Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Sideways

"Sideways" er en intelligent voksenfilm om midtvejskrise, om venskaber, kærlighedens smerte og vin som passion og metafor.  Jes Nysten

USA 2004 - Instr.: Alexander Payne - Manus: - Medv.: Paul Giamatti (Miles Raymond), Thomas Haden Church (Jack), Virginia Madsen (Maya), Sandra Oh (Stephanie), Jessica Hecht (Victoria), Missy Doty (Cammi), Alysia Reiner (Christine Erganian), - 123 min. - Dansk biografpremiere 11. marts 2005 - Tilladt for alle.
Yderligere oplysninger hos
Scope , IMDb og Allo Ciné.


Intelligent film om midtvejskrise

"Sideways" er en intelligent voksenfilm om midtvejskrise, om venskaber, kærlighedens smerte og vin som passion og metafor.

Hovedpersonerne Miles og Jack er gamle venner fra de glade universitetsdage. De er meget forskellige, men er begge to havnet i den – øjensynlig – uundgåelige midtvejskrise. Miles er skolelærer med temmelig urealistiske drømme om at blive forfatter, nylig fraskilt og i det hele taget kørt fast. Men han har en enkelt passion, som han dyrker med omhu: rødvin. Jack er en falleret B-skuespiller, der mest har gjort sig gældende i reklamespot. Krampagtigt forsøger han at fastholde ambitionen om at være smukke-Kaj, men han er i hastig forfald. Så han har besluttet sig for at blive gift for på den måde at ”sikre sin fremtid”. Men han har også en stor passion, dog ikke rødvin som Miles, men kvinder. De to venner beslutter at tage på en ugetur rundt i de californiske vinområder - en syvdages polterabend - for herefter skal Jack giftes, og Miles skal optræde som forlover.



Vi følger det umage par rundt i det smukke vinlandskab, hvor de bl.a. besøger den danske koloni Solvang. Det er Miles, der har planlagt turen, men hurtigt viser det sig, at hans passion kommer i kraftig karambolage med Jacks. De møder den smukke, men stille servitrice Maya og den meget livlige Stephanie - begge yderst vinkyndige. Jack bogstaveligt talt kaster sig over Stephanie, mens Miles uhyre klodset prøver at nærme sig Maya. Han er deprimeret, føler sig som en fiasko og er samtidig oprørt over vennens ubekymrethed, så der er ikke megen Don Juan over ham.

I en meget enkel og uhyre velspillet scene prøver han over for Maya at forklare sin begejstring ved pinot noit-druen (han hader merlot’en) : dens tynde skin, dens skrøbelighed, at den ikke kan tåle for megen varme eller kulde, ikke må blive for våd eller for tør. Hun hører straks, at han selvfølgelig taler om sig selv, og hun tager tråden op og fortæller ham, hvad der fascinerer hende ved god vin: at den er levende, at den hele tiden udvikler sig, forandres, bliver bedre og bedre med årene, indtil den når sit klimaks og straks derefter begynder sit forfald. Denne scene samler på smukkeste vis hele filmens vin-symbolik uden at blive banal eller sentimental.



Turen kulminerer i dramatiske misforståelser og tydelige forståelser (bl.a. går det op for de to kvinder, at dette er uforpligtende sjov før et bryllup!), hvor filmen desværre flere gange tenderer ren slapstick. Men heldigvis holder filmen sig på sporet og ender der, hvor den bør ende.


Der er noget forfriskende ikke-Hollywood over filmen. En voksenfilm med to moralsk set noget anløbne men meget troværdige herrer. De får lov til at udfolde sig i al deres menneskelighed, uden at der hæves pegefingre. Dialogen er intelligent, og der spilles ypperligt i de fire centrale roller. Instruktøren Alexander Payne, der tidligere har givet os den tragikomiske ”Omkring Schmidt” med Jack Nicholsen i hovedrollen, viser igen, at han kan lave helstøbte og vedkommende film for et voksent publikum.

Jes Nysten

 

Pressebillede © Twentieth Century Fox

Opdateret  25-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>