Et juleeventyr
Igen er det forfriskende at se en julefilm, der ikke er klistret til med julenisser, glimmer og gavepapir. Koret på gaden synger en kristen julesalme, og selve filmen har en ånd og en morale, der netop burde kendetegne julen. Desværre bliver den lidt for langtrukken i starten og lidt for uhyggelig til, at den kan blive et rigtigt julefilmhit. Louise Rasmussen
Christmas Carol: The Movie – USA 2001 – Instr.: Jimmy T. Murakami – 77 min.
Filmen, der er 100 % håndtegnet, havde dansk biografpremiere i 2003 og blev udsendt på DVD i 2004, men bliver jo aktuel hvert år ved advent og jul – og kan stadig købes på DVD. Se trailer >>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Variety , og Scope .
Nutiden i skæret fra fortiden og fremtiden
”Det bedste var de tre ånder!”. Min 5-årige medseer var ikke i tvivl, og hun ramte faktisk meget godt plet. For det bedste ved ”Et juleeventyr” (der ikke skal forveksles med den franske film af samme navn, der havde biografpremiere samme dag) var de tre ånder: Fortidens, nutidens og fremtidens. Dels sætter de skub i en handling, der begyndte at trænge til et skub, dels præsenterer de tilskueren for mange fine pointer om konsekvenserne af både ens egne og andres handlinger.
Hovedpersonen i ”Et juleeventyr”, der er skåret over Charles Dickens klassiker af samme navn, er hr. Scrooge. Hr. Scrooge hader julen og er ikke bleg for at lade sin julelede få ud over andre mennesker. Han sætter rask væk folk på gaden, der skylder ham penge, hælder en spand koldt vand ud over en lille dreng med lungebetændelse, og hans nevø, der vil invitere ham til julemiddag, får et blankt nej. Da han på et tidspunkt flyver tilbage til sin barndom sammen med fortidens ånd, løftes sløret for, hvorfor det er gået så galt. For hr. Scrooges barndom er præget af en hård og dominerende far, der ønsker fuld kontrol over sine børn, og som hellere ser en økonomisk gevinst frem for at vise kærlige følelser over for sine børn. Det er den ballast, som hr. Scrooge bærer med sig, og som nutidens ånd viser ham konsekvenserne af lidt senere. Det absolutte klarsyn kommer dog lidt senere endnu med den uhyggelige fremtidens ånd, hvor det går op for hr. Scrooge, hvor vidtrækkende konsekvenser hans handlinger har – både for ham selv og for andre. Samtidig går det op for ham, at han bliver nødt til at ændre på nutiden, hvis fremtiden, heriblandt også den efter døden, skal blive meningsfuld.
De tre ånder giver mulighed for at rejse gennem tid og sted, og det er ikke så tosset at se, hvordan fortid, nutid og fremtid hænger tæt sammen. På den anden side kommer filmen til at sætte sig mellem to stole. Til trods for at filmen bliver lanceret som ægte familie-jule-hygge-underholdning, er fremtidens ånd rigtig uhyggelig, og en mand, der kommer tilbage fra de døde for at advare hr. Scrooge, er heller ikke for yngre børn. De ældre børn og de voksne derimod vil - sammenlignet med andre tegnefilm - nok synes, at tempoet er lige lovligt lavt, selvom der ligger mange pointer gemt mellem linierne, hvad der netop er kendetegnende for en god familiefilm.
Louise Rasmussen
Pressebilleder © Angel Films/Scanbox