Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

2006 anmeldelser

01-01-2007
01-12-2006
Parfumen: Historien om en morder 
Jeg var i Nice for et par år siden og besøgte bl.a. et berømt parfumeri. De havde ansat flere såkaldt "næser" til at hjælpe med at finde nye og interessante dufte og kombinationer til fremtidige parfumer. i virkeligheden! Jeg kan ikke huske hvor mange forskellige dufte, de kunne skelne imellem, men det var et astronomisk antal. Filmen handler om én af de mest særprægede "næser", der har eksisteret: Jean-Baptiste Grenouille. Han blev født i Paris 1738 og døde i 1767, efter at have myrdet et par og tyve kvinder! Jes Nysten
01-12-2006
Requiem 
I begyndelsen af 1970’erne udspandt der sig en uhyggelig familietragedie i Bayern, der chokerede og gav genlyd i hele Europa. En ung katolsk kvinde, Anneliese Michel blev af sin familie udsat for djævleuddrivelser i et omfang (65 seancer i løbet af et år), så hun til sidst døde af udmattelse. For at ingen skal være i tvivl indledes den tyske film "Requiem" med oplysningen om, at filmen er baseret virkelige begivenheder. Ulla Hjorth Nielsen
01-12-2006
Letters From Iwo Jima 
For et vestligt publikum er "Letters From Iwo Jima" en god lejlighed til at få en dybere forståelse af krigen - til at se bag om den fremstilling, som de regeringer gav, der var ansvarlige for at sende tusinder af mænd i krig. Begge sider taler om den ædle kamp for fædrelandet. Begge sider beder til deres Gud. Amerikanerne afbildes som temmelig pragmatiske, mens japanerne skildres mere som pligtmennesker med en tro på det ærefulde nederlag og selvmord. Peter Malone
01-12-2006
Flags Of Our Fathers 
Selv om "Flags Of Our Fathers" kan stå alene, hænger den også stærkt sammen med "Letters From Iwo Jima". Begge film fokuserer på slaget om Iwo Jima i begyndelsen af 1945. "Flags Of Our Fathers" rekonstruerer slaget, mindes de amerikanske soldater og reflekterer over det berømte foto af flagrejsningen. "Letters From Iwo Jima" er på japansk og gengiver et japansk perspektiv på begivenhederne. Peter Malone
01-11-2006
Illusionisten 
Jes Nysten: - den film bør alle unde sig at se og blive forført af.
01-11-2006
Oliver Twist 
Mange har set Leans film som børn, men denne nye udgave - med dens særlige behandling af stoffet og den eksplicitte vold mod slutningen - følges ganske berettiget af en udtalelse, som henleder opmærksomheden på, at filmen kan mindre børn meget forskrækkede og bange. Det er i og for sig en kompliment til Polanski, som har genskabt Dickens på en måde, der ikke er harmløs. Peter Malone
01-11-2006
Mund mod mund 
En dyster film om en familie befolket med kuldslåede, nedbrudte sjæle - en næsten for tydelig fortælling om ansvar og svigt, om spørgsmålet "har man ansvar for andre end sig selv?": Dette er efterfølgeren til svenske Björn Runges prisbelønnede og fremragende ægteskabsdrama "Hvis du vender dig om" fra 2004. "Mund til mund" er om muligt endnu mere dyster og alvorstung end forgængeren, selv om slutningen har en svag åbning.Jes Nysten
01-11-2006
Prag 
Det er det kafkaske Prag, der danner den absurde, men virkningsfulde kulisse til Ole Christian Madsens seneste ægteskabsdrama. Det smukke, yderst velklædte middelklassepar Maja og Christoffer tager toget fra København til Prag. Vi fornemmer fra allerførste scene en spænding: Han er tilknappet og irritabel, hun afslappet og mildt overbærende. Snart går det op for os, at Christoffers forkrampethed nok skyldes, at han skal ned og hente sin døde far, som han intet havde tilovers for. Faderen forlod ham da han var 12 år, og han viste sig kun en gang siden. Men dertil kommer, at Christoffer har opdaget, at Maja har en affære, og den første aften i Prag konfronterer han hende med det. Jes Nysten
