Kirke og Film..........................................*
image
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

 Vi har brug for din støtte !

 

Kirke og Films hjemmeside drives af foreningen Kirke og Film, og selv om både hjemmeside og forening drives på frivillig basis, koster det trods alt noget. Derfor er din støtte - også økonomisk - helt nødvendig. Betal dit kontingent - se beløb nedenfor - og kom til generalforsamling d. 15. marts og gør din indflydelse gældende.



-  for året 2013:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Once

Uopstyltet musikalsk kærlighedserklæring – eller: Hvor ofte finder du den ægte kærlighed? Måske kun én gang? Palle Johansen

Once – Irland 2006 – Instruktion og manuskript: John Carney – 85 min.
Flere filmfakta og alternative anmeldelser:
Filmz , Cinemazone , Filmering og Imdb .

 


To mennesker mødes og sød musik opstår 

Som titlen antyder, er det en ganske simpel kærlighedshistorie i Dublin mellem en irsk gademusikant – Glen Hasard, der var med i filmen ”The Commitments(1991)” som bandets guitarspiller - og en tjekkisk indvandret pige - Markéta Irglová. Rammen er musikken. Den irske guitarspiller tjener lidt på at spille sine sange og hjælper lidt med i sin fars støvsugerværksted og pigen forsøger på bedste vis at klare sig i den fremmede by med at sælge blomster på fortovet, men hun har set gademusikeren og på sin charmerende vis følger hun ham og opmuntrer ham i den ellers triste by. Sammen skaber de en magi af musisk nærhed. Hvis du nogen sinde har følt en bevægelse ved musik, vil du elske denne film. 



Filmen skrider roligt og langsomt frem i brede klippede forløb, hvor man synker tilbage i stolen og nyder handlingens og musikkens varme og ægthed. Ganske uden action! Faktisk er det ikke til at forstå, at denne film i stor udstrækning er lavet med simpelt udstyr til en pris på kun 700.000 kr. og alligevel fik filmen i sin tid en oscar for den bedste sang - ’Falling Slowly’. 

Mødet mellem de to – vi får aldrig navnene! – udvikler sig gennem musikken som en enkel musical. Han får kærlig støtte til udvikling af sin musik og sine tekster af hende, ligesom hun supplerer med et poetisk akkompagnement – både på klaveret og i den ærlige søgen efter det musikalske udtryk. Det er en enkel, men autentisk musikalsk ramme, der skaber gløden i den lille kærlighedshistorie mellem de to. Musikken fører dem sammen, og de mærker begge, at de står foran deres store eksistentielle valg i hver deres liv. Der, hvor musikken kompromisløst forener de to musikere, vokser samtidig kravet om, hvordan livet herefter skal fortsætte. Se filmen og vurdér selv, hvad der er det rigtige at gøre!  


Palle Johansen

   

  
Pressebilleder © Camera Film
Opdateret  23-07-2011 /  af  admin
Religiøsitet i danske film

.

Hvordan udspiller kristen religiøsitet sig i nyere danske film? Det spørgsmål stiller Stefan Christensen i sit bachelorprojekt ”Religiøse symboler i danske film”. Han studerer Medievidenskab på Syddansk Universitet. Her er en artikel om analysen >>>
Annonce
Skriftsteder og film
Blandt Kirke og Films studiematerialer har vi et ganske særligt tilbud, nemlig "Skriftsteder og film". Materialet opdateres løbende, og bidrag modtages med tak. Se oversigten over alle vore studiematerialer her - et særligt gode for medlemmer >>>
Kom til Ribe

.

Religionspædagogisk Stift-samling i Ribe har også udgivet filmundervisningsmaterialer. Klik dig frem her >>>