Stop-Loss

USA 2008 - Instr.: Kimberly Peirce - Manus: Kimberly Peirce, Mark Richard - Medv.:  Ryan Phillippe (Brandon King), Abbie Cornish (Michele), Channing Tatum (Steve Shriver), Joseph Gordon-Levitt (Tommy Burgess), Ciaran Hinds (Roy King), Timothy Olyphant (Boot Miller), Victor Rasuk (Rico Rodriguez), Rob Brown (Eyeball Butler) - 113 min. - Dansk biografpremiere: 20.juni 2008 - Dansk udlejning: UIP - Tilladt for børn over 15 år

Tjek også Filmz , The Observer , Christianity Today , Arbejderen og IMDb .

Krigens pris

Titlen refererer til en særlig bestemmelse inden for det amerikanske militær, som giver hæren mulighed for at tvangsforlænge den enkelte soldats kontrakt, hvis landet er i krig. Den skjulte tvungne værnepligt er filmens egentlige kritikpunkt. USA har formelt  afskaffet værnepligten, men har reelt genindført den ad bagvejen med denne bestemmelse. Her rejses en række kritiske spørgsmål mod selve anvendelsen af  paragraffen; her stilles bl.a. spørgsmålet, hvordan paragraffen kan bruges, når præsidenten har sagt, at krigen er overstået. Kritikken af bestemmelsen sættes samtidig ind i et større perspektiv, da den bruges som afsæt til en kritik af Irak-krigen og af krig i al almindelighed.

Hovedpersonens modstand mod tvangsforlængelsen skal ses i lyset af hans oplevelser i Irak.  Her har han på egen krop oplevet, at det ikke er en krig mod terror, som den officielle forklaring lyder, men en krig mod en hel befolkning. Derudover beskriver filmen på glimrende vis, at krig er et afstumpet håndværk, som har store omkostninger på såvel det fysiske som det psykiske plan for de soldater, der bliver sendt af sted.

Filmen bliver i særlig grad vedkommende, fordi krigen beskrives fra de hjemvendte soldaters synsvinkel. Filmens hovedperson er en regimentsleder, som efter et meget voldsomt og delvist mislykket bagholdsangreb er glad for, at hans kontrakt med hæren udløber. Da han får at vide, at hans kontrakt bliver tvangsforlænget, flyder det mentale bæger over, og han deserterer.

Filmen følger herefter hans rejse væk fra militæret, og vi får i flash back historien om krigen. Selvom han er på flugt, opsøger han sine tidligere kammerater, hvis skæbne vi så også får indblik i. Alle er de på forskellig vis dybt mærket af krigen og kan slet ikke få deres liv efter krigen til at fungere. 

Her er en gribende skildring af soldaten, som er blevet frygteligt lemlæstet af krigen, men som alligevel har bevaret modet. Her er en ganske intens skildring af den unge fyr, som aldrig kan lægge krigens traumer bag sig, og som ender med at begå selvmord. Men også flere af de andre fra det hjemsendte regiment har problemer i forhold til kæresten og familien. Krigen har gjort dem følelsesmæssigt afstumpede.

Filmen giver endvidere en ganske glimrende beskrivelse af det sammenhold, der er inden for militæret, hvor der er forståelse for og plads til, at mennesket bag soldaten også skal kunne overleve.

Overfor soldaternes sammenhold står samfundets og politikernes apati og manglende forståelse for selve krigen i Irak. Befolkningen og politikerne er kun interesseret i at høre den gode historie. De er kun interesseret i det glansbillede, der fra officielt hold tegnes af krigen. USA har ikke plads til tabere. Den lokale senator, som har lovet at hjælpe soldaterne er der ikke, når de har brug for ham. Det er ikke politisk opportunt at hjælpe soldaterne. Man kan sole sig i deres glorie, når de vender tilbage som helte, men at give dem den moralske støtte, de har brug for, når krigens eftervirkninger sætter ind, det ønsker man ikke.

Filmen er en meget autentisk og meget intens beskrivelse af krigens gru og den pris, den enkelte soldat må betale for en krigsindsats, som filmen beskriver som forfejlet. Det er så langt den bedste film, der hidtil er lavet om krigen i Irak. Den får behandlet krigen og dens eftervirkninger godt og nuanceret på en meget vedkommende måde - kan absolut anbefales.