Changeling

Clint Eastwood suger endnu en gang publikum ind i et skånselsløst krimidrama, hvor vi følger en moders kamp for sit barns liv. Med suveræn periodeskildring og casting viser den gamle mester, at han stadig er på toppen.   Rebecca Engberg

USA 2008 – Instr.: Clint Eastwood – Manus: J. Michael Straczynski – 140 min. – Premiere: 16/1 2009 – Trailer >>>  

Alternative anmeldelser og flere filmfakta: CinemaZone , Los Angeles Times , Scope , IMDb og Christianity Today (med gode spørgsmål til eftertanke og drøftelse). 

Kampen mod et korrumperet system
 

Titlen ”Changeling” henviser til de klassiske myter om skiftinge, hvor menneskebørn blev forbyttet med børn af trolde eller alfer. Det er en passende titel til en vanvittig fortælling, der bygger på virkelige begivenheder. I 1928 i Los Angeles må alenemoderen Christine Collins forlade sin 9-årige søn for at tage en ekstravagt på arbejdet. Da hun vender hjem få timer senere, er sønnen Walter forsvundet uden spor, og det bliver starten på måneders frugtesløs eftersøgning. Håbet og tilliden til myndighederne er forsvindende lille, da politiet pludseligt henvender sig til Christine og med stor pressedækning giver hende nyheden om, at de har fundet hendes søn. Men drengen, som hun presses til at tage med hjem, er ikke, som politiet ellers hårdnakket hævder, Walter…

Fra Christines første kontakt med politikorpset er det åbenbart, at de er gennemsyret af korruption og med vold og magt fjerner kritikere og modstand. Det er hårrejsende, at man i Los Angeles i slutningen af 1920’erne levede under et system, hvor de mennesker, man havde betroet brugen af den legitime vold i samfundet, brugte den til at undertrykke almindelige mennesker. Det kommer i filmen især til udtryk via den sindrige metode, hvormed politiet underkender Christine Collins evner til at kende sit eget barn og tænke rationelt. Hun er som kvinde per definition følelsesmæssig, og det er naturligt, at hun skal bruge lidt tid til at falde til ro, før hun vil kunne erkende virkeligheden. Filmen leverer her et virkelig stærkt tidsbillede.

Karakteristikken af ’Systemet’ er paradoksalt og desværre også filmens svageste punkt. I en hvilken som helst fortælling er det vigtigt, at publikum køber begivenhedsrækken og de forskellige karakterers bevæggrunde, og her er ”Changeling” en kende overdrevet i beskrivelsen af de mennesker, der arbejder for de forskellige myndigheder. Antallet af ansatte med nærmest sadistiske træk er for højt og virker lidt utroværdigt. Man kunne med fordel have ladet dem fremstå mere nuancerede.

Men når det er sagt, er filmen virkelig godt skruet sammen, og selv om den udspiller sig i et langsomt tempo, mister den ikke sin intensitet. Dette skyldes ikke mindst formidable skuespilpræstationer af blandt andre Angelina Jolie, der er som trådt ud af en stumfilm. Hun får tidsånden og rollen til at gå op i en højere enhed. Det er også værd at nævne en John Malkovich, der som præst får lejlighed til at bruge sin særprægede stemme til at råbe borgerne op i kampen mod politiet.

Samlet set fremstår ”Changeling” som et fint og intensivt periodedrama om kampen mod systemet, hvor det enkelte menneskes mod og engagement kan gøre en forskel.
  

Rebecca Engberg
 

pressebilleder © UIP