Signs

Tom mystik udspillet af barneskuespillerinde

Så er de her igen. Først de mystiske cirkler og linjer i kornmarkerne. Så nogle farlige grå-grønne mænd, der hele tiden ses i dårlig belysning. Ikke at forglemme Mel Gibson som en præst med megen tvivl og få ansigtsudtryk. Tegnene i kornmarkerne var oprindeligt en flot organiseret practical joke, men her tilegnes grafikken fremmede væsener fra fjerne kloder. Filmens mysterium er især, hvorfor publikum og kritikere i USA alle går på knæ for den. Man kunne falde for budskabet, men lad hellere være. 'Tro, håb og kærlighed, så skal det nok gå altsammen'. Det kunne se pænt ud på papiret, men det kommer her som en tung kliché, som træmanden Gibson slet ikke kan løfte. Tilmed gøres troen til en viljessag, og den galej hopper vi nordeuropæiske protestanter vel ikke på?

Filmen er instrueret af inderen Manoj Nelliyattu Shyamalan, der for nemheds skyld i USA har fået navnet M. Night Shyamalan. Den 6. august blev han 32 år. Der er allerede blevet lagt mærke til ham pga. filmene "The Sixth Sense" (1999) og " Unbreakable " (2000), og nogle anser ham for en lovende instruktør. Det er sympatisk, at han i det amerikanske filmmiljø har mod på at lave film med relativt lidt rabalder-action. Han har også en god sans for markante detaljer, der udspringer af hverdagen. Som i så mange gysefulde film, er det ofte lyd-effekterne, der skaber skræk-effekten, og musikken er markant, omend krediteringen "original music by James Newton Howard" nærmer sig svindel, så tæt er musikken på Bernard Herrmans kompositioner for Alfred Hitchcock.

Meget af det diffuse i filmen kunne være godtgjort i personskildringerne, men Mel Gibson og Joaquin Phoenix er ude af stand ti at få noget som helst fascinerende ud af deres roller. De spiller to brødre, der lever på en afsides gård sammen med præste-enkemandens to børn. Gibson kan ikke vække interesse for præstens problem med at være den præst, alle forventer, han er, eller med at komme sig over hustruens død. En vis Cherry Jones gør fyldest som en overmåde venlig kvindelig landbetjent. Men de voksne bliver helt og aldeles udspillet af Abigail Breslin, som er præstens lille pige Bo. Hun virker så intens og skaber hele tiden bange anelser hos os tilskuere. Det er så stærkt og i skærende modsætning til resten af filmen, som desværre virker ret så ligegyldig.

Shyamalan er ikke som så mange med hang til det overnaturlige ude i noget okkult, men hans metafysik er diffus og tom. Kære mr. Shyamalan, kom nu ned på Jorden til os andre og kom videre, ellers mister vi troen - troen på dit talent.

Bo Torp Pedersen

Pressebillede © Buena Vista Film