|
Kirke og Films kontingent
Kirke og Film Kontingent
Vi har brug for din støtte !
Kirke og Films hjemmeside drives af foreningen Kirke og Film, og selv om både hjemmeside og forening drives på frivillig basis, koster det trods alt noget. Derfor er din støtte - også økonomisk - helt nødvendig. Betal dit kontingent - se beløb nedenfor - og kom til generalforsamling d. 15. marts og gør din indflydelse gældende.
- for året 2013: Enkeltpersoner 250 DKK Kirke/sogne 500 DKK Andre kollektive 1000 DKK
Kirke og Film: CVR/SE nr.: 33342330 Bank: Danske Bank Reg. nr. 3429 Konto nr. 3429 6490 64
Kirke og Film på Facebook
|
 |
Harry Potter og Fønixordenen
Den femte Harry Potter-film lægger op til at være langt den mest dystre. Den sædvanlige, veloplagte kendingsmelodi er erstattet af skingre brudstykker. De gyldne bogstaver i overskriften er grå på sort baggrund. Det kunne have været begyndelsen på en klassisk gyserfilm.(Sidsel J. Lyster)
Se
filmens trailer
.
Harry Potter and the Order of the Phoenix - USA/GB 2007 - Instr.: David Yates - Manus: Michael Goldenberg efter roman af J.K. Rowling - Medv.: Daniel Radcliffe (Harry Potter), Harry Melling (Dudley Dursley), Emma Watson (Hermione Granger), Jason Boyd (Piers), Rupert Grint (Ron Weasley), Richard Macklin (Malcolm), Kathryn Hunter (fru Arabella Figg), Miles Jupp (tv meteorolog), Fiona Shaw (Petunia Dursley), Richard Griffiths (Vernon Dursley), Adrian Rawlins (James Potter), Geraldine Somerville (Lily Potter), Robert Pattinson (Cedric Diggory), Ralph Fiennes (Lord Voldemort), Natalia Tena (Nymphadora Tonks), Brendan Gleeson (Alastor 'Mad-Eye' Moody), George Harris (Kingsley Shacklebolt), Peter Cartwright (Elphias Doge), Bridgette Millar (Emmeline Vance), Gary Oldman (Sirius Black), Mark Williams (Arthur Weasley), David Thewlis (Remus Lupin), Maggie Smith (Minerva McGonagall), Julie Walters (fru Weasley), Timothy Bateson (Kreacher), James Phelps (Fred Weasley), Oliver Phelps (George Weasley), Bonnie Wright (Ginny Weasley), Jamie Wolpert (avissælger), Nicholas Blane (Bob), Robert Hardy (Cornelius Fudge), Jason Isaacs (Lucius Malfoy), Chris Rankin (Percy Weasley), Michael Gambon (Albus Dumbledore), Imelda Staunton (Dolores Umbridge), Sian Thomas (Amelia Bones), Tom Felton (Draco Malfoy), Jamie Waylett (Vincent Crabbe), Josh Herdman (Gregory Goyle), Katie Leung (Cho Chang), Matthew Lewis (Neville Longbottom), Evanna Lynch (Luna Lovegood), David Bradley (Argus Filch), Devon Murray (Seamus Finnigan), Apple Brook (professor Grubbly-Plank), Alan Rickman (Severus Snape), Emma Thompson (Sybil Trelawney), Jim McManus (barmand), Helena Bonham Carter (Bellatrix Lestrange), Robbie Coltrane (Rubeus Hagrid) - 138 min. - Dansk biografpremiere: 13. juli 2007 - Dansk udlejning: Sandrew Metronome - Tilladt for børn over 11 år.
Tjek også The Observer, Hamburger Abendblatt og IMDb.
Et glimt af en bog
Den femte Harry Potter-film lægger op til at være langt den mest dystre. Den sædvanlige, veloplagte kendingsmelodi er erstattet af skingre brudstykker. De gyldne bogstaver i overskriften er grå på sort baggrund. Det kunne have været begyndelsen på en klassisk gyserfilm.
Bogen "Harry Potter og Fønixordenen" er J.K. Rowlings svageste. Det gør det vanskeligt at lave en blændende film. Det er ikke uden grund, at instruktør og manuskriptforfatter har forkortet kraftigt i forlægget. Dette bortforklarer dog ikke de mange løse ender. For dén, der ikke har har læst bøgerne, er filmen forvirrende, fordi flere personer og situationer fuldstændig mangler introduktion; f.eks. 'afsløres' det, at fru Figgs i virkeligheden er en heks, men hvis man ikke har læst bogen, véd man desværre ikke, hvem fru Figgs er!
