Sophie Scholl - de sidste dage

Ved Berlin-filmfestivalen februar 2005 år fik filmen hele to Sølvbjørne: én for bedste skuespil til Julia Jentsch i titelrollen og én for bedste instruktion til Mark Rothemund. Men "Sophie Scholl - Die letzten Tage" fik også en hovedpris, nemlig af den kirkelige jury, som fremhævede filmens formidling af Sophie Scholls "humanistisk oplyste tænkning, som har sine rødder i den kristne tro", en tro der omsættes i "konsekvent civilcourage og modstand mod totalitære tanke- og magtstrukturer". Læs mere her: http://www.gep.de/interfilm/englisch/interfilm3850_14794.htm

Filmen er i Tyskland allerede udkommet som dobbelt-DVD, filmen med mulighed for tyske undertekster og en del ekstramateriale, udsnit og udvalg af dokumenter, en original-optagelse med Roland Freisler, udtalelser af Thomas Mann og Winston Churchill om Die Weiße Rose, m.v.. Dobbelt DVD'en koster mellem 13,99 og 17,99 Euro hos http://www.amazon.de/

Fred Breinersdorfer: Sophie Scholl - Die letzten Tage. Fischer Verlag, ISBN: 3596166098. Bogen indeholder adskillige gode artikler, dokumenter foruden manuskriptet til filmen. Bogen koster mellem 8 og 12,00 Euro hos http://www.amazon.de/

Inge Scholl: Die weiße Rose. Fischer Verlag, udvidet udgave1982, genoptrykt 1993, ISBN 3100004159. Tekst fra 1950erne af Sophie Scholls søster samt en række dokumenter. Bogen koster 7,90 Euro hos http://www.jpc.de/

Endnu et tysk mesterværk om de forbandede år

I februar måned 1943 blev søskendeparret Hans og Sophie Scholl henrettet i München efter et være blevet afsløret i at skrive og fordele løbesedler. Dristigt havde de ikke kunnet holde sig væk fra universitetet. De blev pågrebet, og filmen efterlader ikke én i tvivl om, at systemet blev dybt rystet, foruroliget over enhver modstand, og derfor tillod man ingen kritik.

Det er en film, der fremstiller ideerne bag den kristelige-humane modstandsbevægelse. Størstedelen af filmen er forhøret af Sophie Scholl. Til at begynde med forsøger hun at lyve sig fra det hele, men da hun opdager, at hendes bror har tilstået, opgiver hun alt andet end sandheden. Det bliver en rystende oplevelse for hendes forhørsleder. Han kan næsten ikke holde masken og forsøger at få hende til at vige og dermed redde livet.

Forhøret hos GESTAPO er kun optakten til prøvelsen for retten, som føres under forsæde af selveste Roland Freisler, én af de største galninge der vel nogensinde er krøbet i en dommers robe. Retssalen var fyldt op af uniformerede, forsvaret er ren kulisse, og alligevel lykkes det søskendeparret at forurolige de tilstedeværende med deres oprigtighed. En murren breder sig under forhøret, og ingen er i tvivl om hvem der taler sandt. De tilstedeværende er ligefrem utilpasse ved at blive stillet over for to ærlige mennesker som ikke lader sig løbe over ende af retspræsidentens evindelige, frådende udfald. De står ved deres sag og bliver dømt for højforræderi med dødsdom som følge. Selvfølgelig aner man deres desperation - der er en gribende afskedsscene med forældrene – men man aner også, at de intet andet kunne have gjort.

Kendetegnende for filmen er at den fremhæver søskendeparret Scholls personlighed, deres optagethed af sandheden og Sophie Scholls tro. Viljen til at ville gøre det sande og troen gør dem modige i modstanderens nærvær.

Filmens er lavet på baggrund af de forhørsprotokoller, som man har fundet i den østtyske statssikkerhedstjenestes arkiver, hvor de sikkert var blevet væk. Filmen har dokumentationens stærke karakter, og forlenet med et mesterligt skuespil, nogle uforglemmelige billeder og en musik, som understreger stemningen, står den tilbage som endnu et tysk mesterværk over nogle forbandede år i menneskehedens og Tysklands historie.

Sympatisk er det også, at denne film fremstiller nazismen ligeså ukompliceret som den er: en omgang småborgerlighed hvis middelmådighed er tinden af indsigt og iblandet er der ondskabsfuldhed og smålighed. Når sådan en cocktail bare bliver drukket, og ingen siger, at det smager ad H til, så er det, man beruser sig i noget, som kan gå helt galt. Filmen opfordrer sin seer til at være på vagt over for fænomenet her i verden. Det har nemlig altid fortalere!

Peter Skov-Jakobsen
Med tilladelse af Folkekirken i København

Pressebillede © Miracle Film