Am Tag als Bobby Ewing starb
I mangt og meget er "Am Tag als Bobby Ewing starb" en underholdende og meningsfuld film om en periode, som i dag virker fjernere end den er. Den indbyggede lille kærlighedshistorie har derimod noget tidløst over sig – og skaber associationer til dansk og svensk film. Bo Torp Pedersen
Tyskland 2005 – Instr.: Lars Jessen – manus: Lars Jessen, Ingo Häb, Kai Hensel – Medv.: Gabriela Maria Schmeide (Hanne), Franz Dinda (Niels), Peter Lohmeyer (Peter), Nina Petri (Gesine), Richy Müller (Eckardt), Luise Helm (Martina), Eva Kryll (Elli), Peter Heinrich Brix (Prestin), Jens Münchow (Rakete) - 92 min. - Tysk biografpremiere: 2. Juni 2005
Se også
IMDb.
Det var dengang Tjornobyl ulykken skete
Den amerikanske trivial-tv-serie "Dallas" (1978-91) er formodentlig den globalt mest sete tv-fiktionsproduktion nogen sinde. Det skabte mediehysteri og noget nær massepsykose, da én af hovedpersonerne, J.R. Ewing, blev skudt i sidste episode af sæsonen 1979-80, og den skydende afsløret i første episode af sæsonen 1980-81. J.R. overlevede – han kunne ikke undværes – men så lod man senere hans yngre bror Bobby Ewing dø - ved en bilulykke – men efter over tyve episoder vågnede Bobbys kone: Bobbys død var noget, hun havde drømt. Det er stærke eksempler på vor tids kolossale mediemagt, hvor mennesker gribes af et fiktivt drama, som medierne gør mere interessant end virkeligheden.
Den nordtyske instruktør Lars Jessen bruger ganske fikst, næsten diskret, Bobby Ewing-’ikke-begivenheden’ i forhold til noget, der virkelig var en begivenhed, nemlig starten af det tyske atomkraftværk Brokdorf og atomkraftulykken i Tjornobyl, Ukraine, 26. april 1986. Jessens fiktionsfortælling finder sted i netop 1986 og i en landsby i delstaten Schleswig-Holstein, nær det dengang nyopførte Brokdorfværk ved Elbens udmunding i Nordsøen. To tilrejsende, en mor og hendes søn, fører os til egnen og til et hippiekollektiv. Det giver anledning til et muntert-kritisk blik på hippiekulturen og den kollektivistiske livsstil, som den snusfornuftige mor nødtørftigt tilpasser sig, mens sønnen gør oprør – og forelsker sig i en lokal pige. Jessens seriøse kritik mod kollektivisterne er, at de snakker for meget og gør for lidt. Det er de unge, som viser handlekraft.
Jessen balancerer mellem det kritiske tidsbillede og det nostalgiske tilbageblik. Mod filmens slutning bringer Tjornobyl-katastrofen alvor ind i atomkraftmodstanden, og alligevel lader Jessen filmen slutte med en næsten idyllisk protestmarch, hvor de forskellige personer forenes. Det virker falsk, selv om en speakertekst fremhæver, som sandt er, at de protesterende ganske vist ikke formåede at hindre Brokdorfværket i at gå i gang – det virker den dag i dag – men protesterne og Tjornobyl blev faktisk indledningen til det tyske stop for atomkraftudbygningen.
I mangt og meget er "Am Tag als Bobby Ewing starb" en underholdende og meningsfuld film om en periode, som i dag virker fjernere end den er. Den indbyggede lille kærlighedshistorie har derimod noget tidløst over sig – og skaber associationer til dansk og svensk film. Der er hverken geografisk eller åndeligt langt til den danske grænse, og selvfølgelig burde filmen også vises i Danmark. Jeg vil i hvert fald følge den unge instruktør Jessen (født 1969) med interesse fremover, men fortællemæssigt må han gerne komme op af liggestolen og udvise ligeså meget energi, som den udmærkede rockmusik, filmen slutter med.
Bo Torp Pedersen
Pressebillede © Neue Mira Filmproduktion