Den man elsker
En gribende og usentimental fortælling om kærlighedens mangfoldige udtryk. Med ubønhørlig konsekvens følger vi tre menneskers kamp for at håndtere deres yderst komplicerede forbundethed. "Kan man tilgive det utilgivelige?" spørges der på filmplakaten. En oplagt film til samtale og diskussion. Jes Nysten
Den man älskar - Sverige 2007 - Instr.: Åke Sandgren - Manus: Kim Fupz Aakeson - Medv.: Rolf Lassgård (Alf), Jonas Karlsson (Hannes), Sofia Ledarp (Lena), Camilla Larsson (Mia), Mats Blomgren (Hasse), Gustav Hammarsten (Björn), Lena B. Nilsson (Katinka), Gunilla Johansson, Mårten Klingberg, Roger Storm - 91 min. - Dansk biografpremiere: 1. februar 2008 - Dansk udlejning: Sunrise Film.
Tjek også CinemaZone , MovieZine , og IMDb .
Skulle det være kærlighed?
Vold mod kvinder er desværre et udbredt og tragisk fænomen. Igen og igen fyldes aviser og TV med udpenslede beskrivelser af volden og efterfølgende ekspertdebatter. Noget af det mest uforståelige er de tilfælde, hvor kvinden vender tilbage til voldsmanden. Instruktøren Åke Sandgren og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson forsøger med denne film at give et ærligt og nuanceret billede af hele det omfattende følelseskompleks i et sådant voldeligt kærlighedsforhold.
Lena lever sammen med den kærlige og godmodige Alf. Han elsker hende uforbeholdent og ærligt. Vi erfarer, at hun tidligere har levet sammen med en voldelig mand, Hannes; ja, vi ser fotos fra hendes seneste hospitalsophold, hvor hun med nød og næppe overlevede hans brutalitet, som kostede ham et længere fængselsophold. Men nu skulle alt være i orden for Lena - trygt og godt sammen med Alf. Ind imellem bliver hun utilpas og svimmel: Er det eftervirkningerne af den megen vold? Efter at Hannes er kommet ud af fængslet og i gang med et længere terapiforløb, ser hun ham tilfældigt på gaden, og i en mærkelig blanding af vrede og omsorg (?) opsøger hun ham – vel for at se, om han har forandret sig.
Dette møde sætter en uoverskuelig og ustoppelig proces igang, hvor Lena, Hannes og Alf bliver trukket ind i en følelsesmæssig (selv)destruktiv kamp på liv og død.
Selvom filmen bliver fortalt som et langt flashback, ødelægger det på ingen måde oplevelsen af den hjerteskærende fortælling om dette besynderlige udtryk, som kærligheden kan få. Eller er det virkelig kærlighed? Da Lena en dag fortvivler spørger en veninde om sit uforståelige forhold til Hannes "jamen, hvis det nu er kærlighed?", svarer veninden, "nej, kærligheden ser helt anderledes ud!" For veninden - og for os - har dyb afhængighed og vold intet med kærlighed at gøre. Men hvor ved hun egentlig det fra? Vi oplever også, hvordan Alfs umiddelbart ligefremme og ’forståelige’ kærlighed viser sider, som vist heller ikke hører til det, vi i sentimentale øjeblikke kalder ’ægte’ kærlighed.
Filmen formår at skabe en troværdig fortælling om troværdige personers livskamp. Dermed er det ikke sagt, at vi nødvendigvis får sympati for dem eller kommer til at forstå dem. men de får lov til at fremstå som ægte og vedkommende mennesker, uden at der moraliseres eller tages parti. Kim Fupz har endnu engang begået et stærkt og psykologisk overbevisende manuskript, og Åke Sandgren udfolder det med nerve og sikker sans for detaljen og det ægte udtryk. Han viser sig endnu engang som en fintfølende personinstruktør. Skuespillerne yder det helt særlige.
Filmen vil være oplagt til en debataften, hvor klicheerne og de sædvanlige reaktioner i forbindelse med filmens emne kan blive nuanceret. Det trænger de til.
Jes Nysten
pressebilleder © Sunrise Film