Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford

Tjek også CinemaZone , Los Angeles Times , Filmfuchs og IMDb . 

Hvorfor gjorde han det? 

Det er en satsning at lave en film på to timer og 35 minutter, hvor vi hele tiden ved, hvad den - som titlen mere end antyder - ender med. Vi kender slutningen, vi kender mordofferet, vi kender gerningsmanden. Men vi kender ikke motivet til mordet, og derfor overlever vi nede i biografsæderne den ellers ret lange film.  

Jesse James, i filmen spillet mesterligt af Brad Pitt, er en historisk person, som hærgede flere amerikanske stater med bl.a. voldsomme togrøverier. Han var også både i live og efter sin død en legende: sydstatskrigeren, der fortsatte kampen fra borgerkrigen, som han ikke mente, nogensinde blev afsluttet, og som var for snu til, at myndighederne kunne hamle op med ham. Den 3. april 1882 blev han myrdet af det nye og helt unge bandemedlem Robert Ford, i filmen spillet af Casey Affleck.  

Filmen tager sin begyndelse i 1881, hvor kurven på den oprindelige bandes succes er totalt knækket, og Jesse James derfor samler en bande lovløse og meget forskellige mænd til at begå et togrøveri. Blandt dem er Robert og hans tilsyneladende smådumme storebror, Charley, spillet af Sam Rockewell. Hurtigt finder vi ud af, at Robert fra barnsben har dyrket Jesse som en gud. Det tager derefter et par timer at finde ud af, hvorfor han så blev den, der trykker på aftrækkeren.  

Hvad der virkelig bærer denne lange filmatisering af Jesse James' sidste skæbne, er spillet i de tre hovedroller. Jesse fremstår lynende intelligent og beregnende. De eneste, der formår at løbe om hjørner med ham, er hans egne indre dæmoner; dette får Brad Pitt mesterligt frem. Både storebror Charley og lillebror Robert giver indtryk af at være småt begavede, grænsende til det enfoldige. Charley bruger sin påtagede dumhed og store humor som en skudsikker vest, hvilket i sig selv afslører, at han har flere brikker at rykke med end umiddelbart antaget. Den helt unge Robert, kujonen, er måske den eneste, som når Jesse til sokkeholderne i sin evne til at beregne andre mennesker, men han skjuler det godt med sin facade af tidlig groupie-mentalitet.  

Filmen har ingen indlysende tematik, men er et cowboy-epos, som bæres af den gode, og altså historiske, historie og det fine spil. Jeg afslører ikke her motivet til mordet, for det er denne ubekendte faktor, parret med et mesterligt spil i de tre bærende roller og de storslåede naturscenerier, der gør, at jeg trods alt vil anbefale folk med (meget) god tid at gå ind og se filmen. 

Jeanne Dalgaard