Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

2005 anmeldelser

31-12-2005
01-12-2005
Narnia 
Filmens (og bøgernes) kup er de fire børn: ganske almindelige børn, der leger og fantaserer. Her er vi langt fra C. S. Lewis’ ven Tolkiens ganske anderledes tunge altomfattende mytiske verden. Det er netop i legen, at disse børn begiver sig ud på den fantastiske tur. Det er med til at give filmen den lette og midt i gruen humoristiske varme tone, der virkelig rammer en som tilskuer. Det er måske netop her, at Lewis åbenbarer sit egentligt dybsindige anliggende – og det gengives troværdigt i filmen - at det er i den barnlige troskyldighed, at verden (gennem klædeskabet) åbner sig. Jes Nysten

01-12-2005

Idioten
Den japanske mesterinstruktør Akira Kuroasawa har her overført den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman perfekt til japansk sammenhæng. Filmen tematiserer 'det onde' og 'det gode' på en helt uefterlignelig og dybt tankevækkende måde . Niels Jørgen R. Vase

Den japanske mesterinstruktør Akira Kuroasawa har her overført den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs roman perfekt til japansk sammenhæng. Filmen tematiserer 'det onde' og 'det gode' på en helt uefterlignelig og dybt tankevækkende måde . Niels Jørgen R. Vase

