Mig og Yngve
Rørende norsk ungdomsfilm møder humoristisk tidsportræt i historien om 17-årige Jarle Klepps genvordigheder med sine følelser, holdninger og ikke mindst seksualitet i slutningen af 1980’erne. Rebecca Engberg
Mannen som elsket Yngve – Norge 2008 – Instr.: Stian Kristiansen – 90 min.
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Filmz , OutNow , Scope og IMDb .
Ungdom og nostalgi
Jarle Klepp er ikke til dynejakker og popmusik, slet ikke. Han er til rock og revolution, hvilket han lever fuldt ud i bandet med vennen Helge. Han er også til den smukke Katrine, og da de bliver kærester, har Jarle alt, hvad han kunne ønske sig. Men han forstår ikke sin egen fascination af den nye dreng i klassen, Yngve, og det bliver stadigt sværere at håndtere tiltrækningen til den anden dreng og stadig opretholde forholdet til musikken, Helge og Katrine.
”Mig og Yngve” følger linjerne i en klassisk ’coming of age’ fortælling og er derfor forudsigelig i sin plotudvikling. Når det alligevel er en rigtig god filmoplevelse, skyldes det ikke mindst, at manuskriptet og skuespillernes præstationer er fabelagtige.
Det er en utrolig sympatisk film, hvor konflikten føles virkelig, hvilket især kommer til udtryk i alle karakterernes gennemgående menneskelighed. Særligt problemstillingen om det, at være anderledes – ikke den som man troede, man var eller andre forventede, fremstår stærkt, fordi konflikten kan være internt voldsom selv om omgivelserne på ingen måde fremstår fordømmende. Det er valget mellem det sikre, det man kender og det lokkende, det usikre, hvor man frygter at miste, det man har – den man ”er”.
Et andet element, der bidrager til filmens kvalitet er et rigtigt godt lydspor, hvor især 1980’ernes store rockbands som The Cure fylder meget. Filmen finder sted i tiden omkring Berlinmurens fald, og denne begivenhed bliver meget tydeligt anvendt som symbolsk kontrast til Jarles konflikt.
Tidsbilledet fylder rigtig meget i historien og replikkerne, hvilket er utrolig underholdende og charmerende karikeret, men det bidrager også til, at filmen føles en smule ujævn, og at den sidste tredjedel er lidt ude af trit i forhold til resten og en smule overgearet i fortællingen.
På den ene side en underholdende film, ikke mindst for ’de voksne’, der husker 1980’erne, på den anden side en bevægende ungdomsfortælling om det at være en del af ungdommens trends og grupper og samtidig finde sig selv.
Rebecca Engberg
pressebilleder © Sunrise Film