O Brother, Where Art Thou?
Historien er inspireret af Homers Odysseus-kvad og Odysseus lange rejse mod hjemmet og lykken. Her møder vi både de syngende sirener og den uberegnelige enøjede kyklop. Filmen er fuld af sjove gags og skøre indslag. Anders Friis Knudsen
USA 2000 - Instr.: Joe Coen - Manus: NN - Medv.: George Clooney (Ulysses Everett McGill), John Turturro (Pete Hogwallop), Tim Blake Nelson (Delmar O'Donnell), John Goodman (Big Dan Teague), Holly Hunter (Penny Wharvey), Chris Thomas King (Tommy Johnson), Charles Durning (Pappy O'Daniel), Del Pentecost (Junior O'Daniel), Michael Badalucco (Babyface Nelson) - 106 min. - Dansk biografpremiere: 13. oktober 2000 - Dansk udlejning: Constantin - Udgivelse på video: 23. maj 2001 - Tilladt for børn over 11 år.
Tjek også CinemaZone, Philm, Variety og IMDb.
En moderne Odysseus
USA er mulighedernes land. Her er enhver sin egen lykkes smed - hvis man altså er født i den rigtige familie og ikke en straffefange med udsigt til mange års arbejde i 'the chain gang' under 1930'ernes depression. Den ukuelige optimist Everett Ulysses McGill (Clooney) er i stand til at klare (næsten) enhver situation, også selv om han lider under båndene til sine medfanger: den pessimistiske Pete Hogwallop (Turturr) og den ejegode, men ikke synderligt intelligente Delmar O'Donnell (Nelson).
Ifølge Ulysses venter 1,2 mio Dollars for enden af deres vej, men der er kun fire dage til at nå frem til pengene, som ellers vil komme til at ligge på bunden af en sø. En blind profet spår de tre, at de vil finde lykken (bare ikke den, de søger efter).
Historien er inspireret af Homers Odysseus-kvad og Odysseus lange rejse mod hjemmet og lykken. Her møder vi både de syngende sirener og den uberegnelige enøjede kyklop. Filmen er fuld af sjove gags og skøre indslag. Humoren rammer en saglig tone, når massemediernes betydning i underholdning og politik kommer under behandling. Alvoren lurer lige under overfladen, når der lægges afstand til den racisme, der hærgede Syden indtil 1960'ernes borgerretsbevægelse, og der peges på tilgivelse og forsoning som vejen frem.
Anders Friis Knudsen
Pressebillede © Constantin