Miraklet i Bern
Man skal ikke være fodbold-interesseret for at kunne glæde sig over Sönke Wortmann’s film ”Das Wunder von Bern” (2003), selv om dens udgangspunkt er Forbundsrepublikken Tysklands forbløffende sejr ved VM i fodbold i Bern, Schweiz, 1954. Wortmann har fint genskabt datidens VM-feber, men i 50-året udeblev underet for Tysklands boldspillere ved EM 2004 i Portugal. Peter Skov-Jakobsen
Das Wunder von Bern - Tyskland 2003 - instr. Sönke Wortmann - manus: Sönke Wortmann og Rochus Hahn - medv.: Louis Klamroth (Matthias Lubanski), Mirko Lang (Bruno Lubanski), Katharina Wackernagel (Annette Ackermann), Sascha Göpel (Helmut Rahn), Knut Hartwig (Fritz Walter), Peter Lohmeyer (Richard Lubanski), Johanna Gastdorf (Christa Lubanski), Birthe Wolter (Ingrid Lubanski) - Dansk biografpremiere 19. november 2004 - Udlejning: Øst for Paradis - Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år.
Yderligere oplysninger om filmen hos Scope og og IMDb
Fodbold som symbol på fremtiden
Mere end fodbold
Man skal ikke være fodbold-interesseret for at kunne glæde sig over Sönke Wortmann’s film ”Das Wunder von Bern” (2003), selv om dens udgangspunkt er Forbundsrepublikken Tysklands forbløffende sejr ved VM i fodbold i Bern, Schweiz, 1954. Wortmann har fint genskabt datidens VM-feber, men i 50-året udeblev underet for Tysklands boldspillere ved EM 2004 i Portugal. Filmen er selv et lille under – og nu tilgængelig på DVD i Tyskland. Den er et rørende psykologisk drama om en familie, hvor faderen efter mange års uvis skæbne vender hjem fra krigsfangenskab i Sovjetunionen. Det bliver frygtelig svært for familien at finde sammen igen, for alt er så forandret. Det yngste af de tre børn er oppasser for én af de tyske landsholdsspillere, og da faderen accepterer fodbold-interessen, kan han også finde sammen med sit barn. Familiens under og nationens under: En krigsramt, splittet familie heles, og et land under genopbygning fra en altødelæggende krig får endelig noget at glæde sig over og være stolt af.
Bo Torp Pedersen
Pressebillede © Øst for Paradis
Fodbold som symbol på fremtiden
En fin film der skærer mange temaer i tysk historie om krig, nederlag, befrielse, fornedrelse, skyld og genrejsning, national værdighed.
Ni år efter at krigen er afsluttet kommer faderen hjem fra det russiske krigsfangenskab. Han dukker op midt i den hverdag der allerede fungerer. De tre børn og moderen formår at skabe en tilværelse uden ham. Let er det ikke. Men sliddet har givet dem brød på bordet i det efterkrigshærgede land. Pludselig ligger brevet der fra myndighederne: er han død eller levende. Børnene kommer aldrig til at glemme dette brev. Det lå der indtil familien var samlet. Moderens øjne glider ned over det, og lettelsens gråd stiger i hendes øjne. ”Glæder I jer ikke” fremstammer hun. Men de ved ikke hvad de skal glæde sig til. De ved ikke hvem han er. Han har altid kun været der som en historie, som en længsel, måske som et spøgelse. Han kommer ud af toget som én døden har været henover mange gange. Hver gang er der blevet flået liv fra ham. Udslukt når han hjem. Kaster sig i armene på sin datter og nævner hustruens navn. Måske havde han håbet at alt var som før.
Han erfarer det vanskelige: de klarede sig uden ham. Han forsøger at genvinde sin plads. Han vil være mandlig dominerende. Han vil opdrage og sætte grænser. Han kan intet. Ikke engang gå i minen, kan han mere. Krigen har invalideret ham. Han bliver en pine i familien. De ender med at hade ham. Det kommer til et opgør og hans elskede hustru sætter ham grundigt på plads. Men så åbner livet sig. Pludselig får han alt det sagt som han ikke turde. Han får talt med den yngste søn som han end ikke vidste eksisterede. Han får sat ord på fangenskabet. Erstatningen som han havde håbet på, bliver ikke til noget. Men til gengæld vinder han sig et liv gennem at binde trolden med ord. Han indrømmer at tilværelsen var så forbandet at han kun kunne tænke på at overleve. At han end ikke havde kræfter til at savne og elske dem, har han været flov over; men overlevelsen krævede alle hans kræfter.
Der er så mange smukke iagttagelser i denne film – der er så mange misforståelser – der er så megen elendighed der skal gennemspilles. Det er en film om at blive slået. Det er en film om det Tyskland der blev lagt ned og mistede selvrespekt, nationalitet, menneskelighed, værdighed og fremtid. Mest er det dog filmen om at mennesket ikke kan leve uden håbet og drømmen – ingen kan leve uden længslen. Det kan godt være at fodbolden er lavet af sammenknyttet tøj, at der ikke er glas i vinduesåbninger, at der ikke er mad nok; men mennesker kan ikke lade være med at se efter sejren og håbe på fremtiden.
Fremtiden symboliseres ved fodbolden. Den yngste søn, Matte, holder med de lokale Rot-Weiis Essen. De er hans liv. Han er oppasser for en af spillerne. Ved VM i Bern i 1954 sker det utrolige. Tyskland vinder over Ungarn. Pludselig er det som om fremtiden åbner sig. Hverdagen i det slagne Tyskland bliver mere tålelig. Der formidles en glæde der får mennesker til at ranke ryggen.
En fin film der skærer mange temaer i tysk historie om krig, nederlag, befrielse, fornedrelse, skyld og genrejsning, national værdighed. Filmen giver sin seer et godt indtryk af et arbejderliv i Ruhr-distriktet, i Essen, lige efter krigen – og giver også et indtryk af at Tyskland allerede da var både høj og lav.
Peter Skov-Jakobsen
Pressebillede © Øst for Paradis