Star Wars III

Så fik vi – endelig – afslutningen på filmhistoriens mest imponerende saga: 'George Lucas-evangeliet', som den er blevet kaldt. Stjernekrigen er ført til ende efter 28 år, og denne sidste film er uden tvivl én af de mest vellykkede af sagaens i alt seks film. "Sith-fyrsternes hævn" er – som de fleste vil vide – kun i produktionshistorisk forstand den sidste film i hele serien. De første tre "Star Wars"-film kom jo i 1978, 1980 og 1983, men udgør kapitel 4, 5 og 6 af sagaen. I 1999 kom den første af de tre film, der skulle give os den tidlige historie, kapitel 1, 2 og 3 af den samlede fortælling. Men denne ny film, som altså er den tredje og sidste af disse 'forhistorier', har en særlig, definitiv dimension.

Som det næsten altid er tilfældet i de store mytologiske fortællinger er det ondskaben, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. Vi holder naturligvis altid med de gode og renfærdige, men vor opmærksomhed rettes uvægerligt mod den onde, for ofte er det en spændende forvandlingshistorie, der udspiller sig: Den faldne engel - den oprindeligt gode, der af forskellige grunde forvandler sig til selve ondskaben. Sådan også her. Vi har gennem alle årene kæmpet på samme side som Luke Skywalker og de gode Jedi-riddere, men vi har fra første færd diskuteret, hvem der gemmer sig bag Darth Vader uhyggelige sorte maske. Ganske vist har vi hørt rygter om, at det måske i virkeligheden er Lukes far, Anakin Skywalker, der har forvandlet sig til dette uhyre, men hvordan i alverden har det kunnet finde sted? Hvordan kunne lysets forkæmper udvikle sig til mørkets herre? 

 

Det vil denne film svare på, og det gør den så eftertrykkelig, at vi vist aldrig glemmer denne forvandlingsscene. Den unge Anakin Skywalker bliver opfattet som den udvalgte lyskriger af sin læremester Obi-Wan Kenobi, men man er tilbageholdende med at optage ham som fuldgyldig Jedi-mester, for Jedi-rådet er usikker på hans mentale tilstand. Han er opfarende, går meget for sig selv, kæmper med mørke tanker. Desuden er han hemmelig gift og har tvangstanker om sin elskedes død i barselssengen. I sin mere og mere uligevægtige tilstand bliver Anakin således lokket til at gribe efter de mørke kræfter, for han får at vide, at kun de kræfter er så magtfulde, at han kan redde sin elskede. Intet af dette passer selvfølgelig, men det opdager han desværre for sent, og således får vi den afgørende kamp mellem Obi-Wan og Anakin - og den efterfølgende grumme forvandling - men selvfølgelig også den efterfølgende fødsel af hans to børn: Luke og Leia, som vi siden følger.



Jeg har aldrig været hysterisk Star Wars-fan, men jeg synes, man skal været mere end almindelig blasert for at afskrive serien som ren kitch og overdimensioneret computerspil. Det er et imponerende mytologisk univers, der er skabt af disse filmfreaks. Netop med denne film får serien et aspekt, der rækker ud over et traditionelt dualistisk verdensbillede. Jeg medgiver, at skuespil og dialog aldrig har været Lucas’ stærke side: Underlige stive præstationer og en dialog, der til tider er tæerkrummende banal. Men den filmiske teknik får skabt et stærkt og spændende univers, der griber og foruroliger.

Jes Nysten

Pressebillede © Filmkompagniet