Himlens hjerte

Himlens hjärta - Sverige/Danmark 2008 - Instr.: Simon Staho - Manus: Simon Staho & Peter Asmussen - Medv.: Mikael Persbrandt (Lars), Lena Endre (Susanna), Maria Lundqvist (Ann),

Jakob Eklund (Ulf), Ingemar Carlehed (advokat) - 95 min. - Dansk biografpremiere: 25. april 2008 - Dansk udlejning: Nordisk Film -  Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Tjek også CinemaZone , Filmz , MovieBox og IMDb . 

Efter mange års ægteskab

Så har sæsonen for bryllupper taget sin begyndelse. Fra nu og frem til efteråret vil kirkerne rundt om i landet næsten hver lørdag være fyldt med festklædte mennesker, der er samlet for at fejre dagens brudepar. Den dag er der ingen mislyde, naturligvis. Det behøver der nødvendigvis heller ikke at blive efterfølgende. Men, men ….

I denne film med den højstemte titel ”Himlens hjerte” møder vi to par, der tit ses over en god middag og snakker om ting, som man kun taler med gode venner om, for det er de – gode venner, der ikke har hemmeligheder for hinanden. De er midt i 40erne; parrene har været gift i rigtig mange år. Det ene pars datter er ved at blive voksen; det andet par har aldrig fået børn.

Men hurtigt fornemmer vi, at disse samtaler har udviklet sig til spidse bemærkninger, perfiditeter serveret med et sødt smil, krænkelser. Det fører naturligvis også til drøftelser af brud, af sidespring, af ægteskabet som fængsel - ikke kun teoretiske drøftelser, men også til drømme og fantasier, og også til reel utroskab og følgende smerteligt brud i venskabet. Så kommer vreden, hævntrangen, angeren, selvmedlidenheden; og ikke mindst forsøget på at forstå: hvorfor?

Filmens instruktør er danske Simon Staho. På trods af sin unge alder (født i 1972) har han udviklet sig til én af Nordens mest markante og konsekvente filmkunstnere. Efter debuten med ”Vildspor” fra 1998, har han lavet de markante ”Dag og nat”, ”Bang bang orangutang” og sidste års ”Daisy Diamond”: spændende og særegne film, der desværre ikke har slået igennem her i Danmark.

Men denne ”Himlens hjerte” må kunne give ham det tiltrængte gennembrud herhjemme, for det er ikke blot hans bedste film til dato, men den er også meget mere ”imødekommende” end de tidligere dystre næsten klaustrofobiske film.

Endnu engang har han arbejdet i Sverige, og igen er det lykkedes for ham at samle en perlerække af skuespillere. Den altid respektindgydende Mikael Persbrandt spiller Lars, der også medvirkede i ”Dag og nat” og i ”Bang bang orangutang”. Her spiller han overfor Lena Endre som Susanna. Vi vidste godt, at hun er én af Nordens bedste skuespillerinder, men her er hun aldeles bjergtagende og frygtindgydende.

Sammen med den danske dramatiker Peter Asmussen har Simon Staho og skuespillerne skabt en modig og moden film om det – genkendelige - svære liv i tosomheden: om fejltagelser, svigt og krænkelser, men hele tiden med stor omsorg for disse alt for menneskelige individer. Filmens klare sigte er at vise, at midt i denne misere er der mulighed for tilgivelse - for et liv frem. Det signaleres også af filmens titel ”Himlens hjerte”: Så stort er dette hjerte, at det er i stand til at tilgive.

Jes Nysten

Kommentar:

Jeg har en kommentar/replik i forbindelse med filmen "Himlens hjerte", hvor anmelderen skriver:

"I denne film med den højstemte titel "Himlens hjerte" møder vi to par, der tit ses over en god middag og snakker om ting, som man kun taler med gode venner om, for det er de – gode venner, der ikke har hemmeligheder for hinanden. De er midt i 40erne; parrene har været gift i rigtig mange år. Det ene pars datter er ved at blive voksen; det andet par har aldrig fået børn.

Men hurtigt fornemmer vi, at disse samtaler har udviklet sig til spidse bemærkninger, perfiditeter serveret med et sødt smil, krænkelser. Det fører naturligvis også til drøftelser af brud, af sidespring, af ægteskabet som fængsel - ikke kun teoretiske drøftelser, men også til drømme og fantasier, og også til reel utroskab og følgende smerteligt brud i venskabet. Så kommer vreden, hævntrangen, angeren, selvmedlidenheden; og ikke mindst forsøget på at forstå: hvorfor? "

Jeg synes, at filmen har nået det ypperste i beskrivelsen af de (med)menneskelige relationer, vi alle omgiver os med. Vi sidder og "snakker", og der opstår et spændingsfelt mellem os, som alle deltagere tydeligvis føler - egentlig meget nuanceret - i kroppen på en eller anden måde. Vi føler jeg-du relationer, gruppe koncensus, lurende modsætninger og tilnærmelser, der bare ikke kommer til udtryk i de ord, der flyver over bordet. Hver især sidder og vælger deres ord og replikker med egen uudtalte dagsorden, mens vi godt ved, at vi kommer til at støde og skuffe hinanden på områder, hvor vi nok burde lade være - eller bedre - gribe til forståelse og omsorg.

Jeg synes, at denne film er et meget fint studie i samtalerummets muligheder og personlige udfordringer, og måske vil denne film være godt brugt i forbindelse med et kursus/studiemateriale.

Den må ikke blive glemt!

Palle Johansen

Pressebilleder © Nordisk Film