Karlas kabale

Danmark 2007 - Instr.: Charlotte Sachs Bostrup - Manus: Ina Bruhn efter roman af Renée Toft Simonsen - Medv.: Elena Arndt-Jensen (Karla), Paw Henriksen (Ejnar), Nicolaj Kopernikus (Leif), Ellen Hillingsø (Rikke/mor), Allan Olsen (Allan/far), Ulla Henningsen (Gudrun), Jonathan Werner Juel (lillebror), Kristian Halken (Buster), David Petersen (politibetjent), Mette Stender - 90 min. - Dansk biografpremiere: 9. november 2007 - Dansk udlejning: Nordisk - Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Tjek også Onfilm og IMDb

Ægte jul  

Lad det være sagt med det samme: Karlas kabale går op, hvilket nok ikke er så overraskende i en julefilm henvendt til børn. Men inden vi når så langt, har vi været vidner til en glimrende film, der ikke kun er en børnefilm, men så sandelig også har noget at fortælle de voksne.  

Fra de allerførste billeder bringes juletemaet ind, men det er befriende at se, hvordan det bliver grebet an. For julens toner bliver spillet af et orkester fra Frelsens hær; der er en julekrybbe med et billede af Jesusbarnet i krybben, Jomfru Maria og Josef; der er engle, hvide lys og en stjerne i toppen på juletræet; ud af højttalerne strømmer ”Angels from the Realms of Glory”, og rundt om juletræet bliver der sunget ”Dejlig er den himmelblå”. Kun en enkelt gang sniger der sig et ”Skille ma dinka dinka du” ind, men hvor er det skønt, at en børnefilm i den grad giver afkald på nisser og kalendergaver, og i stedet giver plads til juleting, der peger tilbage på den allerførste jul og understreger, hvorfor vi egentlig fejrer julen: Jesusbarnets fødsel. 
 

Det går netop galt, da Karlas rigtige far, Frank, bliver besnæret af en sælgers billige salgstrick og køber tre flasker af ”Julemandens glögg”, der ifølge sælgeren er julens egentlige midtpunkt. Faderen drikker alle tre flasker og må derfor aflyse deres lillejuleaften sammen, og det gør bestemt ikke forholdet til Karlas mor bedre. Karlas højeste ønske er dog stadigvæk, at hendes far kan være sammen med dem juleaften, men da det ikke kan lade sig gøre, går Karla hjemmefra. Her møder hun de to skæve eksistenser: Buster og den udviklingshæmmede Ejnar, der hjælper hende. Da hun bliver genforenet med sin familie, begynder enderne langsomt at mødes, og da Frank kommer over med julegaver, fortæller han, at han vil gå i alkoholafvænning og bliver til sidst budt indenfor for at fejre jul. En sød og fin børnejulefilm er til ende.  

Men forhåbentlig sidder de voksne tænksomme tilbage, for der er mange fine voksenmoraler i filmen. Bedst udtrykt i den scene, hvor Karla er den ’voksne’ og alene med sin lillebror og halvlillebror, fordi stedfaderen Leif er i Stockholm med sit arbejde, og moderen har lagt sig med migræne. Huset sejler, chokoladen til småkagerne koger over, og Karla er udfordret over sine evner: Hun er og bliver et barn og ikke den voksne. Hun kan ikke skabe en god jul alene. Det er dybt ironisk, at moderen skælder faderen ud for at svigte Karla og hendes lillebror lillejuleaften, for moderen selv har i den grad svigtet i sit rengøringsvanvid og manglende julestemning. Da moderen i slutningen bliver sit ansvar bevidst, glider madlavningen, rødkålen simrer, og sukkeret til brunkartofler har den helt rette temperatur. Julefreden kan indfinde sig. Et andet skud fra hoften er moderens forsøg på at gøre lillejuleaften hos faderen til noget ligeså specielt som juleaften. Det afviser Karla prompte – der er kun én juleaften. Vi voksne kan ikke ændre på det faktum, selvom det ville være praktisk i mange skilsmissefamilier.  

”Karlas Kabale” er en film, der i høj grad kan anbefales som en god familiefilm. Hvis fingeraftryk, der har sat sit største præg på filmen, har jeg svært ved at afgøre uden at have læst bogen. Men det er tydeligt, at kvinderne bag filmen (instruktør Charlotte Sachs Bostrup og bogens forfatter Renée Toft Simonsen) begge véd, hvor skoen trykker i et moderne familieliv, der nu helt naturligt også kan rumme hel- og halvsøskende, stedfædre osv. De får også stukket lidt til den idylliserede kernefamilie med mor, far og børn, da Karlas venindes familie tager hjem fra julen hos deres farmor, fordi de kom op at skændes. Juleproblemer begrænser sig ikke kun til skilsmissefamilier.  

Selvom det er en god og original familiefilm, skal der dog til sidst lyde et lille utilfreds grynt, for tegningen af Karlas to småbrødre er lidt for karikerede. Mens Elena Arndt-Jensen gør det godt i hovedrollen, er der lidt for meget ’lillebror’ over de to brødre til, at skildringen lykkes til fulde. Der skal dog mere til at ødelægge helhedsfornemmelsen, og filmen er som sagt rigtig god.  

Louise Rasmussen

pressebillede©Nordisk