Soning

Filmen ligner især i begyndelsen en meget traditionel kærlighedshistorie som kendt fra hundredvis af trivialfilm, men historien får en drejning, et forløb og et perspektiv af skyld og soning, som er med til at gøre den til en interessant oplevelse. Louise Rasmussen

Atonement - GB 2007 - Instr.: Joe Wright - Manus: - Christopher Hampton efter romanen af Ian McEwan - Medv.: Keira Knightley (Cecilia Tallis), Saoirse Ronan (Briony Tallis - 13 år), James McAvoy (Robbie Turner), Brenda Blethyn (Grace Turner), Julia West (Betty), Harriet Walter (Emily Tallis), Juno Temple (Lola Quincey), Felix von Simson (Pierrot Quincey), Charlie von Simson (Jackson Quincey), Ailidh Mackay (husholderske) - 130 min. - Dansk biografpremiere: 22. februar 2008 - Dansk udlejning: UIP - Tilladt for børn over 11 år

Tjek også The Observer , MovieMaze og IMDb .

Kærlighedshistorie med en drejning

I Hollywood bliver en kærlighedsfilm ofte sat på denne måde: En mand og en kvinde mødes, forelsker sig, men må siden hen gå så gruelig meget igennem, før de i en lykkelig slutscene endelig kan være sammen for altid.

På den måde begynder ”Soning” som en helt almindelig kærlighedshistories spæde begyndelse mellem godsejerdatteren Cecilia og gartnerens søn Robbie. De er vokset op sammen, men først ved en lidt kejtet episode ved springvandet, hvor Cecilia smider det meste af tøjet for at hente en tabt genstand op fra springvandets bund, finder de ud af deres tiltrækning til hinanden. Cecilias 13-årige lillesøster Briony overværer episoden fra et vindue og bliver yderst forskrækket over dette kærlighedens spil, som hun ikke forstår. Bedre bliver det ikke, da hun læser et brev fra Robbie til Cecilia med et utvetydigt seksuelt budskab, og da hun før et selskab om aftenen overrasker Robbie og Cecilia i biblioteket i et lidenskabeligt erotisk øjeblik, er hun overbevist om, at Robbie er et sexmonster.

Da Briony og Cecilias tvillingefætre løber væk sent om aftenen, må hele selskabet ud at lede efter dem i mørket. Tvillingefætrenes storesøster Lola bliver i løbet af eftersøgningen udsat for et seksuelt overfald, som Briony ved sin tilstedeværelse får afbrudt, men uden at have set overfaldsmanden beskylder hun nu Robbie for forbrydelsen. Han bliver sat i fængslet og senere modvilligt i 1940 sendt med den engelske hær til Frankrig for at kæmpe mod den tyske hær. Inden udsendelsen når han kun kort på en café at være sammen med sin elskede Cecilia, der har vendt sin familie ryggen i troen på Robbies uskyld og arbejder som sygeplejerske.

I mellemtiden er konsekvensen af hendes handling gået op for Briony, og hun søger nu på forskellig måde at opnå soning for denne handling. Først ved at uddanne sig som sygeplejerske, hvilket egentligt aldrig har interesseret hende, men ved det hårde arbejde håber hun at sone sin skyld. Det må hun dog indse, er uden held. Det sidste forsøg skal ikke røbes her – det vil med en film af denne karakter simpelthen tage en for stor del af biografoplevelsen – men der skal alligevel løftes sløret for de linier fra Grundtvigs salme ”Det er så yndigt at følges ad”, der helt naturligt tonede frem i bevidstheden på vej ud af biografen: ”men, Gud ske lov, i vor Herres stad, for evig samles de hjertenskære”.

Denne film er én af de absolut bedre, og enhver præst eller studiekredsleder med interesse for forholdet mellem kirkens verden og filmens verden må gnide sig i hænderne, for her kommer der et oplagt bud på en biograftur eller film til diskussion for menigheden eller studiekredsen. Der er mange vinkler at anlægge på filmen, og da det samtidig er en film, der trænger sig på – også uden for biografens mørke, er der dømt film i topklasse om en almindelig filmkærlighedshistories ikke helt almindelige forløb og slutning.

Louise Rasmussen