The Band’s Visit
Klicheen ’en stor lille film’ kan fint bruges om denne israelske film. Enkel, stilfærdig på grænsen til det pinagtige. Men uhyre stilbevidst og mættet med livsbekræftende humor og vilje til at sprænge grænser. En helt igennem ”ren” filmoplevelse. Jes Nysten
Bikur Hatizmoret - Israel 2007 - Instr. og manus: Eran Kolirin - Medv.: Sasson Gabai (Tewfiq), Ronit Elkabetz (Dina), Saleh Bakri (Haled), Khalifa Natour (Simon), Shlomi Avraham (Papi), Uri Gavriel (Avrum), Ahuva Keren (Lea), François Khell (Makram), Hisham Khoury (Fauzi), Imad Jabarin (Camal) - 89 min. - Dansk biografpremiere: 27. juni 2008 - Dansk udlejning: Husets Biograf
Tjek også CinemaZone , MovieMaze og IMDb .
Med grænsesprængende humor
Den israelske instruktør Eran Kolirin har med denne sin første spillefilm givet sit originale bud på mulighederne for simpel medmenneskelighed og åbenhed på tværs af sprog og kultur. Det hele udspiller sig hen over en enkelt dag og nat et gudsforladt sted i Israel, hvor et ægyptisk politiorkester - Alexandrias Politis Ceremoni Orkester - uforvarende er havnet. Efter at denne besynderlige forsamling mænd i deres korrekte men komiske lyseblå uniformer har ventet forgæves på at blive hentet i lufthavnen, spørger den yngste af gruppen om vej til det sted, hvor de er inviteret hen. Men han misforstår den israelske pige, han spørger, og derfor er de nu havnet et helt forkert sted. Herfra går der først en bus næste morgen, så de må blive indtil da.
Der er trods alt en lille beskeden café på stedet, og indehaveren, den sensuelle og geschæftige Dina, får organiseret både lidt mad og efterfølgende sovepladser til de noget betuttede ægyptiske herrer. Vi følger nu disse mænds akavede kontakt til stedets beboere i en række finurlige og nænsomme scener, der er fortalt i et tempo og med en skævhed og varm humor, som giver mindelser om både Jim Jarmusch og Aki Kaurismäki.
På trods af sprogbarriere og en vis gensidig agtpågivenhed udfoldes der en hel række af små men betydningsfulde overskridelser af alle de alt for kendte grænser. I de natlige samtaler får netop den anonymitet, som dette ”fremmede” rum tilbyder, de forskellige personer til at åbne lidt for de indre sluser, og det viser sig at der nok er mere der er fælles end skiller, når det kommer til de grundlæggende menneskelige vilkår
På tryk lyder dette selvfølgelig frygteligt banal, men filmen formår at vise det på en enkel og fortryllende måde uden de store armbevægelser eller løftede pegefingre.
Eran Kolirin formår i denne film, som er – næsten - helt renset for politiske hentydninger alligevel at give et stærkt (politisk) signal, som ikke er til at tage fejl af. Der spilles desuden med nerve og stil i rollerne: Den stive, principfaste, men indeni blødende orkesterleder Tewfiq spilles med stor indlevelse af den israelske skuespiller Sasson Gabai, og den sensuelle Dina spilles med stor appetit af den israelske stjerne Ronit Elkabetz.
Jes Nysten
pressebilleder © Husets Biograf