Casino Royale

Kompetent underholdning

Endelig! Så fik vi den 'rigtige' James Bond, som vi har sukket efter gennem årene. Ian Flemings oprindelige brutale, kyniske, men også mere menneskelige statsansatte 007 'killer', og det sker i den 21. film i rækken af Bond-film, der blev indledt med "Dr. No" for 44 år siden. "Casino Royale" er den allerførste af Ian Flemings bøger, så denne film vender tilbage til begyndelsen på det hele - og til Flemings bøger, dvs. til dengang, da Bond endnu ikke kunne smykke sig med de to 00'er, men først skulle gøre sig fortjent til denne titel. Denne svendeprøve - at skyde to mænd - ser vi som filmens optakt, i sort/hvidt, og allerede her fornemmer vi, at det er en helt ny Bond-type, vi skal møde: Efter at have skudt den ene, slæber han den anden ud på toilettet og presser hans hoved ned i vasken fyldt med vand. Her kæmpes, sprøjtes, svedes. Bond stønner og vånder sig; vi ser hans ansigt i nærbillede, anspændt og svedigt. Dette er 'den ægte' Bond, ingen sofistikeret elegantier i Armani jakkesæt, men en brutal, svedende og desperat kæmpende nybegynder ud i dræberfaget på et beskidt herretoilet! Det er ikke en overklasse-kostskoledreng, der klarer ærterne med smart teknik, kvikke bemærkninger og overfladisk flirt, som de andre film-Bond'er, men en dreng, der har måttet kæmpe kynisk og benhårdt for at komme op ad rangstigen. Han er væsentlig mere 'tough guy', men også meget mere 'blød' end de andre Bond'er: Han taber virkelig sit hjerte i filmen.

Den friskhed og dynamik, som filmen udstråler, skyldes, at mændene bag projektet har forstået, at action-film har ændret sig radikalt siden de tidligere, mere tilbagelænede og veldædige Bond-film. Der har i mellemtiden været f.eks. en John Woo og en Tarantino, der har ændret konceptet for altid, så man må videre derfra. Det er lykkedes; dog er filmen måske 20 minutter for lang, hvilket især mærkes til sidst, hvor den ikke rigtig kan gøre sig færdig, men det er en bagatel. Her er action i en skala og en udførelse, der er ganske imponerende.

Plottet skal selvfølgelig ikke røbes, men Bond er oppe imod den iskolde slangeagtige pengemellemmand Le Chiffre, der skaffer penge til en mystisk organisation, der finansierer  terrorister. Han får assistance af den billedskønne Vesper Lind, der skal holde øje med hans pengeforbrug, for den egentlige slagmark i kampen mod Le Chiffre er pokerbordet på "Casino Royale" i Montenegro. Hele denne lange sekvens i casinoet er gennemspillet med fin ironi og masser af liv. I det hele taget er filmens dialog stram og vittig. Samspillet - og netop dialogen - mellem Bond og denne Vesper er intelligent og finurlig. Jo, vi er virkelig i godt selskab. Den engelske skuespiller Daniel Craig giver Bond-skikkelsen nyt liv, Judith Dench er tilbage som MI6 chefen M, og den fransk-engelske Eva Green spiller Vesper med intelligens og overskud. Mads Mikkelsen spiller superskurken Le Chiffre, og det gør han rigtig godt: Det sammenbidte og indelukkede, de små bevægelser med overlæben, de små tics ved øjnene - det fungerer. Til gengæld har ingen noteret, at også Jesper Christensen er med - i en mindre, men afgørende rolle i filmen som super-super-skurk, og det kan han jo bare med det ansigt!

Jes Nysten

Pressebillede © Nordisk