Efter brylluppet

Vidtløftigt melodrama med fornemt skuespil 

Familien og de nære relationer er endnu engang i fokus hos instruktøren Susanne Bie, og endnu engang bliver al det snavsede undertøj luftet i vindstyrke orkan. Det er de store følelser og kompromisløse opgør, der udfoldes i dette intense melodrama.

Jacob lever i frivilligt eksil i Indien, hvor han arbejder med stor energi på et beskedent børnehjem midt i Bombays kaos. Jacob har et temmelig kompliceret forhold til sit hjemland, uden at vi egentlig får at vide, hvorfor Danmark er ham sådan imod. Men en dag må han opgive sin modstand og vende tilbage, for børnehjemmet er på fallittens rand, og en rigmand i Danmark tilbyder at sponsere børnehjemmet. Pengene vil imidlertid kun blive udbetalt, hvis Jacob kommer hjem for at forhandle med denne mystiske velgører.

Så er dramaet i gang, for denne velgører vil noget mere med Jacob: Han inviterer ham med til sin datters bryllup. Her opdager Jacob, at rigmanden er gift med Helene, som er Jacobs tidligere kæreste, og som forlod ham i Indien. Der er flere overraskelser, men mere skal ikke røbes her.

I hænderne på Susanne Bier og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen (de to arbejdede også sammen på ”Elsker dig for evigt”) bliver vi herefter taget med på en veldrejet og udmattende mental tour de force. Filmens komplekse handlingsmønster med de omfattende ind-i-hinanden gribende tråde kan gøre, at man nu og da mister fokus og spekulerer på, hvad der rent faktisk er på færde midt i al højstemtheden, for det er vitterlig de store emner, der gennemspilles: kærligheden og alle dens komponenter, magt, kontrol, skyld.

Filmen lever først og fremmest af de fornemme skuespilpræstationer, der er i stand til at give kød og blod til det noget vidtløftige melodrama. Det er velgørende at se Sidse Babett Knudsen udfolde sit store talent i en kontrolleret og velgørende ren præstation som Helene uden trang til at holde karakteren på afstand med sjov. Den svenske skuespiller Rolf Lassgård fylder ikke blot meget rent kropsligt på lærredet, men han har en karisma og et suverænt nærvær, der gør at alle andre bliver statister, når han er til stede. Han spiller rigmanden Jørgen med bamset jovialitet og knivskarp faglighed - en mand der på en sær truende, næsten dæmonisk måde kontrolleret og charmeret alt og alle. Stine Fischer Christensen gennemspiller som datteren Anna fuldstændig overrumplende og sandfærdig denne unge kvinde, der er fanget ind i dette drama, med både troskyldighed og en sær voksen afklarethed.

Jes Nysten

Pressebillede © Nordisk