Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Den hvide masai

Den hvide masai" går en faretruende balancegang mellem åbenhed og nyfigenhed. Det er en historie, som pirrer vor nysgerrighed efter de private – herunder de seksuelle – udtryk for, hvad der sker, når sådanne kulturelle og racemæssige modsætninger mødes. Der er uden tvivl nogle, som vil opleve den balancegang negativt og konkludere, at grænsen til spekulation overskrides, og at der i øvrigt kommer for lidt ud af filmens mere end to timers varighed. Jeg mener dog, at Nina Hoss’ portrættering af den hvide kvinde er så overbevisende og rigtig, at den modvirker den ubalance. (Jes Nysten)

Die Weiße Massai - Tyskland 2005 - Instr.: Hermine Huntgeburth - Manus: Hermine Huntgeburth, Günter Rohrbach, Johannes W. Betz efter bog af Corinne Hofmann - Medv.: Nina Hoss (Carola), Jacky Ido (Lemalian), Katja Flint (Elisabeth), Antonio Prester (pater Bernardo), Janek Rieke (Stefan) - 131 min. - Dansk biografpremiere: 12. maj 2006 - Udlejning: FC/SF Film - Tilladt for børn over 11 år.

Se også CinemaZone , Ahot og IMDb.


Eksotisme - alvor eller spekulation?

Masai-folket, som på dansk staves med et ’s’ og på tysk med to, er et sydøstafrikansk folkeslag, hvis oprindelse formodentlig skal placeres i Etiopien. Der er stor usikkerhed om antallet af masaier i dag: 250.000 (Harenberg) eller 650.000 (Encyklopædien)? Men de lever i nu som nomader i Kenya og Tanzania. Traditionelt har masaierne været berømte for en overklasse af atletiske og våbendygtige krigere, mens kvinderne gjorde det daglige hårde arbejde.

Masaiernes påståede manglende integration i det moderne samfund ser man ikke meget til i den nye tyske film ”Den hvide masaier”, hvor masaikrigerne går på diskotek i en moderne kenyansk storby, inden de vender hjem til landsbyen i provinsen Samburu. Men naturligvis har de visse skikke og overbevisninger, som efter vor opfattelse er primitive og forældede.

Udgangspunktet er den hvide kvindes, og skuespillerinden Nina Hoss gør fremragende fyldest som den blonde blåøjede unge skønhed Carola, der med en naiv turists åbenhed og en vesterlændings snæversyn kaster sig ud i et umuligt kærlighedsforhold til masaikrigeren Lemalian.

Filmen bygger på et autentisk tilfælde, nemlig den svejtsiske kvinde Corinne Hoffmann, som til gengæld for det mislykkede forhold omsatte sine oplevelser i en bog, der er blevet en international bestseller – udgivet på 16 forskellige sprog – og nu altså også forlæg til denne film. Men hvor autentisk filmens baggrund end måtte være, så afhænger dens sandhedsværdi i dybere forstand af noget helt andet.


"Den hvide masai" går en faretruende balancegang mellem åbenhed og nyfigenhed. Det er en historie, som pirrer vor nysgerrighed efter de private – herunder de seksuelle – udtryk for, hvad der sker, når sådanne kulturelle og racemæssige modsætninger mødes. Der er uden tvivl nogle, som vil opleve den balancegang negativt og konkludere, at grænsen til spekulation overskrides, og at der i øvrigt kommer for lidt ud af filmens mere end to timers varighed. Jeg mener dog, at Nina Hoss’ portrættering af den hvide kvinde er så overbevisende og rigtig, at den modvirker den ubalance.


Tilbage står, at filmen på et vist niveau i hvert fald underholder med sine flotte billeder fra Kenya, flere gode skuespilpræstationer og solidt fortællehåndelag af instruktøren Hermine Huntgeburth, som i Tyskland fik sin egen ’bestseller’ med børnefilmen ”Bibi Blocksberg” (2002).

Bo Torp Pedersen

 

Pressebillede © FC/SF Film


 

Opdateret  24-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>