Cassandra’s dream
Woody Allens nye film skildrer to brødre med hang til spas og spil. De bringes ind på en mere alvorlig kriminel løbebane. Kan de krydse grænse mellem menneske og umenneske og begå mord? Jørgen Lund
USA 2007 - Instr.: og manus: Woody Allen – Medv.: Ewan McGregor (Ian), Colin Farrell (Terry), Peter-Hugo Daly (ejer af båd), John Benfield (mr. Blaine, far), Clare Higgins (mrs. Blaine, mor), Ashley Madekwe (Lucy), Andrew Howard (Jerry), Hayley Atwell (Angela Stark), Sally Hawkins (Kate), Stephen Noonan (Mel), Richard Lintern (instruktør), Jennifer Higham (Helen), Lee Whitlock (Mike), Michael Harm (ejendomsmægler), Tom Wilkinson (Howard) - 108 min. - Dansk biografpremiere: 4. januar 2008 - Dansk udlejning: Scanbox - Tilladt for børn over 11 år
Tjek også Filmz , Variety og IMDb .
Amatørforbrydere
Der er to brødre: Ian (Ewan McGregor) og Terry (Colin Farrell). Terry er mekaniker, men hvad værre er: Han er også ludoman. Ian arbejder i sin fars skrantende restaurant, men det gør han udelukkende for at hjælpe sin far. Ved siden af er han plattenslager, dvs. han låner bilerne fra broderens værksted og inviterer sine ’dates’ på køreture, hvor han bilder dem alt muligt ind om sine aktiviteter – særlig som investor i hotelbranchen, men han har aldrig set et hotel. Der er lidt hustler i dem begge to, men ingen af dem er forbrydere. Men så pådrager Terry sig ved pokerspil en gæld i millionklassen, og han kender ingen der kan forstrække ham med penge i den størrelsesorden, indtil onkel Howard (Tom Wilkinson) pludselig dukker som den frelsende engel. Onkel Howard skal også gerne finansiere de investeringer i hotelbranchen, som Ian har fablet om over for sin nye, store kærlighed. Til gengæld har Howard brug for at få skaffet sin farlige kompagnon af vejen af folk, han kan stole på. Så det må blive brødrene.
Nu begynder en rystende realistisk skildring af brødrenes transformation til forbrydere – hvad de jo slet ikke er. Man skal nemlig krydse en usynlig grænse fra menneske til umenneske for at myrde en sagesløs person overlagt. Men de gør det, og efter forbrydelsen går Terry da også ned på det og fabler for sin bror om at gå til politiet. Det kan Ian (og onkel Howard) jo ikke have. Det vil ødelægge alt for dem, og fremtiden tegner jo netop lyst for dem nu, da de er kommet af med deres lille problem. De bliver enige om at også Terry må myrdes – af Ian!
Filmen gennemspiller brødrenes (samvittigheds)kvaler med samme alvorstunge logik som i Per Flys ”Drabet”, men eftersom brødrene er amatører, der ikke aner, hvordan man begår en forbrydelse, er der også mindelser om Jannik Johansens ”Rembrandt”, som jo også skildrer nogle dilettantiske kriminelle. Men jeg skal lige love for, at der er alvoren til forskel.
Jeg havde ellers tabt alt for Woody Allen og hans selviscenesatte klynkeunivers. Men han kan åbenbart være aldeles mesterlig, når han laver film om andre end sig selv. Dette er den bedste kriminalpræventive film, jeg har set. Colin Farrell er fremragende som mennesket, der ikke kan klare overgangen til umenneske, og Ewan McGregor er ligeså god som den af brødrene, der godt kan. I scenen, hvor han og onkel Howard bliver enige om nødvendigheden af det nye mord på Terry, får Ian et uhyggeligt, mælkeagtigt udtryk i øjnene.
Den film vil jeg godt vise til konfirmander, når de skal lære om godt og ondt. De får i hvert aldrig et mord på samvittigheden!
Jørgen Lund
Pressebillede © Scanbox