Filmen begynder et stykke inde i bogen, da Harry Potter (Daniel Radcliffe) og hans fede, usympatiske fætter Dudley (Harry Melling) bliver overfaldet af to modbydelige dementorer i en viadukt. Harry Potter er tvunget til at bruge magi for at jage dem væk. Det medfører et forhør i ministeriet for magi, da mindreårige ikke må bruge magi uden for skolens område. Harry Potter bliver eskorteret til troldmandsverdenen af Fønixordenen og gemt i et 'skjult' hus indtil afhøringen. I ministeriet for magi bliver Harry forsvaret af Dumbledore og fru Figgs. Han bliver frikendt og vender tilbage til Hogwarts. Harry og Dumbledore (Michael Gambon) forsøger forgæves at overbevise ministeriet for magi om, at den onde Voldemort er vendt tilbage. I toget på vej til Hogwarts møder Harry Potter og hans venner den sære Luna Lovegood (Evanna Lynch). På skolen er der kommet en ny lærer i forsvar for magi, den kattevenlige, sukkersøde sadist Dolora Nidkjær (Imelda Staunton), som ministeriet har sendt for at holde Hogwarts under kontrol. Hun indfører stadig flere forbud og restriktioner på skolen og ubrugeliggør undervisningen i trolddomsselvforsvar. Harry Potter indvilliger i at undervise sine medstuderende i praktisk forsvar mod mørkets kræfter, så de kan forsvare sig mod Voldemort og hans tilhængere. Undervisningen foregår i fornødenhedsrummet, en skjult sal på Hogwarts, hvor Dumbledores hær stiftes. Harry lider af mareridt, fordi han kan se ind i Voldemorts sind. Han ser hr. Weasley blive angrebet af en slange, og derfor når undsætningen frem i tide, og han overlever. Da Dumbledore hører om Harrys evner, insisterer han på, at Harry skal lære at styre sine tanker, så Voldemort ikke kan påvirke hans sind. Desværre lykkes det ikke Harry at lære det. Dumbledores hær bliver afsløret af Dolora Nidkjær, men Dumbledore påtager sig det fulde ansvar og forsvinder. I drømme ser Harry, at Voldemort angriber Sirius Black (Gary Oldman). Harry og hans venner kommer Sirius til undsætning i Mysteriedepartementet i ministeriet for magi. Desværre bliver udfaldet tragisk. Efter en voldsom kamp mod dødsgardisterne og Voldemort (Ralph Fiennes) dukker ministeren for magi op; han genindsætter Dumbledore på Hogwarts. Harry hører om en profeti, som binder hans og Voldemorts liv sammen.
Filmen springer indledningen over: Harrys lange ventetid hos plejefamilien, hvor han ikke hører fra sine venner. Troldmandsavisen Profettidendes bagvaskelseskampagne, hvor Harrys historie om Voldemorts tilbagevenden hænges ud som løgn. Bogen er baseret på et psykologisk plot, hvor vi følger Harry som vranten, humørsvingende teenager. Vi følger Harrys usikkerhed og frustration over forholdet til vennerne Ron og Hermione. Vi undrer os sammen med ham over rektor Albus Dumbledore, der lader til at ignorere og undgå ham. Og vi følger den spirende forelskelse mellem Harry og Cho Chang (Katie Leung), som frustreres over at Harry sætter sin mission og sine venner først. Det psykologiske plot, der bærer bogen, er stort set udeladt. Det samme er Quidditch-scener, spøgelser og husalfer. I stedet har instruktøren valgt at blæse bogens få actionscener op, så de udgør hovedparten af den effektfyldte film. Ikke mindst Weasley-tvillingernes fyrværkeri-scene virker overflødig. Men også slutscenen er trukket til det yderste.
Desværre introduceres Fønixordenen stort set ikke, så man undrer sig over filmens titel. I det hele taget er filmen svag i sine personkarakteristikker. Vi kommer ikke ind under huden på hverken Harry Potter eller hans venner. Hele det enorme persongalleri har for lidt tid på lærredet. Den eneste person, der når at træde i karakter i denne Harry Potter-film, er den kvalmende, usympatiske Dolora Nidkjær. Den næste instruktør vil få nok at gøre med at rede de mange løse ender ud.
Forlægget taget i betragtning er filmen hæderlig, men ikke så charmerende eller flot som forgængerne. Tempoet er hæsblæsende, så man skal helst have læst bøgerne for at få det fulde udbytte af filmen. Bogens mange eksistentielle temaer bliver kun slået overfladisk an – eller slet ikke. Som undervisningsfilm er Harry Potter og Fønixordenen uegnet, da den kræver, at seeren på forhånd er inde i Harry Potter-universet. Aldersgrænsen på 11 år er fuldstændig rimelig – dette er ikke en film for små børn.
Sidsel J. Lyster
pressefoto©Sandrew/Metronome
Opdateret
23-07-2011 /
af
admin
|
 |
Religiøsitet i danske film
.
Hvordan udspiller kristen religiøsitet sig i nyere danske film? Det spørgsmål stiller Stefan Christensen i sit bachelorprojekt ”Religiøse symboler i danske film”. Han studerer Medievidenskab på Syddansk Universitet. Her er en artikel om analysen >>>
Annonce
Skriftsteder og film
Blandt Kirke og Films studiematerialer har vi et ganske særligt tilbud, nemlig "Skriftsteder og film". Materialet opdateres løbende, og bidrag modtages med tak. Se oversigten over alle vore studiematerialer her - et særligt gode for medlemmer >>>
Kom til Ribe
.
Religionspædagogisk Stift-samling i Ribe har også udgivet filmundervisningsmaterialer. Klik dig frem her >>>
|