War Of The Worlds

Mens sladder-medierne har travlt med Tom Cruise’ forhold til en yngre kvindelig kollega, er det i den nye udgave af ”Klodernes kamp” hr. Cruise’ rolle som familiefar, der præger filmen. - vel at mærke familiefar af den moderne, fraskilte slags. Det er weekend, og Ray Ferrier har endelig fået lov til at få besøg af begge sine børn, teenageren Robbie og den 11-årige Rachel, men det er desværre også den weekend, hvor Jorden bliver invaderet fra rummet. De to begivenheder har selvfølgelig ikke noget med hinanden at gøre, men for Ray udvikler panikken og kaoset, der opstår, da rumvæsenerne fra deres frygtindgydende krigsmaskiner begynder at udslette alt på deres vej, sig til en kamp for at holde familien sammen og beskytte de to børn.

Det er en anden stjerne, som har instrueret filmen, nemlig Steven Spielberg. Han har valgt at tage en kendt historie og give den en ny bearbejdelse. Ikke blot er H.G. Wells én af de helt store science fiction-forfattere, men netop ”Klodernes kamp” er blevet medieret flere gange. Filmmyten Orson Welles forvandlede den i 1938 til et radio-hørespil, som spillede i den grad på amerikanernes krigsangst, at en del af publikum troede, historien var virkelighed. Det er i sig selv en så fascinerende beretning, at Joseph Sargent i 1975 lavede en film om hørespillets sensationelle virkning, ”The Night That Panicked America”. Men i 1953 stod producenten George Pal og instruktøren Byron Haskin for en billig, men ganske god filmatisering af Wells’ roman, og skuespillerne, der havde hovedrollerne i den udgave af ”War Of The World”, har fået fornøjelsen (?) at spille bedstefar og bedstemor i Spielbergs nye udgave.

Bulder og brag. Der er naturligvis ikke sparet på noget i den nye film med hensyn til moderne digitale special effects. Himmel og Jord bliver i den grad rystet. Det vil måske imponere nogle tilskuere – og trætte andre. Det kan måske bringe associationer til katastrofen 11. september 2001 – men er det nok til at gøre filmen interessant? Det kunne se ud som om Spielberg har ønsket, at det alt sammen skulle være en kulisse for et familiedrama. Ray er ganske almindelig arbejder, og han lever slet ikke op til sønnens forventninger – heller ikke, da de ’fremmede’ invaderer Jorden. Filmen forsøger at integrere katastrofe-historien med familie-historien ved at skabe spænding, om Ray kan opnå en forsoning med Robbie, om Ray er i stand til at redde datteren, og om nogen af dem overhovedet vil overleve.

Tilskuerne må spørge sig selv, om den store kombi-aktion fra hr. Spielbergs side lykkes? Hvordan er personerne og deres baggrund karakteriseret? Hvordan fungerer filmens familie-terapi? Er den nye ”War Of The Worlds” i virkeligheden Spielbergs forsøg på at lave en pendant til Alfred Hitchcocks berømte ”The Birds“ (1963), hvor truslen udefra også skal fungere som en slags terapi? Man kunne mene, det var en mindre risikabel forretning at genindspille Pals og Haskins lidt gammeldags film end Hitchcocks tidløse mesterværk, men man kunne også mene, at de tekniske og økonomiske begrænsninger tvang Pal og Haskin til at koncentrere sig om det væsentlige, mens Mr. Spielbergs bulder og brag-teknik har taget magten fra Dr..Cruise' familieterapi.

Bo Torp Pedersen

Pressebillede © UIP