Narnia: Prins Caspian
Mørkere i tonen; mere råstyrke og kamp end magi; men stadig med masser af god - gammeldags - underholdning i denne anden del af Narnia-krønikken. Budskabet er stadigt klart: Hvis I ikke bliver som børn ...... Jes Nysten
The Chronicles of Narnia: Prince Caspian - USA 2008 - Instr.: Andrew Adamson - Manus: Andrew Adamson, Christopher Markus, Stephen McFeely frit efter fortællinger af C.S. Lewis - Medv.: Ben Barnes (prins Caspian), William Moseley (Peter Pevensie), Georgie Henley (Lucy Pevensie), Skandar Keynes (Edmund Pevensie), Anna Popplewell (Susan Pevensie), Sergio Castellitto (kong Miraz),
Peter Dinklage (Trumpkin), Warwick Davis (Nikabrik), Vincent Grass (dr. Cornelius), Liam Neeson (Aslans stemme), Tilda Swinton (den hvide heks) - 142 min. - Dansk biografpremiere: 2. juli 2008 - Dansk udlejning: Buena Vista - Tilladt for børn over 11 år
Tjek også Filmz , The Guardian , IMDb og Christianity Today (se spørgsmål til samtale)
Hjælp ’udefra’ i en mørk tid
"Intet gentager sig på nøjagtig samme måde" belærer den ædle løve Aslan os i denne anden del af Narnia-krøniken; og vi ved jo alle at Aslan, Narnias frelser, aldrig tager fejl! Dette gælder da også denne film. Havde man ventet nøjagtig samme forunderlige magi og i positiv forstand barnlige troskyldighed som i forgængeren "Løven, heksen og klædeskabet" bliver man skuffet. Men hvis man afholder sig fra at sammenligne, indeholder denne nye film stadigvæk masser af eventyr, liv og god gammeldags underholdning. Så man skal være meget blasert, hvis ikke også denne del af den fortløbende historie glæder og rører en.
Ved filmens begyndelse er vi igen i krigstidens kedelige London. De fire Pevensie-børn Peter, Susan, Edmund og Lucy står på en perron og venter på toget, da de hører lyden af det horn, som Susan havde, da de sidst var i Narnia. Dette er et klart signal, og med ét er de fire tilbage i Narnia. Over 1000 år er gået siden sidst, og nu er der igen blevet hårdt brug for dem (de er selv kun blevet ét år ældre). Den retmæssige leder af landet, prins Caspian, er flygtet fra kongeslottet, da hans onde onkel Miraz har taget magten og nu stræber efter at dræbe Caspian. Ikke nok med det: Kongen har iværksat en udryddelseskrig imod den oprindelige Narnia-befolkning.
Efter nogle besværligheder mødes Caspian og de fire tidligere konger og dronninger af Narnia, og Peter og Caspian har kun kort tid til at samle en hær, som bl.a. består af kentauere, dværge, træer og ikke mindst en lille tapper mus! Peter og Caspian er ikke helt enige om, hvem der skal lede slaget eller på hvilken måde krigen skal føres. Men de er ihvertfald enige om, at kampen kun kan vindes ved magt - deres magtanvendelse. Caspian kender kun Aslan som en urgammel skrøne, og for Peter er han også uigenkaldelig fortid - noget som Susan og Edmund er tilbøjelige til at give ham ret i. Kun Lucy er fuldstændig sikker på, at de aldrig vil kunne vinde ved magt alene. Uden tro og ved hjælp af Aslan vil de miste alt. Hun er da også den eneste der får kontakt med Aslan, de andres tro er blevet for svag - de er ved at blive voksne!
Det går naturligvis som Lucy har forudsagt: Deres egen magt er virkningsløs, og de står overfor det totale nederlag til Miraz' hær, da Lucy får Aslan til at hjælpe - med fasthed men også med generøsitet! Fjenden bliver ikke slagtet, mange bliver skånet i det afgørende ’slag’, der udspilles som en storstilet ’re-make’ af israeliternes redning fra ægypterne ved overgangen over Det røde Hav.
Som allerede nævnt er noget af den første films særlige magi væk. Faune, den isnende farlige Hvide Heks og fristende slik er erstattet med alt for kendte intriger, drabelige slagsscener og en skurk, der ikke er nær så dæmonisk og farlig som Den hvide Heks. Men det er ikke kun for at tækkes et publikums hunger efter bulder og brag, at der har fundet denne ændring sted siden "Løven, heksen og klædeskabet". Det ligger i historiens egen logik. C. S Lewis vil pointere, at jo ældre man bliver, jo mindre ’ægte’ tro! Derfor forsøger Peter - på almindelig voksen måde - at klare ærterne selv. Kun Lucy har bibeholdt troen og dermed erkendelsen af, at der skal hjælp ’udefra’.
Det er imidlertid vigtigt at pointere, at sådanne religiøse overvejelser eller et nærmere kendskab til Lewis' kristne tro ikke er nødvendige for at se filmen og blive underholdt.
Jes Nysten
Pressebilleder © Buena Vista