A Serious Man
Her er en film for det modne publikum – det meget modne publikum – idet de færreste under 50 år vil have samlet erfaringer nok til at vide, at selvom du bare altid har prøvet på at være et godt menneske hele livet, så bliver det hele ved med at ramle sammen om dig. Jørgen Lund
USA 2009 – Instr. og manus: Ethan og Joel Cohen – 105 min. – Trailer
>>>
Flere filmfakta og alternative anmeldelser: Cinemazone , Filmcritic , IMDb , Calendarlive og Scope .
Livet er en gåde, prøv ikke på at løse den
“A Serious Man” er Coen brødrenes nyeste film. Alt begynder at gå galt for fysikprofessoren Larry Gopnik. Året er 1967, og han er netop blevet informeret om, at hans kone forlader ham. Hun er blevet forelsket i den opstyltede Sy Ableman. Konen mener, at han er en mere betydningsfuld person end hendes handlesvage mand. Larry har desuden sin kronisk arbejdsløse bror Arthur sovende på sofaen. Så har Larrys søn Danny problemer med disciplinen, og hans datter Sarah stjæler penge fra hans pung for at spare op til en næseoperation. Det er en værre redelighed. Det hjælper heller ikke, at Larrys smukke, kvindelige nabo solbader nøgen, så det er umuligt at kigge væk og tænke klart.
Det hele foregår i et jødisk miljø i USA, men det gør ikke filmen mindre almengyldig. For problemet er det almenmenneskelige, at det ikke er til at forstå, at alt går galt omkring én, når man nu selv anstrenger sig til det yderste for at gøre alt på bedste måde, så alle bliver glade.
Larry beslutter sig derfor for at søge råd hos skiftende rabbinere, som heller ikke forstår noget som helst, men som forklæder deres fundamentale uvidenhed i gådefulde fortællinger, der skal forestille at være dybsindige, men som bare spreder yderligere forvirring.
Larry er med andre ord alene med sine problemer, eller rettere: alene om at løse de andres problemer, som de alle delagtiggør ham i, idet de forventer at han kan løse dem.
På den måde genoptager filmen et tema, som Coen brødrene har behandlet i tidligere film, som f.eks. ”The Big Lebowski”, der dog er mere vildtvoksende end “A Serious Man”, som er holdt i den klassiske rammefortælling om en moderne Job, som ulykkerne vælter ind over, og som trænger vældig til, at Gud vender begivenhederne i en mere positiv retning.
Det gør Gud også her, idet de forskellige problemer løser sig på måder, der er ligeså uafhængige af Larrys forsøg på at løse dem, som deres ankomst var uafhængig af ham.
Alt er dog ikke lutter løsning, for netop som der tegner sig åbninger på nogle af problemerne, ender filmen med, at et nyt, stort problem melder sig for Larry.
På denne måde viser filmen skærende klart, sjovt og rørende, at livet består af stadige forsøg på at rette skuden op, at problemer altid kommer fra en uventet kant, og at de fleste situationer er nogen, der skal reddes. Det bliver aldrig anderledes.
For livet er ét langt, uophørligt forsøg på at løse problemer, uanset alle vores drømme om det problemløse liv. Så hvis vi virkelig oplevede den dag, det sidste problem var løst, ville det være en ikke-dag. Det ville være et ikke-liv, et ophør af liv, i hvert fald livet som vi kender det, og er livet som vi kender det, når det kommer til stykket, ikke alle pengene værd? Det mener Larry i hvert fald. Det er derfor, han kæmper så hårdt for det. Vi er også blevet lidt mere kampvillige, når vi forlader biografen efter denne film.
Jørgen Lund
pressebilleder © SF Film