Mund mod mund
En dyster film om en familie befolket med kuldslåede, nedbrudte sjæle - en næsten for tydelig fortælling om ansvar og svigt, om spørgsmålet "har man ansvar for andre end sig selv?": Dette er efterfølgeren til svenske Björn Runges prisbelønnede og fremragende ægteskabsdrama "Hvis du vender dig om" fra 2004. "Mund til mund" er om muligt endnu mere dyster og alvorstung end forgængeren, selv om slutningen har en svag åbning.Jes Nysten
Mun mot mun - Sverige 2005 - Instr. og manus: Björn Runge - Medv.: Peter Andersson, Leif Andrée, Malin Arvidsson, Pernilla August, Jan Coster, Elisabeth Falk, Marie Göranzon, Anton Jariros Gry, Ola Hedén - 94 min. - Dansk biografpremiere: 24. november 2006 - Dansk udlejning: Camera - Tilladt for børn over 15 år
Se også CinemaZone og IMDb.
Svensk vinterkulde
En dyster film om en familie befolket med kuldslåede, nedbrudte sjæle - en næsten for tydelig fortælling om ansvar og svigt, om spørgsmålet "har man ansvar for andre end sig selv?": Dette er efterfølgeren til svenske Björn Runges prisbelønnede og fremragende ægteskabsdrama "Hvis du vender dig om" fra 2004. "Mund til mund" er om muligt endnu mere dyster og alvorstung end forgængeren, selv om slutningen har en svag åbning.
Det er vinter, kold svensk vinter, udenfor og inde i husene! Stemningen er knugende, og vi ser ikke mange smil gennem filmen. Ægteparret Eva og Mats liv er gået aldeles i stå - stivnet i en opslidende magtkamp, hvor de det ene øjeblik søger hinandens støtte og trøst, i det næste støder den anden væk i anklager og perfiditeter. Årsagen er datteren Vera, der er stukket af hjemmefra - øjensynlig på grund af Mats drikkeri og vold - men også på grund af Evas svaghed og laden-stå-til. Veras 18 års fødselsdag nærmer sig, og de er desperate efter at gøre noget - rette op på det skete - få datteren tilbage. Men hvordan? Og vil hun overhovedet kendes ved dem?
De to hjemmeboende mindre børn har forskanset sig i hver deres verden og prøver så vidt muligt at være usynlige for forældrene. Efter at Vera forlod familien, har hun knyttet sig til pusheren og alfonsen Morgan, der udnytter hende på det groveste, men hun klynger sig til ham, fordi hun tror, at han i det mindste holder af hende. Mats er holdt op med at drikke og vel også med volden? Han udtænker planer for at få Vera tilbage, mens Eva langsomt men sikkert styrer mod selvdestruktion. "Svigt og svaghed" står det næsten bøjet i neon over deres hoveder. I hjerteskærende flashbacks hører vi Veras desperate råb: "Kan du se mig, far, jeg er lige her?" Det kunne han ikke, mens tid var, men nu vil han desperat "se hende" og forsøge at genoprette forholdet. Eva har flere desillusionerede samtaler med veninder og en mystisk fremmed dame om liv, svigt og afmagt, og det er i én af disse samtaler, at spørgsmålet "Har man ansvar for andre end sig selv?" dukker op.
Filmen postulerer selvfølgelig, at det har vi - navnlig for vore børn. Om Eva og Mats overhovedet er i stand til at tage dette ansvar på sig, står hen i det uvisse, men slutningen åbner trods alt op for en form for forsoning og muligt videre samliv. Der er som nævnt noget lovlig tungt, næsten moraliserende over filmen. Instruktøren vil i den grad have os til at forstå problematikken, at han forfalder til for mange pegefingre. Det bliver lidt trættende, selv om han givetvis har ret. Men man må endnu engang beundre det fornemme skuespil, som bærer så mange svenske film - også her spilles der hudløst og rystende ærligt.
Jes Nysten
Pressebillede © Camera Film