Steven Spielberg er tilbage i storform med en film, der på fineste måde sætter fokus på et tema, som brænder på for øjeblikket: Er det muligt at stoppe forbrydere/terrorister før, de begår deres forbrydelse? Håbet om, at det kan lade sig gøre, ligger bag de mange tiltag for øjeblikket både på nationalt og internationalt plan: overvågning, stramninger, infiltrering, 'slå-først'-princippet. Men kan et sådant projekt overhovedet lykkes? Ender det ikke i tilsidesættelse af elementære rettigheder og efterfølgende paranoia?

I filmen fortælles om den særlige afdeling under politiet i Washington, der hedder 'Før-drabs-afdelingen' (pre-crime). Vi er i året 2054. Afdelingen kan ved hjælp af tre synske mennesker forudse mord, så politiet kan gribe ind og forhindre mordet. Morderne - eller rettere de potentielle mordere - bliver anbragt i nogle cylindre i en livløs tilstand på en fængselslignende institution. Det ligner en succes. Statistikken viser dramatisk faldende mord i byen, og man overvejer at udvide afdelingens felt til hele landet. Men der er trods alt problemer med denne form for retsudøvelse: Der kan bruges metoder, som ikke burde anvendes, og der kan opstå fejl og misforståelser til skade for den almene retsbevidsthed, så en ung FBI-agent sættes på sagen for at få disse ting afklaret. Lederen af afdelingen John Anderton kommer naturligvis på kant med denne irriterende klods om benet, men han slæber også rundt på private problemer: Han er blevet skilt efter, at hans søn sporløst forsvandt ved et offentligt svømmebassin, og nu dulmer han sin samvittighed med narkotika.

Historien tager for alvor fart, da de tre orakler forudser et mord, hvor gerningsmanden er selvsamme John Anderton! Noget grueligt galt er på færde. Anderton må tage sagen i egen hånd, for at finde ud af, hvad der sker omkring ham. Så går det ellers over stok og sten i denne blændende science-fiction-krimi fortalt og billedliggjort med Spielbergs særlige artisteri.

Filmen ligger i forlængelse af den skammeligt nedvurdere "A.I.", men er endnu mere grum og dyster. Vi er med denne film langt fra den lette og legende Spielberg, selv om filmen er selvfølgelig krydret med visse pudsige og sjove indfald, herunder citater fra andre film, der trækker lidt af det højtidelige og alvorlige ud af filmen - uden at den taber fokus og prægnans. Man er helt indfanget de 2,5 timer, filmen varer.

På rollelisten er en aldrende, men altid magtfuld Max von Sydow som Andertons chef. Megen af filmens energi og dirrende stemning skabes af en velspillende Tom Cruise, der helt har aflagt sig det glamourøse her - et eksempel på, at denne skuespiller er langt bedre end sit rygte. Der er intet at rafle om - denne film er underholdning med mening!

Jes Nysten

Pressebillede © Dream Works

Medierådets begrundelse for aldersgrænsen 15 år
Filmen indeholder en lang række særdeles dramatiske og voldsomme scener. Handlingen skifter meget pludselig mellem nutid, fremtid og fortid, hvilket giver en særdeles dramatisk stemning. Filmen indeholder flere scener med mord, disse scener gentages flere gange og her er både lyd og billedsiden meget dramatisk.

Nederst på formularen