|
Kirke og Films kontingent
Kirke og Film Kontingent
Få adgang til:
- Inspiration til brug af film
- Foredragsholdere
- Studiematerialer om film
- Overblik over månedens
film i TV
- og meget mere om film
set i kirkeligt perspektiv
- for året 2012: Enkeltpersoner 250 DKK Kirke/sogne 500 DKK Andre kollektive 1000 DKK
Kirke og Film: CVR/SE nr.: 33342330 Bank: Danske Bank Reg. nr. 3429 Konto nr. 3429 6490 64
Kirke og Film på Facebook
|
 |
Stolthed og fordom
Det er vist især kvinder, der går ind og ser denne film. Jeg forstår godt, at de vil se den, men ikke et sekund forstår jeg de mænd, der tror, at det er klogt at overlade denne fortælling og film til kvinderne. Det er en fantastisk film med musik, kostumer, musik og landskaber. Peter Skov-Jakobsen
Pride & Prejudice - England 2005 - Instr.: Joe Wright - Manus: Deborah Moggach efter roman af Jane Austen - Medv.: Keira Knightley (Elizabeth Bennet), Matthew MacFadyen (Mr. Darcy), Brenda Blethyn (Mrs. Bennet), Donald Sutherland (Mr. Bennet), Rosamund Pike (Jane Bennet), Judi Dench (Lady Catherine De Bourgh), Rupert Friend (Mr. Wickham), Tom Hollander (Mr. Collins), Jena Malone (Lydia Bennet), Carey Mulligan (Kitty Bennet), Talulah Riley (Mary Bennet), Tamzin Merchant (Georgiana Darcy), Simon Woods (Charles Bingley) - 127 min. - Dansk biografpremiere: 6. januar 2006 - Udlejning: UIP - Tilladt for alle. Læs også
Film & Tro
,
CinemaZone
,
IMDb
,
Spirituality & Health
,
AlloCiné
Der er bare begejstring over hele linjen for den nye Austen-filmatisering. Kun i Frankrig forekommer deciderede forbehold. I Tyskland holder man balancen og kalder meget sigende filmen "herzerwärmend und very british" (Berlin OnLine).
Kvinder og mænd - i al uransagelighed
Jane Austens roman om Elisabeth og Mr. Darcy er igen blevet filmatiseret. En fantastisk film med musik, kostumer, musik og landskaber. Det må være de fleste skuespilleres og filmmageres mareridt at skulle fremstille de personer, som så mange mennesker kender, og som så mange identificerer sig med: personerne fra Jane Austens historie om den engelske gentlemans fem døtre, der alle helst skulle afsættes i gode ægteskaber, hvilket ikke er så lige til, når det helst skal ordentligt og ikke mindst standsmæssigt til. De er der alle sammen: den kloge datter, den smukke, den sjove, den stille, den småtumbede men hjertensgode. Det er en rørende skildring af en snakkesalig mor, der vil det bedste og til tider kan få sig til at sige det dummeste. Hendes interesser er virkelig styret af pigernes ve og vel. Hun kan kun tempereres af virkeligheden og sin mand. Han er rørende, lidt konfliktsky og meget hengiven mod sine døtre.
I centrum af fortællingen står Elisabeth. Det er især hendes og hendes storesøsters kærlighedshistorie, vi følger. Der er masser af forhindringer, mange modsætninger og forkludringer. Der er også hele det sociale spil. På den ene side er der stoltheden, der hele tiden skal have sit. Man kan ikke bare sådan gifte sig på kryds og tværs af alle mulige sociale grænser. Der er også fordommene, der skal nedbrydes, for kærligheden har det jo med at være grænsesprængende. Men først og fremmest er der en vidunderlig historie om en selvstændig, begavet, vittig, smuk kvinde. Hun behersker konversationerne. Hun kan tankerne. Hun lader sig ikke banke rundt i tilværelsen. Hun gør sig tanker. Hun må have været ualmindelig provokerende i samtiden. Hun er slet ikke så ydmyg, som man vist gerne ser kvinder.
Det er også en film om kvinders optagethed af mænd. Det indledende bal er et hav af fnis, glæde, erotik og vidunderlig nærhed. Der er kontakt mellem Elisabeth og den mandlige hovedrolle, Mr. Darcy, fra første øjeblik. Ingen er i tvivl. Hvis man er snerpet, skal man holde sig væk. Det er en af de mest erotiske film der findes. Alt er holdt på antydningernes plan, men det er åndeløst. Selvfølgelig er der også latterlige mænd, der taler ind i deres egne ører, og opstyltede kvinder, der tror, at de med deres rigdom kan gøre alt! Selvfølgelig er der også skurke, der tror, at de bare kan udnytte kvinderne; men deres handlinger får følger! Det er historien om rigtige gentlemen og skønne kvinder, om godhed og stolthed.
Det er vist især kvinder, der går ind og ser denne film. Jeg forstår godt, at de vil se den, men ikke et sekund forstår jeg de mænd, der tror, at det er klogt at overlade denne fortælling og film til kvinderne. Det er en fantastisk film med musik, kostumer, musik og landskaber. Fuglene kvidrer, og solen står op over et engelsk landskab, dagen vågner, og man ser en film om kvinder og mænd, og livet bliver til i sin uransagelighed og skønhed for øjnene af én – og man ler og græder. Keira Knigtley spiller Elisabeth så overbevisende, at det er svært at forestille sig, hvordan det skal gøres bedre!
Peter Skov-Jakobsen Med tilladelse af Folkekirken i København
Pressebillede © UIP
Opdateret
24-07-2011 /
af
admin
|
 |
Leipzig Filmfestival 2011
Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011
Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011
Susanne Knudstorp (tv.)
"Kirke og Film"s udsendte skriver: Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>
|