01-11-2006
Unkenrufe - Zeit der Versöhnung 
Filmen kommer på et tidspunkt, hvor Murens fald allerede synes en fjern eufori – truet af en virkelighed med nye konflikter, som i virkeligheden er gammelkendte sociale og folkelige problemer... et yderst underholdende galleri af personer, fra en gængs tysk forretningsmand over en merkantilt tænkende præst og en ’driftig’ servitrice til polske honoratiores med Eurotegn i øjnene.. Bo Torp Pedersen
01-11-2006
Casino Royale
Det er ikke en overklasse-kostskoledreng, der klarer ærterne med smart teknik, kvikke bemærkninger og overfladisk flirt, som de andre film-Bond'er, men en dreng, der har måttet kæmpe kynisk og benhårdt for at komme op ad rangstigen. Han er væsentlig mere 'tough guy', men også meget mere 'blød' end de andre Bond'er: Han taber virkelig sit hjerte i filmen. (Jes Nysten)
01-11-2006
The Queen 
Nogen stor filmmæssig oplevelse er det ikke, men man er ganske godt underholdt i denne fortolkning af, hvordan det britiske kongehus og politiske system håndterede prinsesse Dianas død. Peter Skov-Jakobsen
01-10-2006
Babel 
Fortællingen om tårnbygningen i Babel i 1. Mosebog kap. 11 beskriver straffen for menneskers ambitioner om at nå 'guddommelige højder': Gud spredte menneskene, der oprindeligt var en enhed, rundt på kloden i en tilstand af forvirring - langt fra hinanden og ude af stand til at forstå hinanden. Den selvfølgelige kommunikation var brudt sammen. I en moderne globaliseret verden bliver begge elementer i den gamle fortælling mere og mere indlysende: Vi forstår ikke hinanden, vi har svært ved at kommunikere, og alligevel så hænger vore liv sammen på tværs af lande- og sproggrænserne. Jes Nysten
01-10-2006
Die Wolke 
Filmen begynder som 117 andre ungdomsfilm med teenagepiger og –drenge, deres rædselsfulde lærere, den første flirt, problemerne med de voksne, osv. osv. Vinden er en skøn blæst, og vandet er en forfriskende skovsø. Optakten ’modsiges’ af fortællingens katastrofe-del, hvor der sker en atom-ulykke. Nu bringer vinden en dødelig sky med sig; nu er vandet ikke længere rensende, men livsfarligt regnvand. Bo Torp Pedersen
01-10-2006
Der var engang en dreng, der fik en lillesøster med vinger 
Det originale makkerpar Wikke og Rasmussen er tilbage på lærredet med endnu en af deres skæve og meget charmerende filmiske stikpiller til familien Danmark - for hele familien Danmark. Der er dog noget forkert ved at betegne denne film som en 'børnefilm'. Jes Nysten
01-10-2006
De andres liv 
Politisk og kulturel gyser om overvågning og kontrol i 1980’ernes Østberlin. En film der fortjener mange seere. Peter Skov-Jakobsen
01-10-2006
Oktoberfest 
Det skulle være så festligt og sjovt alt sammen, men det bliver ikke andet end et skalkeskjul for en masse bristede forhåbninger og ganske få lyspunkter. Alt i alt en solid, meningsfuld og underholdende film, som burde have gået i 10-20 danske biografer. Bo Torp Pedersen
01-09-2006
Rene hjerter 
En begavet og hjertevarmende dansk film, der tør fortælle en på samme tid enfoldig og dybsindig historie om det diffuse forhold mellem virkelighed og fiktion - helt uden den distance og ironi, som ellers er blevet et lidt trættende træk ved mange nyere danske film. Jes Nysten
01-09-2006
De skæbneløse 
