Kærlighed i koleraens tid
Smukke billeder fra fremmede lande, 100 års afstand til en verden af i går, og en masse kærlighedsscener med latinamerikanske skønheder redder ikke filmen fra at være så sentimental, at man kan vaske gulv med den. Men den kan være god at få inspiration af, hvis man står og skal holde en latinamerikansk temafest. Jørgen Lund
Love in the Time of Cholera - USA 2007 - Instr.: Mike Newell - Manus: Ronald Harwood efter roman af Gabriel García Márquez - Medv.: Benjamin Bratt (Dr. Juvenal Urbino), Gina Bernard Forbes (Digna Pardo), Giovanna Mezzogiorno (Fermina Urbino), Javier Bardem (Florentino Ariza), Marcela Mar (America Vicuña), Juan Ángel (Marco Aurelio i 40'erne), Liliana Gonzalez (Marco Aurelios hustru), Catalina Botero (Ofelia Urbino i 40'erne), Miguel Angel Pazos Galindo (Ofelias ægtemand), Maria Cecilia Herrera (Urbinos søde hustru), Hector Elizondo (Don Leo), Luis Fernando Hoyos (Urbino Urbino) - 139 min. - Dansk biografpremiere: 25. april 2008 - Dansk udlejer: Scanbox - Tilladt for børn over 11 år.
Tjek også Filmz , The Guradian , The Observer og IMDb .
Forelsket i kærligheden
Telegrafisten Florentino forelsker sig som ganske ung mand dødeligt i Fermina, hvis far har større planer med hende end som det. Han skriver hemmelige breve til hende, men det bliver opdaget, og der bliver sat en stopper for bejleriet. Florentino beslutter sig imidlertid for at bevare sin kærlighed til hende intakt for så længe som det skal være. Det kommer til at vare over 50 år, før han kan komme til, og i så lang tid kan han kun holde sin flamme brændende ved at foretage en noget bagvendt manøvre: Han indleder og afslutter forhold med helt præcist 622 andre kvinder for at døve sin smerte over sin ulykkelige ungdomskærlighed. Fermina bliver nemlig i mellemtiden gift med lægen Urbino, som kan leve op til faderens ambitionsniveau, og hun får et normalt ægteskab med de børn, der følger med osv. – altså ikke et værre ægteskab end normalt og heller ikke et bedre, men netop et helt normalt.
Efter min opfattelse er det sådan, at livet bemægtiger sig os. Situationen er altid stærkere end personen, og personen sætter altid sig selv ind som svar på de fordringer, situationerne rejser.
Derfor kan man heller ikke deltage i sit eget liv på skrømt. Det er ikke desto mindre netop det, Florentino prøver på for at beholde sin store lidenskab intakt. Men for at kunne det, må han idealisere den. Der sker det for ham, at han kommer til at elske kærligheden til pigen i stedet for pigen selv – en klassisk digterforskydning. Men der kommer noget spøgelsesagtigt over ham på den måde.
Fermina, der har levet livet mere normalt, er jo blevet forandret på alle disse år. Derfor har hun ikke kunnet holde forelskelsen intakt, og derfor er hun heller ikke modtagelig for den, da den forelskede Florentino dukker op igen efter 52 år. ”Vi er ikke de samme nu som dengang. Vi er blevet nogle andre nu, end dengang vi var unge”, siger hun. Derfor virker det heller ikke overbevisende, at Florentino scorer hende ved at genoptage sin ungdoms brevskrivning og kurtisere hende af al sin magt. Men filmen lader dem slutte i alderdommens favntag på en flodbåd, mens kameraet panorerer ind i solnedgangen.
”Kærlighed i koleraens tid” får en enkelt stjerne for at skaffe mig to timers pause fra havearbejdet.
Jørgen Lund
Pressebilleder © Scanbox