Æblemostreglementet
Filmen er - ligesom Charlze Theron i den kvindelige hovedrolle - i mange henseender pæn og sød, men også uden den fantasi og de overraskelser, som vi engang forventede af forfatteren Irving og udvandreren Hallström. Bo Torp Pedersen
The Cider House Rules - USA 1999 - Instr.: Lasse Hallström - Manus: John Irving efter egen roman - Medv.: Tobey Maguire (Homer Wells), Charlize Theron (Candy Kendall), Delroy Lindo (mr. Rose), Paul Rudd (Wally Worthington), Michael Caine (dr. Wilbur Larch), Kathey Baker (nurse Angela), Erykah Badu (Rose Rose), Kieran Culkin (Buster), Kate Nelligan (Olive Worthington), Heavy D. (Peaches), K. Todd Freeman (Muddy), Paz De La Huerta (Mary Agnes), J.J. Simmons (Ray Kendall), Evan Dexter Parke (Jack), Jimmy Flyn (Vernon), Erik Pe Sullivan (Fuzzy), Sky McCole-Bartusiak (Hazel), Clare Daly (Clara), Anie Corley (Carla), John Irving (stationmaster) - 131 min. - Dansk biografpremiere: 14. februar 2000. Dansk udlejning: Scanbox.
Se også IMDb.
Når pænheden bare bliver for meget
Der er lang vej fra Sverige til Hollywood, og selv om privatmennesket Lasse Hallström muligvis har tilpasset sig den amerikanske levevis på behagelig måde, er det trist at iagttage instruktøren Lasse Hallströms tilpasning til Hollywoods konformisme, når den er mest kedelig og livløs.
Hallström er 70'ernes betydeligste svenske instruktør af filmkomedier, hvor han udviste en herlig sans for skægge og skæve eksistenser. Hans svendestykke er "Mit liv som hund" (1985). I 1990-91 drog han til Hollywood, og man kan godt mærke 'the Hallström-touch' i hans amerikanske film, mest i "What’s Eating Gilbert Grape?" (1993), men oftest kun i glimt.
Forfatteren John Irving, hvis værk omfatter bl.a. "The World According To Garp" (1978) og "The Hotel New Hampshire" (1981) må imidlertid også på anklagebænken. Han giver et klart bevis på, at forfattere ikke skal skrive filmmanuskripter over egne bøger. Den bizarre roman om den forældreløse Homer, som opfostres og uddannes af den frustrerede læge Wilburg Larch på et afsides børnehjem i USA, er blevet til en forudsigelig og jævnt hen kedelig film. For en gangs skyld er Michael Caine i rollen som Larch fuldstændig malplaceret og udstyret med en besynderlig amerikansk accent.
Filmen skøjter hurtigt hen over Homers opvækst og koncentrerer sig om den voksne Homer og hans udflugt i den store verden, hvor han lærer noget om at plukke æbler, noget om de sociale og familiemæssige tragedier hos abortsøgende (sorte) kvinder, og hvor han ligeså forudsigeligt oplever den umulige kærlighed til en ung kvinde, hvis forlovede er i tjeneste som soldat (Anden Verdenskrig). Som type er Homer beslægtet med Forrest Gump (1994), men filmene har niveau-forskel, så det mærkes. Man må dog medgive "Æblemostreglementet" et vist mod i behandlingen af abort-spørgsmålet, som det amerikanske samfund har så svært ved at tage med samvittighedsfuld besindighed.
Filmen er - ligesom Charlze Theron i den kvindelige hovedrolle - i mange henseender pæn og sød, men også uden den fantasi og de overraskelser, som vi engang forventede af forfatteren Irving og udvandreren Hallström.
Bo Torp Pedersen
Offentliggjort første gang i Vision nr. 7, december 1999
Pressebillede © Scanbox