Det er en væsentlig film om holocaust og om lejrene. Det er en ærlig skildring der hverken heroiserer eller blamerer. De filmiske metoder er effektfulde. Der kommer først farve på efter friheden – indtil da eksisterer man i noget der minder om sort og hvidt, brunligt mod gråligt. Peter Skov-Jakobsen
01-09-2006
World Trade Center 
Det ægte og autentiske blandes på irriterende vis med patetisk heltedyrkelse og sentimentalitet i dette epos over de overlevende fra World Trade Center-katastrofen. Det er blevet en forvirrende og flertydig film, som også belastes af en (på)klistret national-religiøs stemning. Jes Nysten
01-08-2006
Superman returns 
Jeg vil anbefale, at man ser filmen for at blive opdateret på dette særprægede stykke mytologi, men jeg vil mene, at det vil kræve megen kreativitet og tilskæring, hvis man skal bruge den som oplæg til en diskussion af kristne temaer. Jes Nysten
01-08-2006
Thank you for smoking 
Filmen handler umiddelbart om en kynisk lobbyist for et stort cigaretforetagende, der er under anklage. Han er et retorisk vidunder, der kan vende ethvert argument, enhver anklage, så det bliver til hans og branchens fordel. Men filmen vil mere: afprøve nogle helt almene moderne etiske standarder. Jes Nysten
01-07-2006
Intime betroelser 
Intime betroelser” er sandsynligvis Ledcontes bedste film – en film, det er mig fuldstændig umuligt at finde noget negativt ved. Der er ikke ét overflødigt moment i disse ”Intime betroelser”, ikke et eneste fejltrin. Man vil ikke undvære noget, og man savner egentlig ikke noget. Bo Torp Pedersen
01-06-2006
Princess 
Anders Morgenthaler har med denne sin første lange biograffilm besluttet sig for at lade sin kritiske røst komme til udtryk. Han er ellers mest kendt for sine skæve, ironiske og temmelig tvetydige tegneserie-striber og tv-programmer, men her toner han rent flag, og han siger selv om projektet: "Jeg er ikke forarget. Jeg er ikke ny-puritansk. Men jeg har en mening om det, og jeg er virkelig træt af den der 'frigjorte' ligegyldighed over for pornoficeringen". Jes Nysten
01-06-2006
Harrys døtre 
En mand havde to sønner", sådan begynder lignelsen om - ja, om hvem? Den fortabte søn? Den kærlige far? De to fortabte sønner? I hvert fald ved vi, at her handler det om uafklarede familieforhold, om bristede forhåbninger, om opgør og om - forgæves? - forsøg på forsoning. Jes Nysten
01-06-2006
Barnet 
Det er en særdeles effektivt fortalt film, ikke uden en vis sort humor, og det er særdeles opmuntrende, at der stadig laves film som denne. Bo Torp Pedersen
01-05-2006
Da Vinci mysteriet 
Filmen er en næsten slavisk gengivelse af bogen, og netop fordi den så uoriginalt blot gennemspiller bogen, udstiller filmen bogens åbenbare svagheder grænsende til det pinlige - uden at sætte noget seværdigt i stedet. (Jes Nysten)
01-05-2006
Am Tag als Bobby Ewing starb 
I mangt og meget er "Am Tag als Bobby Ewing starb" en underholdende og meningsfuld film om en periode, som i dag virker fjernere end den er. Den indbyggede lille kærlighedshistorie har derimod noget tidløst over sig – og skaber associationer til dansk og svensk film. Bo Torp Pedersen
01-05-2006
Den hvide masai 
Den hvide masai" går en faretruende balancegang mellem åbenhed og nyfigenhed. Det er en historie, som pirrer vor nysgerrighed efter de private – herunder de seksuelle – udtryk for, hvad der sker, når sådanne kulturelle og racemæssige modsætninger mødes. Der er uden tvivl nogle, som vil opleve den balancegang negativt og konkludere, at grænsen til spekulation overskrides, og at der i øvrigt kommer for lidt ud af filmens mere end to timers varighed. Jeg mener dog, at Nina Hoss’ portrættering af den hvide kvinde er så overbevisende og rigtig, at den modvirker den ubalance. (Jes Nysten)
