At klappe med een hånd
Instruktøren Gert Fredholm vender med denne film tilbage til lærredet efter mere end 20 års pause, og det gør han med en film, der på mange måder - positive og negative - lægger sig i forlængelse af de sidste års publikum succeser som "Den eneste ene" og "Italiensk for begyndere": En hverdagskomedie om ensomme eksistenser, der ramler sammen og ved fælles hjælp skaber rum for 'liv, hjertevarme og håb'. Jes Nysten
Danmark 2001 - Instr. og manus: Gert Fredholm - Medv.: Jens Okking (Svensson), Peter Gantzler (Anders), Ann Eleonora Jørgensen (Helene), Susanne Juhász (Heidi), Michelle Bjørn-Andersen (Lotte), Jesper Christensen (Krøyer), Bodil Jørgensen (enke) - 85 min. - Dansk biografpremiere: 17. august 2001 - Dansk udlejning: Sandrew Metronome - Dansk DVD udgivelse: 19. marts 2002 - Tilladt for alle
Tjek også CinemaZone, IMDb og Philm
Hverdagsdrama eller folkekomedie?
Instruktøren Gert Fredholm vender med denne film tilbage til lærredet efter mere end 20 års pause, og det gør han med en film, der på mange måder - positive og negative - lægger sig i forlængelse af de sidste års publikum succeser som "Den eneste ene" og "Italiensk for begyndere": En hverdagskomedie om ensomme eksistenser, der ramler sammen og ved fælles hjælp skaber rum for 'liv, hjertevarme og håb'.
Historien er ganske godt set: En kynisk pengemand, der lige har mistet sin kone og nu er på vej sydpå med sin elskerinde, løber ind i en tidligere sommerflirt, der hårdnakket påstår, at han er far til hendes nu voksne datter. Det bringer ham sammen med en bedemand, der hyres som chauffør og så denne unge kvinde, der formodes at være hans datter. Titlens 'at klappe med én hånd' fungerer som en finurlig nøgle til filmens plot.
Desværre får historien ikke lov til at folde sig ud, primært fordi filmen ikke rigtig kan finde fodfæste mellem et interessant hverdagsdrama og så en noget bastant folkekomediestil. Det sidste viser sig mest tydeligt i den bedemandsskikkelse, som Peter Gantzler fremstiller. Der er simpelthen for megen genbrug fra hans ellers fine præstation i "Italiensk for begyndere". I "At klappe med én hånd" er det faretruende tæt på en kliché.
Måske er ét af filmens problemer også, at den i næsten enhver scene 'knækker over'. Jens Okking er så frygtindgydende sikker i sit spil, at alle de andre agerende bliver underlige statister. Han fylder simpelthen det hele! Det er måske ikke så godt for hans medspillere, men for os, der kigger på, er det en fryd. Selv den mest forslidte sætning eller en lavkomisk situation giver Okking et løft. De eneste to, der matcher ham, er den altid mesterlige Jesper Christensen, der desværre kun er med i få scener, men som virkelig er på, når han er på, og så debutanten Susanne Juhasz, der er aldeles uimodståelig som Okkings formodede datter. Uimponeret giver hun Okking et værdigt modspil.
Jes Nysten
Pressebillede © Sandrew Metronome