Arn – tempelridderen
”Arn” fremstår som en vellykket familiefilm. Historien er placeret i den spændende tid omkring korstogene, velfortalt og fyldt med drama og voldsomme følelser, og fremstillet med store penselstrøg og farver fra hele paletten. Jes Nysten
Arn, tempelriddaren - Sverige 2007 - Instr.: Peter Flinth - Manus: Hans Gunnarsson efter roman af Jan Guillou - Medv.: Joakim Nätterqvist (Arn Magnusson), Sofia Helin (Cecilia Algotsdotter), Stellan Skarsgård (Birger Brosa), Mads Mikkelsen (Danmarks konge), Vincent Perez (Broder Guilbert), Simon Callow (Fader Henry), Steven Waddington (Torroja), Bibi Andersson (mor Rikissa), Gustaf Skarsgård (Knut Eriksson), Michael Nyqvist (Magnus Folkesson), Valter Skarsgård (Jon Knutsson), Sven Bertil Taube (biskop) - 139 min. - Dansk biografpremiere: 11. januar 2008 - Dansk udlejning: SF Film - Tilladt for børn over 11 år
Tjek også Filmz , Movie Hamlet og IMDb .
Illustreret klassiker
Filmen er første del af en filmatisering af Jan Guillous romanserie om Arn Magnusson, der bliver født i Västra Götaland i Sverige 1150, og som efter at være blevet opdraget på et kloster bliver sendt til Det hellige Land som tempelridder. Efterfølgende fortælles om hans tilbagekomst til Sverige og kamp for at forene landet til et kongerige – og for at genforenes med sin elskede!
Jan Guillou er en yderst dreven forfatter, som forstår at forene en medrivende og spændende fortælling med et bevidst politisk sigte. Her er det en elementær interesse for korstogstiden, der bliver et slags historisk spejl for Guillous kritik af nutidens kristne fundamentalisme, frygten for islam og præsident Bushs ’korstog’ i Mellemøsten.
En så billedmættet historie er oplagt til at blive omsat til film, og den danske instruktør, Peter Flinth, har med sin tidligere vellykkede ungdomsfilm ”Ørnens Øje” fra 1997 vist, at han magter at arbejde med et omfattende historisk stof. Der har da også været talt en del om, at denne film er den dyreste filmproduktion i Norden overhovedet. Men det kræver øjensynlig en del at få netop det historiske stof til at fremtræde troværdigt.
Filmen må nødvendigvis være mere komprimeret end bøgerne, og kærlighedshistorien mellem Arn og den billedskønne Cecilie har derfor også fået en central plads. For selvom vi hører meget om Arns heltedåd som tempelridder i Det hellige Land, så ligger der hele tiden som omdrejningspunkt: Dette er kun for en stund, for det afgørende er, at han skal tilbage til sin elskede Cecilie!
I den storpolitiske kontekst har filmen fastholdt Guillous kritik af vor tids islamskræk, for Arn fremstår som en civiliseret og retskaffen kristen hædersmand. Filmen indledes med en scene, hvor tempelridderen Arn redder en arabisk gruppe fra et røverioverfald midt i ørkenen. Derefter følger et langt tilbageblik på Arns historie frem til denne episode. Da vi vender tilbage til indledningsepisoden, viser det sig, at det er selveste Saladin, som Arn har hjulpet: Saladin, de kristnes hovedfjende! Arn og Saladin bliver i filmens univers ligemænd, civiliserede hædersmænd, der af omstændighederne er tvunget til at blive hinandens fjender på slagmarken.
Filmen vil – ligeså lidt som Guillous bøger - være historisk korrekt eller finkulturel, men den vil underholde, og det gør den til fulde: en medrivende historie i et billedmættet sprog, ligesom ”Illustreret Klassikere” var i gamle dage. En meningsfuld måde at bruge en søndag eftermiddag sammen med familien.
Jes Nysten
Pressebillede © SF Film