The Brave One (Oktober 2007)
En kvinde bliver offer og dernæst hævner. Det er en moderne historie om fænomener som hævnfølelse og selvtægt, der har plaget alle samfund til alle tider. Filmen undgår ikke at falde i visse huller, men fanger fint temaer og stemninger post 11. september. Ida Auken
USA 2007 - Instr.: Neil Jordan - Manus: Roderick Taylor, Bruce A. Taylor, Cynthia Mort -
Medv.: Jodie Foster (Erica Bain), Terrence Howard (detektiven Mercer), Nicky Katt (detektiven Vitale), Naveen Andrews (David Kirmani), Mary Steenburgen (Carol), Ene Oloja (Josai), Luis Da Silva Jr. (Lee), Blaze Foster (Cash), Rafael Sardina (Reed), Jane Adams (Nicole), Gordon MacDonald (Murrow), Zöe Kravitz (Chloe) - 122 min. - Dansk biografpremiere: 5. oktober 2007
- Dansk udlejning: Sandrew Metronome - Tilladt for børn over 15 år
Tjek også: CinemaZone , Filmz , Filmfuchs og IMDb
Hævnen er sød - eller er den?
Jodie Foster spiller radioværten Erica Bain, der mister sin kæreste ved et voldeligt overfald i Central Park. De har været ofre for fænomenet 'Happy Slapping', hvor (dødbringende) vold optages på video og sælges over Internettet. Bain ligger i koma tre uger efter overfaldet, og da hun vågner op, finder hun ud af, at kæresten er både død og begravet. Fra det øjeblik er alt forandret. Byen New York, som før var hendes arbejdsplads og hjem, er nu blevet fremmet for hende. De trygge gader, hvor hun tidligere gik rundt og optog lydklip til sine radioudsendelser, fylder hende med frygt, og hun tør knap gå ud fra sin lejlighed. Bain forskanser sig med gardinerne rullet ned. Den selvstændige og stærke kvinde er blevet forvandlet til et offer. Da Bain efter en tid alligevel vover sig ud i New Yorks gader, bliver hun vidne til flere voldelige episoder, og med ét får hun for meget af offerrollen og begynder i stedet at gribe ind.
Langsomt opdager hun, at det ikke kun er byen, der er forvandlet. Hun er også selv blevet en anden. Da hun ikke længere kan finde ud af, hvem hun er, påtager hun sig rollen som den retfærdige hævner. Hun begynder nu at opsøge steder, hvor hun kan gribe ind på retfærdighedens side, og hendes handlinger trækker blodige spor efter sig gennem hele byen. Samtidig kommenterer hun det hele fra sit radioprogram. Parallelt med Bains historie følger vi politimanden Mercer, der forsøger at finde ud af, hvem der er begyndt at gøre hans arbejde for ham ved at 'rydde op' i kriminaliteten i New Yorks gader. Efterhånden begynder Bains og Mercers historier at flette sig ind i hinanden, og to mennesker med samme ærinde, men på hver side af loven, stilles over for hinanden.
Vi har set hende før, den kvindelige hævner - ikke mindst i "Kill Bill" 1 og 2, hvor hovedpersonen 'The Bride' (Uma Thurman) kaster sig ud i et blodigt amokløb for at få hævn over sin tidligere elsker. Så fra den vinkel kan "The Brave One" ikke siges at være nogen specielt original film. Der er også flere fortællemæssige svagheder i filmen, som f.eks. at Erica Bain gang på gang er lidt for meget på det rette sted på det rette tidspunkt. Alligevel er man godt underholdt af denne film. Der er masser af action, suspence - og rædsel.
"The Brave One" er en moderne historie om fænomener som hævnfølelse og selvtægt, der har plaget alle samfund til alle tider. Mange gange i historien har netop disse fænomener lagt hele bysamfund øde, når hævnfølelsen tog over og stridigheder udviklede sig til klan- og familiefighter. En af grundene til, at samfundet straffer forbrydelser, er netop at undgå selvtægten. Selv i disse disciplinerings-tider må vi anerkende, at vi ikke kun sætter folk bag lås og slå for, at de kan blive bedre mennesker, men vi gør det i lige så høj grad, fordi vi anerkender behovet for hævn. Men hævnfølelsen er også farlig. Den kan overtage et menneskes hele liv og gøre det til åndelig krøbling. Det er netop det, Bain hele tiden er i fare for at degenerere til. Derfor kan det ærgre, at filmen - på trods af opmærksomheden over for denne fare - alligevel falder i det allermest oplagte hul: At hævn skulle kunne lindre et menneskes sorg og måske ligefrem give en form for fred i sjælen. Det er i hvert fald den følelse, man forlader biografen med.
En sidste ting, der er værd at nævne i forbindelse med denne film, er dens mange sidetemaer, der rammer ind i tidens særlige post-11. september-stemning: Byen der mister sin uskyld, den menneskelige frygt og fremmedgørelse, det problematiske forhold mellem legal og illegal vold. På den måde er det en meget tidstypisk film. Jeg er ikke sikker på, at den overlever tidens tand, men her i 2007 skal den have min anbefaling.
Ida Auken
pressefoto © SandrewMetronome