Ekko
Psykologisk drama om far-søn og far-kvinde forhold med mange kvaliteter og enkelte uklarheder. En ’ferie’ bliver til et mareridt. Arne Kristophersen
Danmark 2007 - Instr.: Anders Morgenthaler - Manus: Anders Morgenthaler og Mette Heeno
- Medv.: Kim Bodnia (Simon), Stine Fischer Christensen (Angelique), Villads Milthers Fritsche (Louie), Peter Stormare (Simons far), Lukas Munk Billing (Simon som dreng), Søren Hauch-Fausbøll (butiksbestyrer), Sarah Gottlieb (Merete), Kim Hjort Jeppesen (Kim), Morten Christensen (Lars), Laura Drasbæk (mor) - 80 min. - Dansk biografpremiere: 7. december 2007 - Dansk udlejning: Nordisk Film - Tilladt for børn over 15 år
Tjek også Filmz , CinemaZone og IMDb .
’Ferie’ bliver mareridt
Filmen fortæller en historie med udspring i en skilsmisse, der åbenbart er kørt helt skævt. En desperat far – politimanden Simon (Bodnia) - er draget af sted med sin søn Louie (Fritsche) under foregivende af, at de ’bare’ skal på ferie. Det begynder for så vidt idyllisk med billedet af den kærlige far, som nyder ’endelig’ at have sin elskede dreng i fred. Det lykkes filmen at fremstille far/søn-kærligheden ægte og nuanceret. Men Simon klokker alligevel i det på flere måder, f.eks. ved at spørge Louie, hvem han elsker mest - mor eller far. Drengen er på dette tidspunkt tilsyneladende ikke i tvivl, men bliver det af flere grunde, som handlingen skrider frem.
Pigen Angelique kommer og insisterer på at være sammen med dem – eller truer sig nærmest til det. Det er yderst ubelejligt for Simon, mens Louie synes at have det rart med, at hun er der. Angelique bringer både dramatik, spænding og charme ind i handlingen. Men hun bliver også en medvirkende årsag til, at forholdet mellem Simon og Louie bliver mere og mere problematisk.
En anden faktor i dette forhold er Simons mareridt, der mod handlingens slutning tager til i en grad, så det undertiden kan være svært at skelne mellem, hvad der hører til Simons mareridt, og hvad der hører til filmens egentlige handling. Handlingen munder ud i, at Simons kidnapnings projekt er totalt mislykket med ulykkelige følger. Filmen slutter med flere åbne spørgsmål, hvilket vel er tilsigtet far instruktørens side.
Filmens historie er især i første halvdel fortalt klart og enkelt; og det lykkes instruktøren at skabe en fin balance mellem idyl og dramatik. Men i den sidste del er handlingen i lidt for høj grad præget af uklare skift til scener, der hidrører fra Simons mareridt, hvor han gennemlever nogle dramatiske traumer fra sin barndom.
Arne Kristophersen
pressebillede © Nordisk Film