01-12-2005
King Kong 
Der er så sandelig sket meget siden den første "King Kong"-film så dagens lys i USA i 1933. Det var midt under depressionen, Empire State Building var opført få år før i New York, og film med rigtig tale var et spændende og forholdsvis nyt fænomen. Det nye og sensationelt overraskende ved filmen dengang kan naturligvis ikke genskabes, for nu kender vi alle historien, og King Kong er på en måde blevet et symbol på det uciviliserede, det monstrøse, det farlige, men også sært dragende. Jes Nysten
01-12-2005
En dag uden krig 
Den store filmkunst er det nok ikke – og så er det dog alligevel seværdigt. Nogle ville sikkert nok sige: sentimentalt. Men jeg synes nu at det er en god julefilm om verden der bliver sat på hovedet; om budskabet om at et barn er født; om fred på jorden og Guds godhed. Naivt er det nok, men hvor måtte det dog gerne ske: at vi oplever hinanden som mennesker og ikke som fjender. Hvor måtte det dog gerne blive åbenbart at magt ofte er forbundet med dumhed, opstyltethed, arrigskab og ganske almindelig umenneskelighed! En lille juledrøm om at verden gerne må blive bedre! Peter Skov-Jakobsen
01-12-2005
Lord of War 
Lord of War” er et moralsk indigneret indlæg imod tidens våbenhandel (både den legale og den illegale) forklædt som barsk sort komedie. Faren ved at bruge en grovkornet humor som fortælleform er naturligvis, at den berettigede løftede pegefinger drukner i gags. Jes Nysten
01-12-2005
Sophie Scholl - de sidste dage 
Det er en film, der fremstiller ideerne bag den kristelige-humane modstandsbevægelse. Størstedelen af filmen er forhøret af Sophie Scholl. Til at begynde med forsøger hun at lyve sig fra det hele, men da hun opdager, at hendes bror har tilstået, opgiver hun alt andet end sandheden. Det bliver en rystende oplevelse for hendes forhørsleder. Peter Skov-Jakobsen
01-11-2005
Armbrydersken fra Ensamheten 
Tro det eller ej, og jeg havde på forhånd selv svært ved at tro det, men man fascineres dybt af dette Nordsverige og denne kvinde. Bo Torp Pedersen
01-11-2005
A History of Violence 
A History of Violence" er en meget intelligent og skræmmende studie i vores – alles(?) – fascination af vold og magtudøvelse. David Cronenberg har med filmen leveret en lige højre til enhver patetisk og overfladisk tale om ”det moralske menneske”! En født klassiker.  Jes Nysten
01-11-2005
Harry Potter og flammernes pokal 
Den fjerde filmatisering af J.K. Rowlings populære Harry Potter-bøger hiver selv voksne ud af stolen. I dette skoleår skal der dystes i disciplinen magisk trekamp. Det er en farlig disciplin, og derfor skal deltagerne være mindst 17 år. Alligevel kommer Harrys navn ud af flammernes pokal. Peter Skov-Jakobsen
01-10-2005
Broken Flowers 
En midaldrende mand, der i bogstaveligste forstand har sluppet ethvert tag i livet, drager ud for at finde sin identitet, finde det liv, der engang var, og som måske kan få ham til at genfinde livsgnisten. Dette er i kort form kernen i denne vidunderlige, varmt humoristiske og livskloge film af eneren i amerikansk film – Jim Jarmusch.  Jes Nysten
01-10-2005
NAPOLA 
Filmen er under alle omstændigheder en bevægende skildring af skæbner i dette jernhårde miljø. Enhver medfølelse og medmenneskelighed skulle pilles af de unge, som fik ’æren’ af at gå på elite-anstalten. Målsætningen for denne dannelse af tusindårsrigets herskerklasse var "hård som Krupps stål, sej som læder, lydig som en hund". Bo Torp Petersen
01-09-2005
En film udelukkende befolket med marionetdukker, en helt unik form og en stemning, der bliver siddende i kroppen i lang tid. Der er mig bekendt aldrig – hverken her i landet eller andre steder – lavet en film som denne. En film udelukkende befolket med marionetdukker, hvor vi oven i købet ser de lange snore, der får dukkerne til at bevæge sig. Det lyder stift og teatralsk, men på forbløffende vis sker der det, at snorene får en aktiv og indlysende rolle i historien, vi får fortalt.  Jes Nysten
01-09-2005
Papirmanden 
Filmen er en dybt amoralsk men knivskarp og tragikomisk satire over et samfund, der i et afmægtigt knæfald for tidens turbokapitalisme ikke blot sætter mange jobs og dermed menneskers liv på spil, men som også står i fare for at miste sine grundlæggende værdier.  Jes Nysten
01-09-2005
The Constant Gardener 
Denne film er lidt af et særsyn i strømmen af film – en film med et klart udtalt budskab. Men det hele ville unægtelig have kunnet blive til vammel politisk korrekthed, hvis ikke manuskript, instruktion og spillet var så stærkt og overbevisende.  Jes Nysten
01-08-2005
Crash 
Det er lang tid siden at jeg har set så tankevækkende en film. Den må være noget af det bedste, der er kommet ud af amerikanske studier i år, og tænk, film ender med et godt grin – måske det eneste, og det er ikke pjattet. Peter Skov-Jakobsen
01-08-2005
Fluerne på væggen 
Filmen er en skarpsindig og underfundig satirisk beskrivelse af den ikke kun uheldige, men dybt korrumperende sammenfiltning af egoistiske, journalistiske og politiske interesser, der vist ikke er så sjælden endda og som kan få fatale konsekvenser.  Jes Nysten
01-08-2005
Drabet 
Dansk film er sandelig ikke bange for at gå til biddet for tiden! Mange moralske spørgsmål er inden om i denne film: skyld, vold, sandhed, tilgivelse, forsoning. Herlig fri for klicheer. Peter Skov-Jakobsen
01-07-2005
Miffo 
