Flammen & citronen
Kedelig dansk film om to af besættelsestidens helte. Filmen følger to af mest kendte danske sabotører under Anden Verdenskrig fra midten af krigen og til de dør i efteråret 1944. Man følger deres arbejde med at likvidere stikkere og deres forhold til overordnede. Lasse Rasmussen
Danmark 2008 - Instr.: Ole Christian Madsen - Manus: Ole Christian Madsen og Lars Andersen
- Medv.: Mads Mikkelsen ('Citronen'), Thure Lindhardt ('Flammen'), Lars Mikkelsen (Frode Jacobsen), Jesper Christensen (Flammens far), Caspar Phillipson (Christian Frederik von Schalburg), Klaus Tange (Schalburg sergeant), Henrik Jørgensen (politibetjent i civil), Christian Berkel (Hoffmann, GESTAPO chef), Peter Mygind, Hanns Zischler, Stine Stengade, Mille Lehfeldt, Malene Schwartz - 120 min. - Dansk biografpremiere: 28. marts 2008 - Dansk udlejning: Sandrew Metronome - Tilladt for børn over 15 år
Tjek også Filmz, Wikipedia, Filmorientering og IMDb.
Ingen flammer, kun citroner
Der har alt i alt gennem årene været forbavsende få danske film, som har beskæftiget sig med Anden Verdenskrig og dermed med besættelsestiden og de ting, der skete dengang. Forbavsende få, fordi det både tematisk og dramatisk er gevaldig godt stof, som der burde kunne laves mangen en god film over. De fleste af filmene gengiver det officielle glansbillede af danskernes indsats under Anden Verdenskrig, f.eks. ”De røde Enge”, hvor modstandsbevægelsens indsats og danskernes kampgejst roses. Enkelte har dog forholdt sig kritisk til værnemageriet under krigen, f.eks. ”Gengæld” fra 1955.
Det billede, som danskerne ønsket tegnet af vor indsats under Anden.Verdenskrig, kommer vel ganske rammende frem i tv-serien ”Matador”. Her er det lillebyens læge og bankmand, begge med kunstneriske ambitioner og tilhørsforhold til det radikale parti, som står for modstandsarbejdet. Der er en reel modstand mod tyskerne, men de bliver primært mødt med dansk godmodighed og hyggelig humor, f.eks. ”Det er en tysker, Kvik”. Endvidere stod vi sammen, når det virkelig gjaldt. Man trådte i karakter, f.eks.. Maude, der hjælper Herr Stein til Sverige i grisehandlerens bil. Enkelte udnytter krigen til at få økonomisk gevinst, enten ved penge under bordet eller ved at arbejde for tyskerne, men ikke noget man ikke har forståelse for.
Man kunne forvente, at man nu 63 år efter krigens afslutning kunne behandle krigen og danskernes rolle lidt mere nuanceret, herunder også selve 9. april og det forhold, at den danske regering på danskernes vegne overgav sig med det samme. ”Flammen og citronen” er desværre ikke filmen, hvor det lykkes.
Tematisk har den visse ansatser til at behandle noget væsentligt, f.eks. rejser den spørgsmålet om den danske modstandskamp egentlig var af det gode, eller om det blot var irriterende nålestiks operationer, som i øvrigt forværrede situationen for den enkelte dansker. Her konkluderer filmen, at værdien af modstandskampen måske nok var noget overvurderet. Den viser, at forskellige ledende modstandsfolk udnytter deres rolle som sabotører til at få likvideret personer, der kan sladre om deres lyssky forretninger. ”Flammen og citronen” viser også, at man gerne angiver hinanden. Den viser, at der er et samarbejde med tyskerne og en forståelse for tyskerne, som afviger noget fra det, vi så i Matador.
Når filmen langt fra er vellykket, er det, fordi den er for stiv, for livløs og for uengagerende. Den drukner i forsøget på at genskabe tiden fra dengang. uden at det på nogen måde lykkes. Det København, filmen viser, er slet ikke et genkendeligt København.
Filmens personer får ikke liv. Man når ikke på nogen måde at fatte interesse for dem. De er meget ensidige figurer, som slet ikke får lov at udfolde sig som personer – de er brikker i et spil. Der bygges ikke langsomt interessante personer op. Man får ikke tilstrækkeligt at vide om deres baggrund til, at man når at fatte interesse for det, der sker på lærredet. Det skyldes måske bl.a., at de medvirkende ikke føjer noget nyt til deres persongalleri. Mads Mikkelsen spiller nærmest Fischer fra ”Rejseholdet” iklædt 40’er tøj, og brormand Lars tror stadig, han er på Københavns Rådhus, som han var det i ”Forbrydelsen”.
Det er egentlig en skam, for som sagt har filmen ansatser til at tage fat på relevante problemstillinger fra krigens tid. Det ville blot kræve, at personerne var vedkommende, og at historien var fængslende. Det er desværre ikke tilfældet.
Lasse Rasmussen
Pressebilleder © Sandrew Metronome
Spørgsmål til overvejelse og diskussion:
- Hvilke mennesketyper – psykologisk, familiemæssigt, socialt – er Flammen og Citronen ifølge filmen?
- Hvordan beskriver filmen de personer, som er mændenes ’fjender’ (ofre/modstandere) og ’venner’?
- Hvilket indtryk giver filmen af kvinderne i de verdener, som Flammen og Citronen færdes i?
- Hvilke situationer i filmen opleves som særligt stærke og evt. identifikationsdannende?
- Hvilke dilemmaer og hvilke valg kommer de to hovedpersoner i filmens løb til at stå overfor? (Dels i intimsfæren, dels i omverdenen.)
- Hvilke emner og forhold i filmen ’trænger til’ at blive belyst eller udbygget gennem ’research’ i realhistorien?