Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

King Kong

Der er så sandelig sket meget siden den første "King Kong"-film så dagens lys i USA i 1933. Det var midt under depressionen, Empire State Building var opført få år før i New York, og film med rigtig tale var et spændende og forholdsvis nyt fænomen. Det nye og sensationelt overraskende ved filmen dengang kan naturligvis ikke genskabes, for nu kender vi alle historien, og King Kong er på en måde blevet et symbol på det uciviliserede, det monstrøse, det farlige, men også sært dragende. Jes Nysten

USA 2005 - Instr.: Peter Jackson - Manus: Peter Jackson, Frances Walsh, Philippa Boyens -
Medv.: Naomi Watts (Ann Darrow), Jack Black (Carl Denham), Adrien Brody (Jack Driscoll), Andy Serkis (King Kong/Lumpy), Jamie Bell (Jimmy), Kyle Chandler (Bruce Baxter), Colin Hanks (Preston), Evan Parke (Hayes), Thomas Kretschmann (Captain Englehorn) - 188 min. - Dansk biografpremiere: 14. december 2005 - Udlejning: UIP - Tilladt for børn over 11 år
Læs også
CinemaZone , IMDb og AlloCiné.

King Kong (1933) - se IMDb her.
King Kong (1976) -
se IMDb her.
King Kong Lives (1986) -
se IMDb her.


Imponerende og rørende


Der er så sandelig sket meget siden den første "King Kong"-film så dagens lys i USA i 1933. Det var midt under depressionen, Empire State Building var opført få år før i New York, og film med rigtig tale var et spændende og forholdsvis nyt fænomen. Det nye og sensationelt overraskende ved filmen dengang kan naturligvis ikke genskabes, for nu kender vi alle historien, og King Kong er på en måde blevet et symbol på det uciviliserede, det monstrøse, det farlige, men også sært dragende.

 

Peter Jackson med denne udgave forsøgt at lave en film, der er meget tæt på at være et remake af originalen. Han fortæller selv, at han så filmen første gang som 9-årig og har siden drømt om at lave en nyudgave. Det har taget nogle år, og først efter succesen med "Ringenes herre" har han fået mod - og penge (ca. en milliard kroner!) - til en lave sin drømmefilm.

Han har med hele sin filmiske kunnen genskabt et 30’er-look, der er forbløffende tæt på originalen. Selv skuespillet er forsøgt stiliseret til et lidt teatralsk overtydelig udtryk, som vi kender fra de første talefilm fra Hollywood. Desuden har han genopbygget en tro kopi af New York i mellemkrigsårene. Men det særlige er, at Jackson har været i stand til at fastholde sigtet: at lave en remake og samtidig at forandre (forbedre?!) visse elementer i det oprindelige plot.


Filmens ramme sættes allerede indenfor de første minutter - med en hurtig kamerakørsel gennem en ussel zoologisk have i New York med dyr, der mistrives, videre til en meget synlig fattigdom og armod blandt byens udstødte på gader og stræder, og frem til en kunstig opgearet munterhed i byens forlystelsessteder. Depressionens velsignelser og forbandelser.

Derefter følger filmen den oprindelige historie, som ikke skal repeteres her, men ses. Der er alt for meget af det hele – men sådan skal det være.


Filmen er givet vis for lang, for overfyldt med effekter og mærkværdige dyr og individer, men den er samtidig stærkt underholdende, fyldt med humor og lethed, dybt rørende og med fine selvironiske hip til historiens filmhold, der vil gøre alt – vitterlig alt – for at underholde og tjene penge. Filmens mange civilisationskritiske udfald bliver heller aldrig påklistrede, men helt integreret i historien.


Filmens absolutte kup er karakteristikken af de to hovedfigurer – Ann og Kong: en klar forbedring i forhold til originalens banale stereotyper. Her er Anne en humoristisk og handlekraftig kvinde, der ikke blot skriger i skræk, men som faktisk er i stand til at se en ømhed og ”uskyld” i det store bæst. Kong er ikke blot et uforstående monster, men et væsen med følelser og oprigtig omsorg for det sære væsen, han vil beskytte for alt i verden. Afgørende er, at han ikke er endnu en rent computerskabt størrelse: Det er skuespilleren Andy Serkis, som spillede Gollum i "Ringenes herre"), og som her lægger krop og bevægelser til - og gør denne skikkelse så livfuld og betagende. Flere scener mellem de to er ganske hjertegribende, bl.a. en rørende scene, hvor de to legende tumler rundt på isen midt inde i Central Park (med skyldig tak til Bambi), og så selvfølgelig hele den mesterligt filmede scene på toppen af Empire State Building.


Man må da have et hjerte af sten, hvis man ikke lader sig både røre og underholde af denne film.

Jes Nysten

 

Pressebillede © UIP

Opdateret  25-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>