Den du frygter
Der er rigtig gode intentioner i denne psykologiske thriller om de katastrofale følger af en mands "midtvejskrise"; og der spilles kompetent af en perlerække af gode skuespillere. Men filmen finder aldrig rigtigt sit leje, fordi den i sin forhippethed efter at være tænksom går hen og bliver fortænkt. Jes Nysten
Danmark 2008 – Instr.: Kristian Levring - Manus: Anders Thomas Jensen – 95 min. – Trailer
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , DR-Filmland , Scope , IMDb .
En mand i krise
Michael har taget orlov fra sit arbejde i et af ministerierne. Arbejdsstress eller et regulært sammenbrud, må vi formode, har afstedkommet denne pause fra arbejdet. Han vandrer hvileløst rundt i det yderst fashionable hus og får ikke rigtigt lavet noget. Han er gift med den - nok lidt for - geschæftige Sigrid, og de har en teenager datter, som er ved at få et liv for sig selv. Da han hører om et eksperiment med et nyt antidepressivt middel, som hans svoger skal i gang med på Rigshospitalet, melder han sig som forsøgsperson, selvom det ikke huer svogeren. Kone og datter ved intet, men Michael vil prøve, om disse piller kan rykke ham ud af den tilstand, han befinder sig i, og som vel bedst kan beskrives som ’livstræt’.
For at få det optimale ud af behandlingen beslutter han at føre dagbog, og som han skriver: "Det er første gang, jeg retter så megen opmærksomhed imod mig selv – og det har jeg det godt med". Eller har han? I hvert fald begynder der at ske en langsom forskydning af hans fornemmelse af sig selv og hans omgivelser. Pillerne har en virkning, som han selv betegner som ”frigørende”; hans midlertidige ustabilitet bunder øjensynlig ikke i arbejdspres, men i nogle uforløste bindinger, som det nu bliver muligt ved pillernes hjælp at få set i øjnene. Han vender bl.a. tilbage til sin barndomsegn, hvor han ikke har været i 20 år, og langsomt begynder han for alvor at ændre karakter. Han forulemper en tilfældig ung pige, og da han kommer tilbage til hus, kone og datter, tager dæmonien for alvor fart.
Hvad der konkret sker, skal ikke røbes her, men både Michael og vi får en temmelig stor overraskelse på et tidspunkt, da pillernes virkning kommer på tale; og filmen tager den fulde konsekvens af den lagde linje. Der er ingen vej tilbage!
Instruktøren Kristian Levring har i flere interviews gjorde meget ud af at understrege, at filmens tema - der skal ikke kradses ret meget i den pæne civiliserede overflade, før den indre dæmon stikker sit hoved frem - skal tages for pålydende. Denne Dr. Jekyll og Mr. Hyde tematik er jo urgammel, og den er også fascinerende som skabelon for en psykologisk thriller, men at se den som en generel teori om menneskets væsen er nok at gå for vidt.
Det er denne indre dæmon ”du frygter” i filmens titel. En mand som Michael, der øjensynlig har en del uforløste barndomstraumer at slæbe rundt med, og som måske også føler sig trynet af konens og hendes families aristokratiske vaner, kan uden tvivl udvikle en voldelig ”frigørelsestrang”, men problemet med filmens portræt er, at det ikke bliver plausibelt.
Jeg er helt på det rene med, at en psykologisk thriller ikke skal fortælle alt eller lægge klodsede åbenbare hints ud, for at vi skal kunne følge med. Vi skal selv kunne lægge sammen og tænke med. Men her bliver det for sært: Hans besøg i barndomsmiljøet får en unødig komisk vinkling og peger ingen steder hen (andet end til et kikset portræt af dumme provinsboere); hans køretur med den unge pige i skoven er malplaceret (den minder mere om en midaldrende mands almindelige drøm end udtryk for en begyndende dæmoni); og da han tilbage hos kone og datter sætter ind med direkte sygelige overgreb, forbliver det stadigvæk en gåde, hvad det egentlig er, vi er vidne til.
Den flimrende og ikke rigtig gribende historie er imidlertid sat på lærredet med stor autoritet. Billedsiden er dragende og stemningsskabende. Man fornemmer den snigende uhygge, og der spilles med indlevelse. Dialogen flyder af sted uden knuder. Ulrich Thomsen er – også her som Michael – en mester i det underspillede: de små fagter, den kontrollerede mimik, hele hans kropssprog oser at tilstedeværelse. Paprika Steen yder også en kraftfuld præstation som den plagede kone. Bodil Udsen har i filmen en lille rolle som Michaels mor - hendes sidste filmrolle. Men faktisk er det datteren Selma, der fanger opmærksomheden, når hun dukker frem på lærredet. Hun spilles af Emma Sehested Høeg. En overrumplende sikker præstation af en så ung pige. Et virkelig talent er sprunget ud.
Jes Nysten
pressebilleder © Nordisk Film