|
Kirke og Films kontingent
Kirke og Film Kontingent
Få adgang til:
- Inspiration til brug af film
- Foredragsholdere
- Studiematerialer om film
- Overblik over månedens
film i TV
- og meget mere om film
set i kirkeligt perspektiv
- for året 2012: Enkeltpersoner 250 DKK Kirke/sogne 500 DKK Andre kollektive 1000 DKK
Kirke og Film: CVR/SE nr.: 33342330 Bank: Danske Bank Reg. nr. 3429 Konto nr. 3429 6490 64
Kirke og Film på Facebook
|
 |
A History of Violence
A History of Violence" er en meget intelligent og skræmmende studie i vores – alles(?) – fascination af vold og magtudøvelse. David Cronenberg har med filmen leveret en lige højre til enhver patetisk og overfladisk tale om ”det moralske menneske”! En født klassiker. Jes Nysten
USA 2005 - Instr.: David Cronenberg - Manus: Josh Olson efter tegneserieroman af John Wagner og Vince Locke - Medv.: Viggo Mortensen (Tom Stall), Maria Bello (Edie Stall), Ed Harris (Carl Fogarty), William Hurt (Richie Cusack), Ashton Holmes (Jack Stall), Peter MacNeill (Sheriff Sam Carney), Stephen McHattie (Leland Jones), Greg Bryk (William Orser), Sumela Kay (Judy Danvers), Kyle Schmid (Bobby Jordan), Deborah Drakeford (Charlotte), Gerry Quigley (Mick), Heidi Hayes (Sarah Stall) - Dansk biopremiere 11. nov. 2005 - Udlejning: FC/SF Film - Tilladt for børn over 15 år
Flere informationer hos
IMDb
og
Allo Ciné
. Andre anmeldelser hos
CinemaZone
og
The Guardian.
Flere lag i film om vold
"A History of Violence" er en meget intelligent og skræmmende studie i vores – alles(?) – fascination af vold og magtudøvelse. David Cronenberg har med filmen leveret en lige højre til enhver patetisk og overfladisk tale om ”det moralske menneske”! En født klassiker.
Tom Stall driver en ”diner” i en typisk amerikansk lilleby. Han nyder sit stille liv med kone og to børn, passer sit arbejde, er på fornavn med alle i byen. En respekteret og bundhæderlig Mister America. To psykopatiske mordere, som vi allerede har set i aktion i begyndelsen af filmen, dukker op i den lille hyggelige diner og forsøger et brutalt røveri. Men Tom reagerer med forbløffende hurtighed og koldblodighed og nedskyder de to fredsforstyrrere. Den stilfærdige og generte Tom bliver med et byens store helt: Den retskafne samfundsborger, der nødtvungent uskadeliggør et par udskud.
En dag dukker en mystisk og vansiret herre op i dineren og påstår, at Tom i virkeligheden er en brutal, farlig morder med en meget blakket fortid. At det er Tom, der for år tilbage vansirede hans ansigt. Alle i byen – og naturligvis først og fremmest hans familie og vi tilskuere – ser dette som en ren og skær misforståelse, hvilket Tom igen og igen bekræfter. Og da sønnen Jack, en stilfærdig og intelligent ung mand, en dag i raseri må ty til vold i skolen, da han bliver generet af klassens Karl Smart, bliver han belært af Tom om aftenen derhjemme, at ”i vores familie afgør vi ikke den slags med vold”, hvorefter han giver sønnen en rungende lussing!! Men så begynder begivenhederne at tage fart.
David Cronenberg formår på mageløs vis at sætte os tilskuere i en sand skruestik. Det der umiddelbart tegner til en rigtig feel-good film forvandles til en rædselsvækkende feel-bad film. Det virkelig rædselsvækkende er ikke filmens åbenbare voldsscener, som i virkeligheden er ret diskrete og næsten flygtigt filmede (dette er ikke Tarantino), men det er netop den neddæmpede måde volden og magtanvendelsen tegnes på - næsten som en triviel og nu og da nødvendig del af hverdagen. Vi accepterer det, fordi vi bliver så følelsesmæssig involveret i denne families drama. Filmen er en sand sjælegyser for os alle sammen.
Der er ingen tvivl om, at filmen har mange lag. Cronenberg har selv i diverse interviews talt om, at filmen ud over at være en historie om denne Tom, så også er en allegori over den storpolitiske kamp mod terror, som netop kan tage groteske former. Han vil også gerne give sin næsten darwinistiske beskrivelse af ”det menneskelige bæst”, som han kalder det. Jo, han vil ikke kun underholde – denne David Cronenberg. Derfor er han også på en og samme tid irriterende og fascinerende.
Jes Nysten
Pressebillede © FC/SF Film
Opdateret
25-07-2011 /
af
admin
|
 |
Leipzig Filmfestival 2011
Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011
Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011
Susanne Knudstorp (tv.)
"Kirke og Film"s udsendte skriver: Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>
|