01-04-2006
En soap 
En både gribende og imponerende spillet "sæbeopera", der forsøger at indfange kærlighedens (vild)veje. Mennesker mødes og sød musik opstår. Eller hvordan er det nu? Den kontante og (på overfladen) selvbevidste Charlotte er lige flyttet ind i en toværelses i Københavns nordvest-kvarter. Jes Nysten
01-04-2006
Match point 
En rigtig Allen film. Han har aldrig været morsom bare for at være morsom, spydig for at være spydig. Han er i bund og grund en alvorsmand - en næsten skræmmende nihilist og kyniker. Allens film har da heller ikke bare været morsomme forsøg på at udstille figurerne, men facetterede skildringer af livets besynderligheder - i hvert fald hans bedste film. Jes Nysten
01-03-2006
Drømmen 
Niels Arden Oplev har med "Drømmen" givet os en rørende, varm og solidarisk film om kampen for retfærdighed og respekt. Han tør være både sentimental og engageret - her er ingen kølig distance eller sarkastiske bemærkninger. Den onde er vitterlig ond, og filmen er aldeles solidarisk med drengen Frits og hans kamp. Endelig en film for hele familien. Jes Nysten
01-03-2006
Gasolin 
Umiddelbart virker det besynderligt, at en dokumentarfilm om et orkester, der ikke har været sammen i 30 år, er gået hen og blevet en gigantisk filmsucces. Det er tilsyneladende ikke kun os gamle, der delte ungdom med disse fyre, og som kan svømme hen og blive nostalgiske, men også de helt unge, der er vilde med filmen – og må man gå ud fra - de fire ældre herrer på lærredet. Men det er også en vidunderlig film – fuld af spræl, eftertænksomhed og smittende livsglæde. Jes Nysten
01-02-2006
Efter brylluppet 
Familien og de nære relationer er endnu engang i fokus hos instruktøren Susanne Bie, og endnu engang bliver al det snavsede undertøj luftet i vindstyrke orkan. Det er de store følelser og kompromisløse opgør, der udfoldes i dette intense melodrama. Jes Nysten
01-02-2006
Masjävlar 
Selv om både motiver og temaer således er oplevet før, lykkes det Maria Blom at forlene filmen med en vedkommende friskhed. Ikke mindst er der en god og træffende dialog, som er med til at vise os hovedpersonernes sårbarhed og alle de følelser, der ligger bag overfladen. Bo Torp Pedersen
01-01-2006
Stolthed og fordom 
Det er vist især kvinder, der går ind og ser denne film. Jeg forstår godt, at de vil se den, men ikke et sekund forstår jeg de mænd, der tror, at det er klogt at overlade denne fortælling og film til kvinderne. Det er en fantastisk film med musik, kostumer, musik og landskaber. Peter Skov-Jakobsen
01-01-2006
1:1 
Filmen efterlader på en måde konflikterne derude i ghettoen. Men der spilles fint af de to unge debutanter i rollerne som Mie og Shadi, og Anette Støvelbæk er helt uimodståelig som den hærgede, retskafne og ængstelige mor. Jes Nysten
01-01-2006
München 
Det er en spændingsfilm. Det er en film som har mange budskaber til en tid hvor man fører krig mod terror. Jeg tror Spielberg er god til at vække tankerne hos mange mennesker. Filmens føles ikke så lang som den er! Men den er lang og med pause. Det er en svær genre: politik, nutidshistorie, spændingsfilm, oplysningsarbejde. Filmen har vakt en del vrede i Israel, vakt den dårlige samvittighed i Tyskland og skabt debat i USA. Peter Skov-Jakobsen
Opdateret  11-01-2012 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>