To verdener
En seværdig men også lidt vel poleret beskrivelse af en ung kvindes dilemma: familien og dens forankrethed i tro og tradition over for hendes egne følelser og trang til selvstændighed. Men glimrende spillet – navnlig af debutanten Rosalinde Mynster i hovedrollen. Jes Nysten
Danmark 2008 - Instr.: Niels Arden Oplev - Manus: Niels Arden Oplev, Steen Bille - Medv.: Rosalinde Mynster (Sara), Johan Philip Asbæk (Teis), Jens Jørn Spottag (Andreas), Sarah Juel Werner (Elisabeth), Jacob Ottensten (August), Sarah Boberg (Karen), Anders W. Berthelsen (John), Catrine Beck (Thea), Thomas Knuth-Winterfeldt (Jonas), Charlotte Fich (Jette) - 114 min. - Dansk biografpremiere: 22. februar 2008 - Dansk udlejning: Nordisk Film - Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Tjek også Filmz , CinemaZone og IMDb .
Velspillet, men for firkantet
Filmen digter videre på en autentisk historie, som Oplev tilfældigvis så i en avisnotits. Han blev – af gode grunde – grebet af den dramatiske historie. Den 17-årige Sara og hendes familie tilhører Jehovas Vidner. Umiddelbart fremtræder den som en kernesund dansk familie med masser af varme og opmærksomhed. Men da ”Jehova ser alt og hører alt” er man vant til at være ærlige over for hinanden, også når det gør rigtig ondt. Saras far fortæller om sit utroskab og beder om tilgivelse, men moderen kan ikke. Så børnene må vælge, hvem af de voksne, der skal bo sammen med dem! De vælger faderen, så moderen må flytte.
Allerede her begynder vi at fornemme, at der i dette fællesskab er en renskuret overflade og et stort skjult dyb, der med hård hånd og anger holdes nede. Sara får lov til at gå til fest med en veninde fra Vidnerne, og her møder hun den noget ældre Teis, der betages af hende – og hun af ham. Men han er en ”udefra”, og det belærer De Ældste hende om faren ved. Hun risikerer udstødelse, hvis hun indleder et forhold. Herfra ruller filmen det videre forløb op, som med logisk konsekvens ender med hendes endelige afsked med Vidnerne og familien.
Som i sin tidligere film ”Drømmen” skildre Oplev i denne film et ungt menneske, der må kæmpe hårdt mod fanatisme og autoriteternes overgreb, men hvor det i ”Drømmen” bliver til en kamp sammen med familien imod tyranniet, ender denne film med den unge kvindes ensomme, men nødvendige opgør med både autoriteterne og familien.
Umiddelbart forstår jeg godt Oplevs optagethed af denne dramatiske historie om en ung kvindes frigørelseskamp, og jeg ’læser’ også mellem linjerne, at han her prøver at beskrive enhver form for religiøs fanatismes undertrykkende karakter, og det er jo da et sympatisk sigte at pointere, at et sådant tyranni findes indenfor alle religioner. Men jeg synes alligevel, at der kommer noget for færdigsyet skematisk over filmen. Selv om Oplev forsøger at beskrive Saras familie sympatisk, så får vi aldrig rigtig en fornemmelse af, hvad der for alvor er på færde, når de på den måde kan afskære deres elskede datter. Filmen er faretruende tæt på at kliché-gøre disse fanatiske troende! Navnlig den næsten uundgåelige sekvens med venindens død, fordi hun ikke vil modtage blod, og den efterfølgende begravelsesceremoni fremstår tung og for meget Jehova Vidnersk!
Filmen griber ikke desto mindre, ikke mindst takket være det fint dækkende spil i de vigtigste roller. Debutanten Rosalinde Mynster er helt uimodståelig som den sårbare og alligevel stærke unge kvinde Sara, der er placeret mellem ”to verdener”, som filmens titel kraftigt antyder. Hende vil vi komme til at se meget mere til.
Jes Nysten
Pressebilleder © Nordisk