Harry Potter og Halvblodsprinsen

Harry Potter and the Half-Blood Prince – USA/GB 2009 – Instr.: David Yates – Manus: Steve Kloves efter roman af J.K. Rowling – 153 min. – Trailer >>>   

Flere filmfakta og alternative anmeldelser: CinemaZone , Critic , IMDb , Los Angeles Times , Schnitt , Scope . 

Valgets magiske kraft

Det er den unge troldmand Harry Potters sjette år på troldmandsskolen Hogwarts, som man kan se filmatiseret i sommerens helt store familiefilm. Sidste gang vi forlod Harry Potter måtte ministeriet for magi indse at Voldemort er genopstået, og en afgørende krig mellem det gode og det onde derfor er uundgåelig. I år har professor Dumbledore særligt brug for Harrys hjælp. Et puslespil bestående af minder skal samles og give svaret på hvordan Voldemort skal besejres. Især et minde er vigtigt; det minde som Harry skal få lokket ud af det nyeste medlem af lærerstaben: professor Snobbevom. Harry skal lokke et minde ud af en mand han lige har mødt, holde styr på de rasende hormoner og holde øje med den mere end normalt mistænkelig udseende medstuderende Draco Malfoy. Meget tyder på at det ikke kun er Harry Potter som er blevet valgt til at udføre en skæbnesvanger mission.

Harry Potter har den sjældne mulighed i film at vise den reelle udvikling et menneske gennemgår fra barn til voksen. De samme skuespillere er bevaret, og de 11-årige der var tryllebundet ved første film er nu de 19-årige der kan more sig over teenage-tidens besværligheder. Filmene har fået den svære opgave at modnes sammen med deres oprindelige publikum og bevare deres interesse. Her er der ikke kun tale om en mere dyster film end den foregående, men også om mere komplicerede relationer mellem figurerne.

Den sjette Harry Potter film er en mørk film, ikke mindst i farveskalaen, men samtidig er det også den mest humoristiske film i serien indtil videre. Det er noget af en bedrift i sig selv at instruktør David Yates og manuskriptforfatter Steve Kloves har kunnet finde balancen mellem humor og alvor. Den mørke sides terror og tyranni mod troldmandsverdenen og ’vor’ verden bliver på ingen måde undermineret af de mange komiske teenage øjeblikke der er at finde i løbet af filmen. Især Harry Potters bedste ven Ron Weasley bliver offer for den svære opgave at skulle forstå både hormoner og hjerte, og han slipper ikke helt heldigt fra forsøget.

Var der heller ikke denne flugt ind i den humoristiske verden ville filmen næsten blive for dunkel til at holde ud at se på. Filmen bliver holdt i en gråtoneskala og det er ikke tit solen skinner igennem de mørke skyer der omgiver slottet, som vi befinder os på det meste af filmens forløb. Der bliver skabt nogle utroligt flotte billeder undervejs og generelt er filmen meget flot at se på. Der er store panoramabilleder som giver overblik over de mange sideløbende historier, og dragende nærbilleder der udnytter kameravinklens evne som fortællende kraft. Selvfølgelig er effekterne også en fryd at se, og det er fascinerende hvordan efterhånden næsten alt er muligt at portrættere overbevisende på film.

Den store visuelle udfordring som David Yates har stået overfor i denne film er hvordan minderne skal fremstilles. Hvordan kan man forestille sig det vil være at træde ind i nogle andres minder? Opgaven består i at dramatisere de øjeblikke og tydeligt markere at det er et minde vi befinder os i. Det er nogle af de flotteste momenter i filmen når vi udforsker disse afgørende tidspunkter i Voldemorts liv. Man bliver som suget ind i hukommelsen når den dukker op for øjnene af en. Kameravinklerne er skæve og bidrager til den lidt drømmende fornemmelse. Man får følelsen af at se noget gennem et tyndt slør. Publikum bliver sat i Harry Potters sted som den observerende, indflydelsesfrie tilskuer.

Dette afsnit i Harry Potter serien adskiller sig markant fra de forrige da Harry mere end nogensinde før er alene i sin opgave mod Voldemort. Harrys historie løber sideløbende med de to bedste venner Ron og Hermiones. Den før uadskillelige trio er pludselig opløst og bidrager til følelsen af uro. Mens Harry fokuserer hovedsageligt på at samle puslespillet, er det romantik og kærestesorger der optager Ron og Hermione. Harry må indse at når alt kommer til alt er det ham alene der står med ansvaret for det godes besejring af det onde.

Filmen beskriveler overgangsriten fra barn til voksen. Det er i denne film hvor de tre hovedpersoner og også Draco Malfoy får pillet den sidste dråbe uskyld ud af sig inden den sidste afgørende kamp. Den afgørende overgangsrite ligger i valgets kraft. Harry, Ron, Hermione, Draco og unge Voldemort træffer alle afgørende valg i denne film, som vil have konsekvenser for resten af deres liv.

Jeg ser nu som Harry Potter entusiast med stor glæde frem til de sidste to film i serien. Der er med beslutningen om at bevare den samme instruktør til de resterende film skabt en kontinuitet i serien som før har manglet. David Yates har gjort et fremragende forsøg på at samle serien og vise den hele fortælling vi kender fra bøgerne i stedet for syv individuelle afskårne film.

Harry Potter og Halvblodsprinsen udstråler en modenhed og respekt for baggrundsmaterialet der er forfriskende. Den er sjovere, flottere og mere skræmmende end sine forgængere. De unge skuespillere er ikke længere børn der spiller skuespil, men skuespillere der udfører deres arbejde. Filmen er en kollektiv sejr for alle involveret og der er kun tilbage at glæde sig til to mere af slagsen.

Astrid Skov-Jakobsen
 

pressebilleder © SandrewMetronome

Spørgsmål til overvejelse og diskussion:

* Hvad betyder Horace Slughorns særlige måde at omgås eleverne på for deres indlæring? Hvad har hans stolthed og hans interesse for berømmelse betydet for hans liv? Kan man karakterisere ham som en god lærer?
* Dumbledore betegner ét af Slughorns minder som løgn. Overvej den psykologiske ’mekanisme’, som kan få os til at glemme noget eller til at huske noget anderledes end det var, fordi vi føler os flove eller skyldige over det skete.
* Hvordan kan man karakterisere forholdet mellem Hermione og Harry?
* Overvej og diskutér filmens slutning. Gjorde Dumbledore rigtigt i at stole på Snape? Hvorfor eller hvorfor ikke?
* Er det at kunne træffe afgørende valg en del af at blive voksen? Er ansvaret, der følger med valg forbeholdt, voksenlivet?