Flere lag i film om vold 

"A History of Violence" er en meget intelligent og skræmmende studie i vores – alles(?) – fascination af vold og magtudøvelse. David Cronenberg har med filmen leveret en lige højre til enhver patetisk og overfladisk tale om ”det moralske menneske”! En født klassiker.

Tom Stall driver en ”diner” i en typisk amerikansk lilleby. Han nyder sit stille liv med kone og to børn, passer sit arbejde, er på fornavn med alle i byen. En respekteret og bundhæderlig Mister America. To psykopatiske mordere, som vi allerede har set i aktion i begyndelsen af filmen, dukker op i den lille hyggelige diner og forsøger et brutalt røveri. Men Tom reagerer med forbløffende hurtighed og koldblodighed og nedskyder de to fredsforstyrrere. Den stilfærdige og generte Tom bliver med et byens store helt: Den retskafne samfundsborger, der nødtvungent uskadeliggør et par udskud.

En dag dukker en mystisk og vansiret herre op i dineren og påstår, at Tom i virkeligheden er en brutal, farlig morder med en meget blakket fortid. At det er Tom, der for år tilbage vansirede hans ansigt. Alle i byen – og naturligvis først og fremmest hans familie og vi tilskuere – ser dette som en ren og skær misforståelse, hvilket Tom igen og igen bekræfter. Og da sønnen Jack, en stilfærdig og intelligent ung mand, en dag i raseri må ty til vold i skolen, da han bliver generet af klassens Karl Smart, bliver han belært af Tom om aftenen derhjemme, at ”i vores familie afgør vi ikke den slags med vold”, hvorefter han giver sønnen en rungende lussing!! Men så begynder begivenhederne at tage fart.

David Cronenberg formår på mageløs vis at sætte os tilskuere i en sand skruestik. Det der umiddelbart tegner til en rigtig feel-good film forvandles til en rædselsvækkende feel-bad film. Det virkelig rædselsvækkende er ikke filmens åbenbare voldsscener, som i virkeligheden er ret diskrete og næsten flygtigt filmede (dette er ikke Tarantino), men det er netop den neddæmpede måde volden og magtanvendelsen tegnes på - næsten som en triviel og nu og da nødvendig del af hverdagen. Vi accepterer det, fordi vi bliver så følelsesmæssig involveret i denne families drama. Filmen er en sand sjælegyser for os alle sammen.

Der er ingen tvivl om, at filmen har mange lag. Cronenberg har selv i diverse interviews talt om, at filmen ud over at være en historie om denne Tom, så også er en allegori over den storpolitiske kamp mod terror, som netop kan tage groteske former. Han vil også gerne give sin næsten darwinistiske beskrivelse af ”det menneskelige bæst”, som han kalder det. Jo, han vil ikke kun underholde – denne David Cronenberg. Derfor er han også på en og samme tid irriterende og fascinerende.

Jes Nysten

Pressebillede © FC/SF Film