Yes Man

USA 2008 – Instr.: Peyton Ree – Manus: Nicholas Stoller, Jarrad Paul, Andrew Mogel – 104 min.  – Trailer >>>    

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Chicago Sun-TGimes , CinemaZone , Filmz , Scope , IMDb .

Et ’ja’ fra hjertet

Lignelsen om det store festmåltid: ”Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede!  Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme.” (Lukasevangeliet kap. 14, 16-20).

Indledningen til ”Yes Man” kan til forveksling ligne indledningen til ovennævnte Jesus-lignelse.  Hovedpersonen Carl Allen (Jim Carrey) har hele tiden undskyldninger for at takke nej - ikke bare til invitationer til fest, men også til aftaler med vennerne. Ja, selv i sit job som bankmand stempler han flittigt ’afslag’ på låneansøgninger. Han er en rigtig Nej-siger.

En god ven får Carl lokket med til et ’YES-konvent’, hvor en ’YES-guru’ i vækkelsesprædikant stil får den skeptiske Carl indrulleret i Yes-bevægelsen. Efter at have fået YES grundigt indprentet som sin nye livsholdning, begiver Carl sig videre i livet som ’YES-man’, og hans liv bliver forvandlet. Det ligner næsten en religiøs omvendelse. Det er ikke så få udfordringer, der følger af, at han nu siger ”ja” i stedet for ”nej”. Han kommer nu ind til et ’festmåltid’ i form af en række liflige oplevelser: Han lærer at spille guitar og tale koreansk, deltager i en Harry Potter-kostumefest hos sin håbløse chef, redder en selvmordstruet mand ved at spille guitar, hjælper mennesker, der er kommet i knibe, deltager i ’charity’-arbejde, synger Beatles i et mennesketomt Hollywood Bowl, anklages for terrorisme og rammer både livet og kærligheden med et helt uventet overskud. Ja, endog låneansøgningerne bliver stemplet ’Godkendt’, og bankens låneforretninger vokser positivt. Carls ’YES-man’ holdning bibringer ham et livsoverskud, som flere steder i filmens forløb kan lede tanken hen til Jesus-skikkelsen.

Som filmen skrider frem, kan man næsten selv føle sig lidt ’omvendt’. Man bør jo være en ja-siger.

Men for Carl bliver det til så meget ’YES, at det til tider er noget uoverskueligt. Filmen er medrivende i form af en tempo- og humorfyldt handling. Snart er der scener, der fremkalder latter, snart gys- og chokvirkninger, i næste øjeblik hjertegribende begejstring over Carls positive livsytringer. Handlingen hjælpes godt på vej af Jim Carreys fremragende skuespil og instruktørens effektfulde scenografi. Undertiden er der dog tendenser til overdramatisering af visse scener, ligesom nogle af de dramatiske begivenheder virker lidt for fantastiske.

Har filmen så noget budskab? Ja, der er vel flere, bl.a. dette: De mange undskyldninger for at sige ’nej’ til det ene og det andet fører mod kedsomhed og destruktion, hvorimod der kan komme livsglæde og livskraft ud af ’ja’ til udfordringer og menneskeligt fællesskab. Men også det budskab, at konsekvent ’ja’ til hvad som helst kan føre ud i det uoverskuelige, det kaotiske eller det tragikomiske. Men det væsentlige budskab kommer dog nok, hvor ’YES-guruen’ siger til Carl, at ”ethvert ’ja’ skal komme fra hjertet”, og det er vel også et ja ’fra hjertet’ til den store, som Jesus lægger op til i lignelsen.

Man kan se filmen og få sig et godt grin. Men den lægger altså også op til eftertanke, og selv om handlingen går frem i et livligt tempo, er der detaljer og forløb, som kan give stof til samtaler på en god filmaften.

Arne Kristophersen
  

pressebilleder © Sandrew Metronome