Miffo" handler om den ny-uddannede teolog Tobias (Jonas Karlsson), som bliver præst i Stockholm. Efter en første tid i et sogn præget af stille borgerlighed - og problematiske boligforhold, fordi den studiegældstyngede pastor til en begyndelse må bo hos ex-kæresten Jenny - skifter han embede til et forstads-betonkvarter med store sociale problemer. Her møder han den delvist lamme Carola (Livia Millhagen). Det er kærlighed ved første blik, men forskellene mellem dem er enorme, så hvad kan det blive til? Lasse Rasmussen
01-06-2005
War Of The Worlds 
Mens sladder-medierne har travlt med Tom Cruise’ forhold til en yngre kvindelig kollega, er det i den nye udgave af ”Klodernes kamp” hr. Cruise’ rolle som familiefar, der præger filmen. - vel at mærke familiefar af den moderne, fraskilte slags.  Bo Torp Pedersen
01-06-2005
Kingdom of Heaven 
"Kingdom Of Heaven" har valgt at gøre en noget marginal person fra det virkelige liv til en stor og væsentlig personlighed, en sand helt, nemlig smeden fra Frankrig, Balian, der i filmen forfremmes til uægte søn af en stor adelsmand, Godfrey af Ibelin, og forvandles til en central person i de begivenheder, der førte til det, man plejer at kalde det tredje korstog - det korstog, som Richard Lionheart anførte for at tilbageerobre Jerusalem fra den ægyptiske sultan Saladin.  Bo Torp Petersen
01-06-2005
Koret 
Det er familiefilm der efterlader én i højt humør, og mine sagkyndige medfølgende 8 og 11 årige smilede, lo og blev ophidsede. Jeg skulle hilse og sige, at drengen har en godyl god stemme (og han er vist også lige til at forelske sig i).  Peter Skov-Jakobsen
01-06-2005
Som i himlen 
En rørende og varm skildring af en gruppe meget forskellige menneskers forvandling, da de hver især finder deres særlige individuelle tone og på den måde bliver i stand til at istemme en fælles hymne til livet. Jes Nysten
01-05-2005
The Aviator 
Martin Scorseses seneste film er en hæsblæsende og stærkt underholdende skildring af en excentrisk amerikansk rigmands forsøg på at virkeliggøre sine drømme.Jes Nysten
01-05-2005
Star Wars III 
Jeg har aldrig været hysterisk Star Wars-fan, men jeg synes, man skal været mere end almindelig blasert for at afskrive serien som ren kitch og overdimensioneret computerspil. Det er et imponerende mytologisk univers, der er skabt af disse filmfreaks. Jes Nysten
01-05-2005
Mit indre hav 
Er livet en pligt? Hvad er et værdigt liv? Har det enkelte menneske råderet over sit liv - og dermed også over sin død? Sådanne komplicerede spørgsmål rejser denne film, der uden omsvøb fortæller historien om en mands kamp for en værdig død. Jes Nysten
01-05-2005
Tolken 
"Tolken" er en politisk thriller, hvor FN bygningen i New York danner rammen om intrigerne. Lasse Rasmussen
01-04-2005
Adams æbler 
En tossegod præst, der lever på en livsløgn - en nynazist, der skal bage en æblekage som sit store projekt - Jobs bog - et veritabelt mirakel - det gamle pophit "How deep is Your love?" - det er blot nogle af ingredienserne i Anders Thomas Jensens nyeste, grovkornede fabel. Jes Nysten
01-04-2005
Being Julia 
En god film om den kærlighed der er fyldt med lyst, hengivenhed og smerte og som udfordrer jalousi og vildskab, skønhed og ynde. Peter Skov-Jakobsen
01-03-2005
Jerusalem min elskede 
Den unge danske filminstruktør Jeppe Røndes film ”Jerusalem min elskede” vandt den internationale jurys pris som den mest talentfulde film på festivalen. Filmen er en selvbiografisk skildring af den unge Jeppes kamp med troen på Gud. Filmen udspiller sig inden for rammerne af en hypnose. Jeppe har mistet sin tro, men ønsker at finde den igen. Han rejser til Jerusalem. Her møder han tre forskellige profeter, en kristen, en jødisk og en muslimsk. (Arne Kristophersen fra Leipzig filmfestivalen, oktober 2004)
01-03-2005
Et dristigt kys 
Jeg tror at sådanne film bringer os videre. Her får man de kulturelle problemer præsenteret som de er i hverdagen. Her er intet fedtet ind i idyl eller had. Her er det liv og virkelighed som det er. Fremragende fremstilling.  Peter Skov-Jakobsen
01-03-2005
Der Untergang 
Det er en film om politisk dumhed og forbrydelse – om militær naragtighed – om forblændet fanatisme. Den skulle ses af alle der leger med disse tanker, men de vil nok ikke forstå den! Den skulle ses af alle os andre – og vi burde stille os det spørgsmål: Hvorfor kan vi ikke lære af historien? (Peter Skov-Jakobsen)
01-03-2005
Sideways 
"Sideways" er en intelligent voksenfilm om midtvejskrise, om venskaber, kærlighedens smerte og vin som passion og metafor.  Jes Nysten
01-03-2005
Hotel Rwanda 
Rwanda 1994. En tidligere belgisk koloni. Efter lang tids politisk ustabilitet bryder borgerkrigen ud mellem de to stammer Hutu og Tutsi. Der er en lille fredsbevarende styrke i landet på 2500 FN-soldater. Den øverstkommanderende general Dellaire forsøger at gøre FN-hovedkvarteret det begribeligt, at her står man over for et potentielt folkemord. Han taler for døve øre. Han kan ikke få verdensopinionen i tale.  Peter Skov-Jakobsen
01-03-2005
Nordkraft 
Vi gennemlever tre faser i livet, påstår filmens Steso: oralfasen, analfasen og banalfasen. Den sidste fase er voksenlivet. Hvordan kommer vi til rette med det? Vi følger de tre unge mennesker Maria, Allan og Steso, der på hver deres måde tumler rundt i Ålborg, deres by. De balancerer alle tre hårfint på kanten af ikke bare samfundet men af deres eget livs drømme og forhåbninger. Jes Nysten
01-02-2005

