Charlie Wilson’s War
Filmen beskriver en utrolig historie om en amerikansk politiker, der sætter sig for at redde Afghanistan fra kommunisterne tilbage i begyndelsen af 80'erne. Det er blevet en begavet og velspillet satire over en - uhellig - alliance mellem idealisme, politisk kynisme, simpel uvidenhed, penge og kristen fundamentalisme. Jes Nysten
USA 2007 - Instr.: Mike Nichols - Manus: Aaron Sorkin - Medv.: Tom Hanks (Charlie Wilson), Julia Roberts (Joanne Herring), Amy Adams (Bonnie Bach), Philip Seymour Hoffman (Gust Avrakotos),Rachel Nichols (Suzanne), Emily Blunt (Jane Liddle), Peter Gerety (Larry Liddle), Shiri Appleby (fange), Ned Beatty (Doc Long), Erick Avari (Avi Perlman), Brian Markinson (Paul Brown), Jud Tylor (Crystal Lee), Hilary Angelo (Kelly), Cyia Batten (Stacey), Daniel Eric Gold (Donnelly) - 97 min. - Dansk biografpremiere: 8. februar 2008 - Dansk udlejning: UIP - Tilladt for børn over 11 år
Tjek også Filmz , Filmering , The Observer og IMDb .
Boblende, begavet koldkrigssatire
I den række af amerikanske film, der i disse år beskæftiger sig kritisk med det amerikanske engagement i Irak og Afghanistan, er tonen ofte seriøs, alvorlig og ikke sjældent med en løftet pegefinger. Her dukker så en vittig satire op, der med boblende fortælleglæde og uden nogen form for moraliseren blotlægger en fantastisk historie, der ganske vist foregår i begyndelsen af 80’erne, men fremstår som en slet skjult kommentar til dagens konflikter i Afghanistan.
Charlie Wilson er demokratisk medlem af kongressen fra Texas. Han spilder ikke tiden med politiske diskussioner i kongressen, men bevæger sig rundt, hvor tingene sker: på værtshuse, i kasinoer, til fester - og altid med et glas whisky i hånden. En dag, hvor han sidder i boblebad på et hotel i Las Vegas - i godt selskab med et par strippere og en anløben filmproducent - fanges hans opmærksomhed af et TV-indslag om situationen i Afghanistan, som på det tidspunkt var kampplads mellem den sovjetiske besættelsesmagt og de afghanske oprørere. Med et indser han, hvad der skal blive hans politiske projekt: At hjælpe de afghanske oprørere med våben, så de ikke blot kan bekæmpe de sovjetiske tropper, men også besejre dem! Men det kræver nogle stærke og determinerede samarbejdspartnere, for på det officielle politiske plan vil amerikanerne ikke lægge sig ud med de sovjetiske ledere, da det kan optrappe den kolde krig. Så der skal skaffes penge i det skjulte; og der skal skaffes våben, som ikke er amerikanske, men sovjetiske våben, så de ser ud som våben, som oprørerne har erobret fra sovjethæren. Charlie får hjælp af en plump, men effektiv CIA-mand og af en stenrig Texas-kvinde, der tilhører det yderste kristne højre, og som mener, at krigen mod kommunisterne er en simpel kristen pligt! Så begynder ellers de (stor)politiske rævekager, som i virkeligheden sikkert har været endnu mere fantasifulde og kyniske end dem, vi præsenteres for i filmen.
Med den erfarne og superkompetente Mike Nichols i topform og med en skarp og intelligent dialog af Aaron Sorkin (manden bag bl.a. ”The West Wing”-serien) bobler filmen af både overgiven humor og sylespidse udleveringer af dette sammenrend af naive idealister og benhårde kynikere. Disse folk, der ’reddede’ Afghanistan og fik ram på de forfærdelige kommunister, men som siden måtte erkende, at de ’gode’ oprørere, som de hjalp massivt med våben, nu er blevet ’onde’ fjender i den nye kamp i Afghanistan! Endnu en af historiens ironiske vendinger.
Som et ekstra lyspunkt er det at se Tom Hanks og Julie Roberts i roller, der trækker dem ud af de stereotyper, som ellers har klæbet til dem.
Jes Nysten
pressebilleder © UIP