3.10 til Yuma

3:10 to Yuma - USA 2007 - Instr.: James Mangold - Manus: Halsted Welles, Michael Brandt, Derek Haas efter novelle af Elmore Leonard - Medv.: Russell Crowe (Ben Wade), Christian Bale (Dan Evans), Logan Lerman (William Evans), Dallas Roberts (Grayson Butterfield), Ben Foster (Charlie Prince), Peter Fonda (Byron McElroy), Vinessa Shaw (Emmy Nelson), Alan Tudyk (Doc Potter), Luce Rains (marshal Weathers), Gretchen Mol (Alice Evans), Lennie Loftin (Glen Hollander), Brian Duffy (Sutherland) - 122 min. - Dansk biografpremiere: 25. januar 2008 - Dansk udlejning: SF Film - Tilladt for børn over 15 år

Tjek også Filmering , The Observer og IMDb .  

Ny, flot western med moralske og politiske aspekter 
 

Filmen er et forsøg på at genoplive westerngenren. Så hvad er mere naturligt end at genindspille en historie fra genrens guldalder, 50’erne.

Den oprindelige ”3.10 til Yuma” fra 1957 med Van Heflin og Glenn Ford i hovedrollerne er vel aldrig blevet regnet for ét af genrens største mesterværker, men den er en bundsolid repræsentant for de gode elementer af spænding, psykologi og lidt samfundsallegori, som genren oftest indeholdt. Den gamle udgave kan fås på DVD og kan så absolut anbefales. Den holder ved et gensyn den dag i dag.

Historien handler om den lille, hårdt trængte farmer (her spillet af Christian Bale), der bliver involveret i at fragte forbryderen Wade (Russell Crowe) til det tog, der skal føre ham til fængslet. Men Wades bande vil ikke se passivt til og forsøger med alle midler at forhindre det. Samtidig kører der et psykologisk spil mellem de to hovedpersoner, hvor Crowe forsøger at købe vor helt til at lade ham slippe.

Det psykologiske aspekt spillede hovedrollen i 50’er versionen. Dér foregik hovedparten af handlingen på et hotelværelse, hvor hovedpersonerne afventede, at klokken skulle blive 15:10, så de kunne nå toget til fængslet. Hvor den gamle udgave med sit næsten kammerspilslignende set-up var noget udsædvanlig, ja nærmest et opgør med western genrens klicheer, så er den nye et voldsomt og dramatisk udtryk for et ønske om at genoplive western filmen ved at gøre brug af genrens dramatiske højdepunkter. Her er det farefulde ridt hen over prærien, gennem kløfter og dale med angribende ’bad guys’ og indianere. Her er et voldsomt og meget flot lavet angreb på pengetransporten.

Det skal til den nye udgaves ros siges, at den er vældig flot og effektivt lavet, og at man har skabt en western, som er mere tro mod genren end mange andre af de nyere forsøg på at puste nyt liv i en genre, som næsten er afgået ved døden. Samtidig er især Russell Crowe god som den glatte og charmerende forbryder, der samtidig er en meget sammensat figur.

Men grundlæggende er begge udgaver af historien en moralsk fabel om kampen mellem det gode og det onde, som det er i alle westerns. Det handler om, at det enkelte menneske skal gøre det moralsk rigtige, uanset at det rækker udover hans egne snævre interesser, og uanset at det tvinger ham ind i en konflikt, som han helst står uden for. I ”3.10 til Yuma” er motivet for at engagere sig, at helten - for at holde sammen på sin lille farm - har brug for dusøren, som transportselskabet udlover. Men han indser hurtigt, at det at handle rigtigt betyder mere end dusøren. Det gælder også hans selvrespekt og respekten fra hans kone og to sønner.

Samtidig kan både den nye og den gamle version ses som en kommentar til den amerikanske udenrigspolitik. Den gamle var i fuld overensstemmelse med de toner, som også klassikeren ”Sheriffen” slog an. USA kunne klare sig selv. Farmeren havde ikke brug for byens andre borgere til at hjælpe sig med at føre fangen til toget. Den opgave klarede han selv.

I den nye har farmeren folk til at hjælpe sig, men de trækker sig efterhånden én efter én, således at han står alene. Den koalition, der tidligere var til stede, bliver mindre og mindre, og han (USA) står alene tilbage med ansvaret. Dette kan ses som en parallel til situationen i Irak.

Om filmens slutning også kan eller skal tolkes i det lys er nok et temperaments spørgsmål. Den kan også blot ses som en effektiv og overraskende slutning på en underholdende og flot lavet western.

Lasse Rasmussen

pressebilleder © SF Film