Oskar & Josefine 

En rigtig familiefilm med masser af samtalemuligheder efterfølgende. Jes Nysten

01-02-2005

Dear Wendy 

Thomas Vinterbergs seneste film - med manuskript af Lars von Trier - er en begavet og tankevækkende moralsk fabel om ungdommelig naivitet, skrøbelige fællesskaber og tabet af uskyld.  Jes Nysten

01-02-2005

Solkongen 

"Solkongen" er seneste udgave af en dansk folkekomedie om den umulige kærlighed, der overvinder alt. Kan der trækkes mere ud af dette - noget overbrugte - koncept? Denne film forsøger. Jes Nysten

01-02-2005

Springet 

Livet bliver så kostbart, når det er truet. Men tør man tage ”springet” ud i det, mens man endnu har det? Eller er døden så truende, at man helt mister evnen til livet? Jes Nysten

01-01-2005

Historien om den grædende kamel 

I den øde ørken i Mongoliet følger man en families hverdag. Den tysk-mongolske produktion er en slags dokumentarfilm om livet i en øde egn af verden som er fuldstændig anderledes end vores. Og dog – det forunderlige ved filmen er at verden trods materielle forskelle alligevel synes at være båret af fælles grundtræk: Barnet der græder når det ikke kan være med, bedsteforældre der fortæller historier, mødre der værner én, små brødre der er livlige, og storebrødre som er bekymrede.  Peter Skov-Jakobsen

01-01-2005

En lang forlovelse 

Humor, kløgt, lidelse, men først og fremmest håb præger den franske instruktør Jean-Pierre Jeunets lyriske skildring af en ung kvinde eftersøgning af sin forlovedes skæbne. Den lyriske film tager sin begyndelse bagved et sønderskudt krucifiks. Det er i Frankrig, og der er krig i Europa.  Peter Skov-Jakobsen

01-01-2005

Vera Drakes hemmelighed 

En rørende og humoristisk film om Vera Drake, der i 1950’erne England hjælper unge kvinder som er kommet i ulykke.  Peter Skov-Jakobsen

Opdateret  11-01-2012 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>