Kirke og Film..........................................*
image
  • Log på
  • Søg
  • Udskriv
  • Sitemap
Kirke og Films kontingent

Kirke og Film Kontingent

Få adgang til:

- Inspiration til brug af film

- Foredragsholdere

- Studiematerialer om film

- Overblik over månedens

   film i TV

- og meget mere om film

  set i kirkeligt perspektiv



-  for året 2012:
Enkeltpersoner 250 DKK
Kirke/sogne 500 DKK
Andre kollektive 1000 DKK

Kirke og Film:
CVR/SE nr.:
33342330
Bank: Danske Bank
Reg. nr. 3429
Konto nr. 3429 6490 64

Kirke og Film på Facebook
Find os og bliv venner!

Benjamin Buttons forunderlige liv

Benjamin Buttons liv er i sandhed forunderligt, da han fysisk lever livet baglæns, men psykisk bliver ældre for hvert år der går. I al sin enkelthed følger vi en mands liv og de mange oplevelser, han har undervejs, men noget afgørende adskiller ham fra os andre og gør ham derved interessant at følge og lytte til.  Astrid Skov-Jakobsen

The Curious Case of Benjamin Button – USA 2008 – Instr.: David Fincher – Manus: David Roth – 166 min. – Trailer >>>

Alternative anmeldelser og flere filmfakta:
CinemaZone , Filmering , Scope , IMDb og Christianity Today (med spørgsmål til overvejelse og drøftelse).
   

 

En forunderlig iagttager


En fortælling om et ur, der går baglæns, indleder historien om Benjamin Button og hans forunderlige liv. En døende kvinde får læst højt af sin datter fra en dagbog skrevet af en mand ved navn Benjamin. Benjamin overtager historiefortællingen, og beretningen, som følger, tager os tilbage til New Orleans, hvor et spædbarn bliver fundet foran et ældrehjem af den sorte bestyrer. Som årene går viser det sig at spædbarnets fysiske udvikling foregår, som uret, baglæns.




”Benjamin Buttons forunderlige liv” begynder i New Orleans 2004, hvor orkanen Katrina nærmer sig faretruende. Daisy er kvinden, der lytter til datterens oplæsning af Benjamins mange tanker. Hun er forbindelsen til Benjamin i vor tid, hun er hans livs kærlighed. Hun er rammefortællingen som forbinder Benjamin og vor tid.


To tider, to steder og to historier bliver fortalt, før vi ser mennesket Benjamin. Dette sætter tonen for den forfriskende fortællerstil, som vi vil opleve de næste 2 timer og 45 minutter.


Tid er et centralt emne i filmen, og der bliver også filmisk leget med tid og dens begrænsninger og udfordringer i menneskers liv. Vi springer frem og tilbage mellem ’nutid’ og Benjamins tid, og det er disse spring i tid, der medvirker til at understrege, hvor abstrakt et begreb tid er. Tid er årsag til adskillelse og sorg, og det er især manglen på tid, der bliver udforsket i løbet af filmen.


Billederne bidrager til at give en fornemmelse af, hvor vi befinder os tidsmæssigt. Benjamins liv er løbende fortalt ved brug af varme og bløde farver. Der er en tryghed i de farver, der omkranser hans liv, og man nyder de flotte billeder, der ruller over skærmen. I ’nutiden’ bliver der tilsat en skarphed til lyset, som bliver man vækket af en drøm. Vi bliver trukket ud af Benjamins erindringer og ind i den kolde virkeligheds hospitalsgange. De små pudsige historier, som afviger fra selve historien, bliver vist som gennem et gammelt kamera fra stumfilmstiden for at indikere, at dette adskiller sig fra resten af historien og bringer et komisk element til historierne.


Det er Benjamin Buttons forunderlige liv vi følger, men det, der gør hans liv forunderligt, er hans enestående evne til at beskrive de mennesker, han møder, og fortælle deres historie. Man bliver hurtigt klar over at det særlige ved Benjamin ikke er hans udseende og hans omvendte kropsur, men derimod hans personlighed og åbenhed over for alle.


Filmen præsenterer mange samfundsproblemer uden at gøre en dyd ud af det. Vi møder mennesker fra alle verdenshjørner og alle samfundslag. Det er den enkelte persons virke her i livet som er i fokus og det særlige ved deres håb og drømme som er interessante for Benjamin og derved også os. Filmens store fokus er mennesket og menneskelige relationer.


Benjamin Buttons forunderlige liv er en fantastisk flot film, som formår at finde den svære balance mellem underholdning og fordybelse. Som publikum føler man, at man befinder sig i et tidsvakuum, da 2 timer og 45 minutter spurter forbi og føles som halvanden time. Den føles aldrig langtrukken eller langsom i sin fortællestil, og de mange tidsspring skaber en spænding og lyst til at høre mere. Man er ikke kun interesseret i Benjamins historie, men også i Daisys ’nutidssituation’.


Man kunne frygte at Benjamin Button ville være endnu et langstrakt episk Hollywoodværk, men det er det langt fra. Det spøjse plot bliver fulgt op med humoren og de kuriøse personligheder i filmen.


Brad Pitt gør det godt i rollen som Benjamin og formår især at overbevise os om, at han er en lille dreng i en gammel mands krop. Cate Blanchett skaber en veludviklet personlighed, der forandres med årene, og de oplevelser hun bliver udsat for. Personlighederne er i centrum, og det er skuespillerne derfor også. Det er flotte præstationer fra alle, der er involveret, hvilket skaber en dejlig helhedsfornemmelse.


Benjamin Button er en iagttager af mennesker. Han deltager i menneskers liv og nyder at opleve dem og deres personligheder. Hans forskellighed fra andre gør, at han ikke er skræmt af andres særheder, men tværtimod draget imod dem. Benjamin Button fik tilbudt en skæbne anderledes end os andre, men i stedet for at adskille sig på grund af sin forunderlighed valgte han at deltage i kraft af sin originalitet og se det originale i andre mennesker. Vi er alle sammen originaler, det er bare mere tydeligt hos nogle end hos andre.


Astrid Skov-Jakobsen
 

pressebilleder © Sandrew Metronome

Opdateret  22-07-2011 /  af  admin
Leipzig Filmfestival 2011

Leipzig Dokumentar-filmfestival 2011

Arne Kristophersen: På denne festival så man film af meget høj dokumentarisk og kunstnerisk kvalitet. Læs hele rapporten.
Annonce
Riga Filmfestival 2011

Susanne Knudstorp (tv.)

"Kirke og Film"s udsendte skriver:
Det er 25 år siden at den første Arsenals Filmfestival blev holdt i Riga. I år var jeg med som medlem af Interfilmjuryen. Jeg fik set mange film både de Internationale film samt de Baltiske dokumentarfilm. Vi var tre i juryen som skulle finde frem til Interfilmprisen for den bedste Internationale film og den bedste Baltiske dokumentarfilm. Læs mere >>>