Oliver Twist
Mange har set Leans film som børn, men denne nye udgave - med dens særlige behandling af stoffet og den eksplicitte vold mod slutningen - følges ganske berettiget af en udtalelse, som henleder opmærksomheden på, at filmen kan mindre børn meget forskrækkede og bange. Det er i og for sig en kompliment til Polanski, som har genskabt Dickens på en måde, der ikke er harmløs. Peter Malone
England/Frankrig 2005 - Instr.: Roman Polanski - Manus: Ronald Harwood efter roman af Charles Dickens - Medv.: Ben Kingsley (Fagin), Barney Clark (Oliver Twist), Jamie Foreman (Bill Sykes), Harry Eden (The Artful Dodger), Leanne Rowe (Nancy), Lewis Chase (Charley Bates), Edward Hardwicke (Mr. Brownlow), Jeremy Swift (Mr. Bumble), Mark Strong (Toby Crackit), Frances Cuka (Mrs. Bedwin), Chris Overton (Noah Claypole) - 117 min. -
Ingen dansk biografpremiere - Dansk DVD premiere: 23. november 2006 - Dansk DVD distribution: Nordisk - Tilladt for børn over 11 år
Se også CinemaZone, IMDb og AlloCiné.
Dickens uden blødgørelse
"Oliver Twist" er sandsynligvis den bedst kendte af alle Charles Dickens’ romaner. Den er én af hans første og blev udgivet som føljeton i 1837, året hvor dronning Victoria steg på tronen. Faktisk blev der i 1830erne gennemført en række reformlove, som etablerede støtteforanstaltninger for de fattige og indførte på sogneplan særlige arbejdshuse for forældreløse. Men trods disse reformer var livet stadig særdeles hårdt for samfundets fattige. Dickens, der oprindelig var journalist og fulgte forhandlingerne i parlamentet, havde et skarpt blik for de fattiges forhold og behovet for reformer - forhold, som er kærnen i flere af hans romaner.
I vor egen tid er der også megen opmærksomhed om udnyttelse og misbrug af børn - på forskellig måde og i forskellige lande - og historien om Oliver Twist er derfor desværre stadig relevant. Ældre seere husker utvivlsomt David Leans klassiske udgave fra 1948 med Alec Guinness’ mindeværdige portræt af Fagin. Andre vil huske film- og teaterudgaverne af Lionel Barts musical "Oliver" med melodierne, der er så lette at synge til, og sangteksterne, som kommenterer Dickens’ person-galleri ("Pick A Pocket Or Two", "I’d Do Anything", "Consider Yourself"). Disse minder får uvægerligt indflydelse på vor oplevelse af nye Oliver Twist-versioner.
Skuespil-forfatteren Ronald Harwood ("The Dresser", Oscar for "Pianisten") har forenklet historiens intrige og persongalleri, idet han har udeladt beretningen om Olivers mor og nogle af de tilfældige hændelser, som Dickens yndede. Instruktøren Roman Polanski har udtalt, at han ville lave en børnefilm, men vel at mærke i den forstand at den indtager barnets synsvinkel på Fagin og hans bande. Men Polanski giver også historien et anstrøg af noget fantastisk, noget 'larger than life'. De flotte dekorationer og kostumer og Rachel Portmans dickenske musik medvirker til at genskabe det 19. århundredes London på en måde, så miljøerne opleves autentisk.
Polanski er ikke fremmed for engelsk litteratur. Måske er han mest berømt for film som "Repulsion", Rosemarys baby" og "Chinatown", men han også filmatiseret Shakespeares "Macbeth" og Thomas Hardys "Tess". Når "Oliver Twist" skal filmatiseres, stilles enhver instruktør over for to problemer:
For det første hvordan Oliver Twist selv skal fremstilles. I tidligere filmatiseringer har Oliver oftest været en rar lille fyr med en lidt gammeldags måde at være på. Faren ved den tolkning er, at figuren bliver for sød, måske ligefrem sødladen. Hos Polanski gør Barney Clark derimod Oliver til en stærk person. Sådan som filmen viser ham i arbejdshuset og bedemandsforretningen, er han et handlingsmenneske med en indre glød. Han er stadig et godt menneske, der opfører sig pænt, men han er også stærk.
For det andet hvordan Fagin skal fremstilles, ikke mindst hans jødiske identitet og væremåde. Dickens selv siges at have nedtonet den jødiske dimension, da han fik at vide, at skildringen af Fagin kunne opfattes som antisemitisk. Den beskyldning fremsættes også om Guinness' udgave. Selv om Ben Kinglseys Fagin fortsætter traditionen, synes Harwood og Polanski, som begge er af jødisk oprindelse, at fremhæve både Fagins venlighed over for Oliver (sådan som Oliver selv oplever det) og Fagins skånselsløse plan, hvorefter Bill Sykes skal myrde Oliver. Jamie Formans Sykes er mindre frygtindgydende end Robert Newtons eller Oliver Reeds udgaver, men ikke en mindre trussel af den grund. Leanne Rowe er yngre, end vi ellers har set Nancy, og bliver dermed en påmindelse om, hvordan unge kvinder kan blive fanget i prostitution. I øvrigt besættes rollerne af udmærkede skuespillere, som er valgt ikke, fordi de er kendte, men fordi de passer - også i den excentriske og groteske retning, som Dickens holdt af.
Mange har set Leans film som børn, men denne nye udgave - med dens særlige behandling af stoffet og den eksplicitte vold mod slutningen - følges ganske berettiget af en udtalelse, som henleder opmærksomheden på, at filmen kan mindre børn meget forskrækkede og bange. Det er i og for sig en kompliment til Polanski, som har genskabt Dickens på en måde, der ikke er harmløs.
Peter Malone
Med tilladelse af SIGNIS
Fr. Peter Malone, MSC, er formand for den verdensomspændende katolske medie-organisation SIGNIS, som samarbejder med INTERFILM. Fr. Malone anmelder nye film såvel for SIGNIS som i andre fora, bl.a. i hjemlandet Australien.
Pressebillede © Nordisk