Armbrydersken fra Ensamheten

Tro det eller ej. Dette er faktisk en dokumentarfilm. Instruktørparret Ahlsson og Munthe følger på en diskret og observerende måde Heidi og hendes liv. Livet går sin stille gang i Ensamheten. Mere end 12-16 beboere har flækken vist ikke. De synes alle at tilhøre én og samme familie. Arbejdet er skovhuggeri, fritiden er familiehygge - og armbrydning. Den 23-årige Heidi er ikke blot en køn kvinde, men også et usædvanligt og ambitiøst menneske. Hun træner og forbereder sig virkelig seriøst på verdensmesterskabet i armbrydning i 65 kilo-klassen for kvinder - en begivenhed, som vil bringe hende og hendes far til Canada, og dér venter andre stærke kvinder, ikke mindst nogle frygtindgydende russere.

Tro det eller ej, og jeg havde på forhånd selv svært ved at tro det, men man fascineres dybt af dette Nordsverige og denne kvinde. Hun er - som en kollega har udtrykt det - et udtryk for det smukke menneske. Hendes store ambitioner og hendes succes i en forkætret, officielt ikke anerkendt sportsgren har ikke gjort hende hoverende. Hun glæder sig over sine resultater, men hun hoverer ikke. Man skal tro på sig selv, så kan man klare alt, men kan aldrig klare sig helt alene: Man ikke klare sig uden, at der findes nogle, som tror på én. Faderen Kent, den øvrige familie og vennerne i Ensamheten tror på Heidi. Nok hedder landsbyen Ensamheten, og nok ligger den langt mod nord, men den er rig på fællesskab og varm medmenneskelighed.

Bo Torp Pedersen

Pressebillede © Øst for Paradis