Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Being Julia

En god film om den kærlighed der er fyldt med lyst, hengivenhed og smerte og som udfordrer jalousi og vildskab, skønhed og ynde. Peter Skov-Jakobsen

England/USA, 2004 - Instr.: István Szabó - Manus: Ronald Harwood efter novelle af W. Somerset Maugham - Medv.: Annette Bening (Julia Lambert), Jeremy Irons (Michael Gosselyn), Bruce Greenwood (Lord Charles), Miriam Margolyes (Dolly de Vries), Juliet Stevenson (Evie), Shaun Evans (Tom Fennel) - 105 min. - Dansk biografpremiere 15. april 2005 - Udlejning: SF - Tilladt for alle.
Yderligere oplysninger hos
Scope , IMDb og Allo Ciné.


En skuespil-film

Fremragende skuespil i en film om divaen Julia Lambert, som indleder en hed affære med den unge amerikaner Tom. Julia er ved at kede sig ihjel i sin succes som skuespillerinde. Hendes mand fascinerer hende heller ikke. Hun har tillagt sig en professionel overbærenhed der er ved at tage kvælertag på hende. Hun kan ikke finde udfordringerne – og vist slet ikke sig selv.



Den unge amerikaner, hvis mor hun kunne have været, vækker hendes lidenskab. Tom får hende til at føle igen. Hun kæler for følelsen; men er også skrækslagen. For ham er hun blot en erfaring og et eventyr, men han bliver en livline for hende. Men det går ikke! Smertefuldt må hun erkende at forelskelsen ikke går. Pudsigt nok vil hendes søn fortælle sin mor om sin første kærlighedsoplevelse. Det var ikke noget særligt syntes han, men hans mor tager ham forbarmende ind til sig – han er endnu så ung og mærker ikke at kærligheden er alt!

Filmen bringer et par herlige forviklinger op. Julias mand begiver sig også ud i eventyret, men bliver opdaget – alt sammen kun for at dem der var bestemt for hinanden, også igen kommer til at se hinanden. Der er en smuk skildring af en platonisk kærlighed i scenen også. Julia har en mande-ven der virkelig elsker hende. De taler inderligt med hinanden, er hinandens nærmeste fortrolige – og hun tror på et tidspunkt at det måske skal være dem; men tilværelsen har en lille hemmelighed til hende.

Midt i det hele er der også den gamle mentor som opmuntrer og formaner fra sin høje himmel eller den dybe bevidsthed. Skuespillet er fremragende, kostumer er fantastiske, herlig musik og hen imod slutningen tager intensiteten til. Men til at begynde med mangler der noget sammenhæng, en nerve – men den kommer.

En god film om den kærlighed der er fyldt med lyst, hengivenhed og smerte og som udfordrer jalousi og vildskab, skønhed og ynde.

Peter Skov-Jakobsen
Med tilladelse af Folkekirken i København

 

Pressebillede © SF Film

Opdateret  25-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>